Annonce
Odense

Kan blive en varm kartoffel: Dyrskuepladsen - en kamp mellem land og bold

Indgangen til Dyrskuepladsen fra Flemmings Allé. Foto: Peter Leth-Larsen

Dyrskuepladsen kan blive en varm politisk kartoffel i de kommende måneder. Nogle vil have, den skal være, som den altid har været. Andre vil have fodboldbaner.

Annonce

Mandag formiddag er der højt til himlen og langt til horisonten på det store areal mellem ringvej, jernbane og Rikkesmindes villakvarterer. Flokke af måger, duer og kragefugle fouragerer på det grønne græs. De første toiletvogne til fredagens udskejelser med Grøn Koncert er nået frem og venter på at blive fordelt rundt på arealet, der ifølge en kommunal hjemmeside er på 112.500 m2. Det er inklusiv forpladsen op mod Svendborgbanen og Zoos parkeringsplads.

112.500 m2 svarer til 11,25 hektar. Og når man skal anskueliggøre, hvor meget et antal hektar er, plejer man gerne at regne det om i fodboldbaner. Facit bliver cirka 16 fodboldbaner, men dette normalt helt uskyldige regnestykke får lige præcis i dette tilfælde et skær af noget kontroversielt over sig.

For pladsen er jo den, der siden 1950'erne har heddet Dyrskuepladsen. Det er her, hvor dyr, mennesker og maskiner fra landet kommer ind en gang om året for at vise sig frem for byboerne. Men det er også 11,25 hektar, som byens fodboldklubber, der er i pladsnød, har fået øje på.

Og således er banen kridtet op til en konflikt mellem land og bold, som politikerne i sidste ende skal afgøre, når de opladte vender hjem fra sommerlandet og er klar til (valg)kamp.

Denne formiddag synes den mægtige plads mennesketom, men det er kun, hvis man nøjes med at kaste et overfladisk blik rundt. For er der ikke en jogger et sted helt nede i den modsatte ende? Og er der ikke en hundelufter i det nordøstlige hjørne bag et par henstillede fodboldmål, der vidner om, at pladsen allerede i et vist omfang bliver brugt til fodbold? Eller er der ikke en mand, som kører rundt og slår græs der et sted langt mod sydvest? Jo, jo og jo lyder svarene.

Fodbold eller dyrskue?

I budgettet for Odense Kommune i 2017/18 blev der afsat 16 millioner kroner til at forbedre forholdene for en række fodboldklubber i byen. Blandt andet med penge til et kvindefodboldcenter i Marienlyst og en ny kunststofbane i Hjallese. En stor del af pengene er øremærket til at forbedre og forøge antallet af baner for en række klubber i området omkring Falen og Kløvermosevej. Det er OB's amatørafdeling, Røde Stjerne, Enghaven, Kildemose, Posten, Bolbro og Lavia (bueskydning, red.). I november blev klubberne præsenteret for de første forslag til en fordeling. Her var der ingen enighed. I flere af scenarierne arbejdes der med at bygge omklædningsfaciliteter på Dyrskuepladsen, der i dag bruges flittigt af OB's amatørafdeling.Beslutningen om banefordeling har intet at gøre med OB's professionelle afdeling og superligahold, der fortsat bruger Ådalen og OB's klubhus som trænings-baseEfter sommerferien skal politikerne træffe en beslutning om en fordeling. I forrige uge meldte alle klubberne ud om, at de var enige om et nyt scenarie, hvor Det Fynske Dyrskue rømmer dyrskuepladsen, så den kan inddrages til fodboldbaner.

Næste møde i By- og Kulturudvalgtet er 22. august, og her formodes det, at Dyrskuepladsen kommer på dagsordenen.

Dyrskuepladsens areal på 11,25 hektar er inklusiv forpladsen op mod Svendborgbanen og Zoos parkeringsplads.

Hundeluftere ynder at bruge pladsen. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Hundeluftere

Dyrskuepladsen er et populært sted for hundeluftere. Her kan menneskets bedste ven løbe frit. Det gælder for eksempel Wooby, som Lars Babiarz har med. Han bor ikke engang i nærheden, men i Schacksgade-kvarteret. Han kan lide at tage forskellige steder hen, når Wooby skal luftes. Og nævner B1913's fodboldanlæg ude ved universitetet som et af favoritstederne, for det ligger også stort set ubenyttet hen i formiddagstimerne, har Lars Barbiarz obeserveret. Og mens Wooby tager en slapper i græsset, funderer Lars Barbiarz over, om der ikke kunne findes en løsning, der kunne gøre alle parter glade.

For den weekend først i juni, hvor der er dyrskue, er der jo alligevel ikke så meget gang i fodboldsæsonen mere, vurderer Lars Barbiarz, der tænker, at hvis man nu havde noget af den slags græs til boldbanerne, som kan rulles af og på, så kunne man rulle det af inden dyrskuet, og så rulle det på igen bagefter for at undgå de skader, som de store blokvogne, der kører ind med landbrugsmaskiner, måtte forvolde.

