Annonce
Fyn

Her er de fynske jobtal: Fynske kommuner indtager top- og bundplaceringer på landsplan

Selvom kommunen med allermest fremgang ift. beskæftigelsen det seneste år er fynsk, ligger hele øen samlet set under landsgennemsnittet. Arkivfoto: Michael Bager
Dansk Erhverv har netop offentliggjort ledighedstallene for de fynske kommuner. Tallene sammenligner kommunernes vækst fra 1. til 2. kvartal, og i den statistik har en fynsk kommune landets største tilbagegang, mens en anden fynsk kommune oplever landets største positive vækst på årsplan.

Fyn: Det er tale om en ø med kontraster i tallene for ledigheden i de fynske kommuner, som Dansk Erhverv har opgjort på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Overordnet set ligger de fynske kommuner dog under landsgennemsnittet.

I vest oplever Middelfart Kommune nemlig øens største vækst fra 1. til 2. kvartal, hvor der er 240 flere fuldtidsjob end kvartalet før, hvilket svarer til en vækst på 1,7 procent. Ser man på hele det seneste år, er der kommet 1.117 flere fuldtidsjobs til kommunen. I alt er 14.380 personer ansat i ved virksomheder eller ved det offentlige i Middelfart Kommune.

Det giver kommunen en årsvækst på 8,4 procent, og dermed indtager den vestfynske kommune toppen af alle landets kommuner, når det kommer til årsvækst.

På den anden side af Fyn er historien en anden. Kerteminde Kommune har nemlig oplevet en tilbagegang i antallet af fuldtidsjobsjobs mellem 1. og 2. kvartal på 178 jobs. Det svarer til en tilbagegang på 2,3 procent, hvilket er den største tilbagegang på kvartalsvæksten blandt alle landets kommuner. 7.530 personer er ansat ved virksomheder eller det offentlige i Kerteminde Kommune.

På landsplan er kvartalvæksten 0,2 procent, mens årsvæksten er 1,2 procent.

Hos Fynsk Erhverv ser man ingen grund til at ringe med alarmklokkerne.

- De her tal er hverken overraskende eller alarmerende. Det er vigtigt at holde fast i, at udgangspunktet var højt, fordi vi har oplevet et opsving de senere år, og det har fået mange i beskæftigelse, siger direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Annonce

Fyn under landsgennemsnittet

Overordnet set er der procentvis færre i job på Fyn end i resten af landet, hvor ledigheden i procent er på 3,8. Middelfart Kommune har den laveste ledighed med tre procent, og Faaborg-Midtfyn- samt Assens Kommune ligger med 3,7 procents ledighed lige under landsgennemsnittet.

Nyborg- og Kerteminde Kommune har samme ledighed som landsgennemsnittet. De resterende af øens kommuner har altså højere ledighed end landsgennemsnittet, og den største ledighed skal findes i Odense Kommune, hvor 4,9 procent ikke er i beskæftigelse.

Ifølge Dansk Erhverv faldt lønmodtagerbeskæftigelsen for første gang i maj efter seks års vækst. Det er tabet af det momentum, som kan mærkes på Fyn. Udviklingens vending kan, ifølge Dansk Erhverv, skyldes situationen uden for Danmark, hvor Tyskland er på nippet til en recession, og handelskrig samt Brexit skaber store usikkerheder, hvilket rammer væksten på nogle af Fyns vigtigste eksportpartnere som USA, Kina og England.

Selvom verdenssituationen er lettere ustabil, er der optimisme at spore hos Fynsk Erhverv.

- Gennem det fynske erhvervspanel har vi taget temperaturen i fynske virksomheder. Her ser vi, at 86 procent af vores virksomheder har haft uændret eller flere ansatte gennem de sidste to år. 92 af virksomhederne forventer, at enten ansætter flere eller har et uændret antal arbejdspladser de næste to år, fortæller Jytte Reinholdt.

Blandt udfordringerne peget hun på det paradoksale i, at en del virksomheder søger kvalificeret arbejdskraft, mens der er ledige, der ikke kan finde et job. Antallet af jobs er altså ikke problemet.

- Jeg kan se en optimisme i vores seneste rundspørge blandt de fynske virksomheder, og jobbarometeret viser, at der er masser ledige stillinger at søge, så jeg er ikke er bekymret på Fyns vegne, afslutter Jytte Reinholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce