Annonce
Indland

Hjertestarter gav ham livet tilbage

- Jo, jeg skylder hjertestarteren mit liv, siger Torben Rasmussen. Men også naturligvis de folk, der hjalp til. En af dem var Kenneth Møller Knudsen, der på billedet løfter hånden og peger ind mod land.

Da Torben Rasmussen faldt livløs sammen i vandet ved Strynø blev han den første fynbo, som blev reddet af en hjertestarter

Torben Rasmussen ved ikke rigtigt, hvad han skal tro. Måske skal han tro på forsynet. Eller måske skal han bare tro på, at han har været mere heldig end de fleste.

Måske.

Torben Rasmussen ved det ikke længere så nøje. Blot ved han, at han er i live. Til gengæld har han mistet hukommelsen.

Under alle omstændigheder ligger det fast, at han havde sagt livet farvel, da han den regnfulde og blæsende dag i september for nu to år siden med sit store og fyldige korpus på dengang 130 kg lå livløs hen på den lille betonbro bag møllen på Strynøs vestkyst, og modtog førstehjælp af Kenneth Møller Knudsen.

- Der var hverken åndedræt eller puls, siger Kenneth Møller i dag.

- I korte glimt fik vi Torben vakt til live. Men sekunder efter var han borte igen. Det blev Torbens held, at min far havde medbragt sin mobiltelefon og hermed hurtigt kunne få fat i øens nydannede akutgruppe. Inden for færre end 10 minutter var den fremme med øens nyanskaffede hjertestarter, og med elektriske stød fra den lykkedes det mirakuløst at bringe Torben tilbage til livet.

Hermed blev Torben Rasmussen den første og hidtil eneste fynbo, der uden for et sygehus er blevet reddet fra den visse død af en hjertestarter.

For Torben Rasmussen havde det ellers været en dag som så mange andre i de 20 år, han havde været ansat som skibsassistent på Spodsbjerg-Taars ruten. Det var et job, han var glad for. Og den dag havde han ekstra meget at glæde sig over, for han var også under uddannelse til skibsmekaniker.

Han havde sluttet sin vagt og havde taget færgen tilbage til det Strynø, hvor han har boet, siden han blev født, og som han ikke kunne drømme om at forlade.

Kenneth Møller Knudsen var manden, der hentede Torben Rasmussen op af vandet, da han sank livløs sammen. Her genser de to stedet, hvor det skete på Strynøs vestkyst.
Annonce

En halv pelikan

Han husker det, som var det i går.

- Jeg husker, at det blæste en halv pelikan, og at jeg derfor lige ville slå et smut ned omkring møllehavnen for at se til min båd. Jeg havde en fornemmelse af, at den skulle tømmes for vand.

Men det er også det eneste, Torben Rasmussen husker.

- Alt andet har jeg glemt, siger han.

- Når jeg alligevel ved besked med noget af det, der skete, skyldes det kun, at jeg siden har fået det fortalt igen og igen. Derfor tror jeg måske, at det er noget, jeg husker.

Annonce

Hukommelsen svigter

- Jo, siger Torben, jeg kan svagt erindre, at jeg iførte mig mine waders og gik ud til min båd. Jeg mener også, at jeg kan huske, at jeg øste den fri for vand. Men så er det, som om hukommelsen svigter.

- Siden er jeg blevet fortalt, at jeg tilbyder et ægtepar, der har været på kaffebesøg på Strynø, at trække deres båd den lille sømil over til Strynø Kalv, hvor de holder ferie. På grund af den stærke blæst var de ikke sikre på, at de kunne klare turen med den motorkraft, de havde til rådighed.

Hvad der herefter sker, er genfortælling. Ægteparret havde besøgt Strynø-gårdejeren Karl Møller Knudsen og hans hustru på Kærvej. Da de skulle af sted, bliver de fulgt ned til den lille møllehavn af Karl Møller Knudsen og hans søn Kenneth.

De ser, at Torben Rasmussen trækker sin båd hen til den lille betonbro og gør træklinen klar.

Herefter sker det:

Torben Rasmussen griber pludselig ud efter kanten på betonbroen.

- Jeg får det så underligt, siger han frem for sig.

- Jeg bliver så mærkelig...

Herefter begynder han at falde forover, som er han i en døs.

Annonce

Alvor

Kenneth Møller Knudsen er ikke i tvivl om, at det er alvor. Lynsnart springer han i vandet og får med sin fars hjælp bjerget den tunge Torben Rasmussen op på betonbroen.

Kenneth Møller, der netop har fået genopfrisket sit førstehjælpskursus på øens smakkecenter, går straks i gang med at give hjertemassage og kunstig åndedræt efter mund til mund metoden. Hans far ringer efter hjælp hos den akutgruppe, der blev dannet som et alternativ, da øens hjemmesygeplejerske rejste. Den er fremme på mindre end 10 minutter, og ved hjælp af det lille apparatur får Torben Rasmussen flere elektriske stød rettet mod sit hjerte. De bringer ham tilbage til livet.

Samtidig bliver der ringet til alarmtelefonen på 112. Det viser sig, tilfældigt og heldigt, at SOK netop har haft en redningshelikopter på Ærø. Den er på vej til at returnere.

Kenneth Møller giver piloterne besked på at gå ned på en mark ved møllen og ikke på den normale landingsplads ved havnen. Herved spares kostbare minutter, inden Torben Rasmussen kan flyves til Odense Universitetshospital. Her tilbringer han den følgende uge i koma. Men også i live. Takket være de elektriske impulser fra hjertestarteren.

- Ja, det er jo den, jeg skylder mit liv, siger han.

- Og så naturligvis Kenneth og de andre.

Annonce

Lammelse

Men Torben Rasmussen slap ikke uden mén.

- Jeg har en lammelse i venstre side, og huskeren er ikke, hvad den har været. Førligheden er heller ikke for god.

Og det har ændret Torbens liv for altid. Han har måttet sige farvel til det job, han holdt mere af end så meget andet.

- Når man bor på en ø, skal man naturligvis noget med vand, siger han.

- Men heldigvis har jeg da min græsslåmaskine?

- Din græsslåmaskine?

- Ja, det er den, der holder mig i live. Jeg kan jo ikke bare sidde derhjemme og trille tommelfingre. Så jeg tager rundt og slår græs for folk - rundt om i sommerhusene og den slags. Endnu må jeg ikke slå så mange, men jeg håber da, at helbredet bliver så godt, at lægerne giver mig lov at slå nogle flere. Og jeg har jo faktisk hele tre små havetraktorer.

Torben ler.

Hukommelsen bliver da også bedre og bedre. Nu sidst kunne han huske, at han have en skolekammerat, der hed Peter Tobak. Og til næste sommer håber han igen at få sin båd i vandet.

- Så vil jeg ud og sætte nogle garn og nogle ruser, så vi igen kan få fisk på bordet, siger han.

- Jeg håber bare, jeg kan huske, hvordan det er at sejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

S-politiker om klinkesag fra Bolbro: - Jeg synes, det er provokerende

Odense For abonnenter

Jura-professor klar til kamp: Klinke-strid kan ende i retssag mod Odense Kommune

Annonce