Hunden Frigg er 10 år, men ikke for gammel til at løbe efter en bold. Det er Hannah Wilson, der har taget Frigg med på Dyrskuepladsen som hun så ofte gør. Hun har endda en særlig slynge med, som både kan sende bolden højt op i luften eller langt væk horisontalt. Frigg er dog også fornøjet nok med, at reporteren svinger det noget rustne venstreben og sender den kulørte bold ud i overskuelig afstand, mens Hannah Wilson fortæller, at hun gerne ser, at dyrskuet bliver, hvor det er.

Dyrskuet er mega hyggeligt og noget af en familietradition at besøge, siger Hannah Wilson, der bor i Sanderum. Hun interesserer sig ikke for fodbold, men har opdaget på sine ture med Frigg, at både på boldbanerne ved Sanderumskolen og på dem ved Dalumgaard kan de ikke lide, at hun kaster bolden og lader Frigg løbe frit. Men det må hun gøre lige så tosset hun vil på Dyrskuepladsen, hvor hun med slyngen sender et kast af sted så langt, at Frigg har problemer med at finde bolden.

Dyrskuet har flyttet mange gange

I omkring 60 år har dyrskuet holdt til på den nuværende plads ved Kløvermosevej. Men ellers har det ført en omskiftelig tilværelse.Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær fra Historiens Hus har i juni 2013 i Fyens Stiftstidende skrevet om dyrskuets historie:

"På Fyn dannedes i 1810 Fyens Stifts Patriotiske Selskab, som efter nogle årtier langsomt, men sikkert koncentrerede sine aktiviteter omkring landbruget. Selskabet stod da også bag de første dyrskuer i Odense helt tilbage i begyndelsen af 1830'erne.Det allerførste - i 1832 - blev arrangeret i samarbejde med en komité for hestevæddeløb, og derfor var der både heste og køer repræsenteret, men først 20 år senere kom der nogenlunde jævnlige dyrskuer med fokus på avlsarbejdet."

"I 1860'erne var de odenseanske dyrskuer primært henlagt til området ved den nuværende Sdr. Boulevard og gerne så tæt ved byen som muligt, dvs. helt ind til det nuværende Ansgar Anlæg."

"I takt med Odenses vækst har man gang på gang måttet flytte dyrskuepladsen. Da kong Frederik 8. i 1910 besøgte dyrskuet i Odense, foregik det på en plads på Åløkkegårdens jord ved Rugårdsvej, ved hjørnet af Store Glasvej.Snart blev de offentlige slagtehuse anlagt her, og man solgte også jord til Gartnernes Salgsforening, så i mellemkrigstiden rykkede dyrskuepladsen over på et område nord for Middelfartvej umiddelbart uden for viadukten over jernbanen, men også her fik man snart konkurrence. I 1950'erne flyttede aktiviteterne derfor til den nuværende plads ved ringvejen."

Wooby vander vandposten på en luftetur med Lars Babiarz. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Genvejen

Lillepigen er tosset med dyr, fortæller et ungt par, der skubber en klapvogn hen over pladsen i sydøstlig retning. De kommer helt ovre fra Bolbro på den anden side af togskinnerne, og de er på vej til Zoo, hvortil de har årskort. Laila Nissen og Jakob Larsen bruger sammen med Alva på halvandet år Dyrskuepladsen som en genvej fra Bolbro til dyrene i Zoo. Lalia Nissen er klar i mælet: Hun synes, det er ærgerligt, at området ikke bliver brugt mere, og det ville være fantastisk, hvis fodboldbaner kunne skabe liv. Og skulle det så betyde, at den hyggelige genvej sammen med lillepigen skulle blive lidt anderledes, så fandt de nok ud af det.

Jakob Larsen er i det store hele enig, men han synes nu også det ville være ærgerligt, hvis dyrskuet forsvandt, og i tider, hvor mange ting kan laves multifunktionelle, kunne det måske lade sig gøre at finde plads til både dyrskue og bold, synes han, mens lille Alva er en tur oppe af klapvognen og med forsigtige skridt betræder pladsens grønne græs.

Hannah Wilson har en særlig slynge til bolden, så Frigg får en ekstra lang løbetur. Dyrskuepladsen er helt ideel til den slags udfoldelser. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Naboen

Syd for Dyrskuepladsen ligger der veje, som har navne efter kunstnere eller mere eller mindre obskure kongelige. Det krævede i hvert fald et Wikipedia-opslag at finde ud af, hvem den prins Flemming, der har lagt navn til Flemmings Allé, var.

Der er ikke så mange hjemme sådan en mandag formiddag i ferietiden, men i et rækkehus næsten for enden af alléen og dermed et blødt frispark fra Dyrskuepladsen dukker Per Rosenby op i køkkenvinduet. En mand som reporteren kender lidt fra tidligere tider i Boldklubben 1913, hvor Rosenby har været holdleder med mere.

Dermed er der ikke tale om en mand, der holder med OB, der er klubben, som gerne vil have baner på Dyrskuepladsen. Men alligevel er Per Rosenby ikke et sekund i tvivl om, at der skal være boldbaner og faciliteter. Han har set nok af drenge og piger, der har måttet cykle den ikke ufarlige vej fra Ådalen til Dyrskuepladsen for at dyrke deres hobby.

Per Rosenby og familien har hund, men han synes, der er mange andre gode steder end Dyrskuepladsen i nærheden, hvor den kan luftes. Og han mener, at staldbygningerne på Dyrskuepladsen rent ud sagt er noget gammelt faldefærdigt lort, der uden videre kunne rives ned. Og erstattes af mobile stalde, hvis dyrskuet fandt et andet sted at være. Ligesom der var mobile stalde dengang, der var et horse show på Dyrskuepladsen.

Per Rosenby har boet i rækkehuset i 14 år og har det egentlig fint nok med dyrskue og Grøn Koncert, hvor det værste problem med begge har været parkeringskaos, som dog er blevet bedre med tiden. Men Per Rosenby er ikke i tvivl: Dyrskuepladsen kunne blive alletiders fodboldanlæg.

For enden af Flemmings Allé er der en port ind til Dyrskuepladsen. Her er en mand ved at tømme beholderen til hundelort i poser. Han hedder Morten Hansen og er en slags underentreprenør for firmaet OKNygaard, der løser en masse vedligeholdelsesopgaver for kommunen.

Hver mandag er Morten Hansen, som til hverdag er landmand, forbi sammen med en makker for at slå græs og ordne alverdens ting på den del af Dyrskuepladsen, der ikke i forvejen bliver brugt til fodbold.

Som sådan er han jo ikke helt uden personlig interesse i pladsens fremtid, og han har ikke lyst til at gøre sig til dommer over den. Blot gør han stilfærdigt opmærksom på, at der er mere på pladsen, end øjet kan se. Underjordiske rør med vandforsyning og vakuumpumper til malkeanlæg. Ting som ikke lige kan erstattes, hvis dyrskuet skal væk fra pladsen.

To gange når Morten Hansen at fortælle en ting, som er opmuntrende. Uanset hvad man måtte mene om Dyrskuepladsens fremtid:

- Folk herude er fantastisk gode til at passe på pladsen.

Siger Morten Hansen, der så godt som aldrig finder affald, uopsamlet hundelort eller andet skidt under de ugentlige besøg på den grønne plads.

Laila Nissen og Jakob Larsen med Alva i klapvogn bruger Dyrskuepladsen som genvej til Odense Zoo. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Vedligehold

For enden af Flemmings Allé er der en port ind til Dyrskuepladsen. Her er en mand ved at tømme beholderen til hundelort i poser. Han hedder Morten Hansen og er en slags underentreprenør for firmaet OKNygaard, der løser en masse vedligeholdelsesopgaver for kommunen.

Hver mandag er Morten Hansen, som til hverdag er landmand, forbi sammen med en makker for at slå græs og ordne alverdens ting på den del af Dyrskuepladsen, der ikke i forvejen bliver brugt til fodbold.

Som sådan er han jo ikke helt uden personlig interesse i pladsens fremtid, og han har ikke lyst til at gøre sig til dommer over den. Blot gør han stilfærdigt opmærksom på, at der er mere på pladsen, end øjet kan se. Underjordiske rør med vandforsyning og vakuumpumper til malkeanlæg. Ting som ikke lige kan erstattes, hvis dyrskuet skal væk fra pladsen.

To gange når Morten Hansen at fortælle en ting, som er opmuntrende. Uanset hvad man måtte mene om Dyrskuepladsens fremtid:

- Folk herude er fantastisk gode til at passe på pladsen.

Siger Morten Hansen, der så godt som aldrig finder affald, uopsamlet hundelort eller andet skidt under de ugentlige besøg på den grønne plads.

Per Rosenby foran huset på Flemmings Allé. Han har været nabo til Dyrskuepladsen i 14 år og går helt klart ind for boldbaner. Foto: Peter Leth-Larsen
Vandskål til dyrskuets dyr, når der er dyrskue. Foto: Peter Leth-Larsen
Ringduer i flugt foran de slidte staldbygninger. Foto: Peter Leth-Larsen
Man kan cykle eller jogge eller lufte hund på Dyrskuepladsen. Og som her nærmest det hele på én gang, Foto: Peter Leth-Larsen
Den grønne plæne foran pladsens hovedindgang er også et godt sted at spadsere. Foto: Peter Leth-Larsen
Staldbygning til dyrskuet. Foto: Peter Leth-Larsen
Her er ikke tale om fodbold-omklædningsrum. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Nordfyn

Ny vandboring er fuldstændig ren

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Løbsarrangør forsøgte at tiltvinge sig adgang til godsejers skov: De vil tjene penge på at løbe i min natur

OB

Ryan ser frem til "Judas"-råb i Lyngby

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce