Annonce
Fyn

Her er de fynske jobtal: Fynske kommuner indtager top- og bundplaceringer på landsplan

Selvom kommunen med allermest fremgang ift. beskæftigelsen det seneste år er fynsk, ligger hele øen samlet set under landsgennemsnittet. Arkivfoto: Michael Bager
Dansk Erhverv har netop offentliggjort ledighedstallene for de fynske kommuner. Tallene sammenligner kommunernes vækst fra 1. til 2. kvartal, og i den statistik har en fynsk kommune landets største tilbagegang, mens en anden fynsk kommune oplever landets største positive vækst på årsplan.

Fyn: Det er tale om en ø med kontraster i tallene for ledigheden i de fynske kommuner, som Dansk Erhverv har opgjort på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Overordnet set ligger de fynske kommuner dog under landsgennemsnittet.

I vest oplever Middelfart Kommune nemlig øens største vækst fra 1. til 2. kvartal, hvor der er 240 flere fuldtidsjob end kvartalet før, hvilket svarer til en vækst på 1,7 procent. Ser man på hele det seneste år, er der kommet 1.117 flere fuldtidsjobs til kommunen. I alt er 14.380 personer ansat i ved virksomheder eller ved det offentlige i Middelfart Kommune.

Det giver kommunen en årsvækst på 8,4 procent, og dermed indtager den vestfynske kommune toppen af alle landets kommuner, når det kommer til årsvækst.

På den anden side af Fyn er historien en anden. Kerteminde Kommune har nemlig oplevet en tilbagegang i antallet af fuldtidsjobsjobs mellem 1. og 2. kvartal på 178 jobs. Det svarer til en tilbagegang på 2,3 procent, hvilket er den største tilbagegang på kvartalsvæksten blandt alle landets kommuner. 7.530 personer er ansat ved virksomheder eller det offentlige i Kerteminde Kommune.

På landsplan er kvartalvæksten 0,2 procent, mens årsvæksten er 1,2 procent.

Hos Fynsk Erhverv ser man ingen grund til at ringe med alarmklokkerne.

- De her tal er hverken overraskende eller alarmerende. Det er vigtigt at holde fast i, at udgangspunktet var højt, fordi vi har oplevet et opsving de senere år, og det har fået mange i beskæftigelse, siger direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Annonce

Fyn under landsgennemsnittet

Overordnet set er der procentvis færre i job på Fyn end i resten af landet, hvor ledigheden i procent er på 3,8. Middelfart Kommune har den laveste ledighed med tre procent, og Faaborg-Midtfyn- samt Assens Kommune ligger med 3,7 procents ledighed lige under landsgennemsnittet.

Nyborg- og Kerteminde Kommune har samme ledighed som landsgennemsnittet. De resterende af øens kommuner har altså højere ledighed end landsgennemsnittet, og den største ledighed skal findes i Odense Kommune, hvor 4,9 procent ikke er i beskæftigelse.

Ifølge Dansk Erhverv faldt lønmodtagerbeskæftigelsen for første gang i maj efter seks års vækst. Det er tabet af det momentum, som kan mærkes på Fyn. Udviklingens vending kan, ifølge Dansk Erhverv, skyldes situationen uden for Danmark, hvor Tyskland er på nippet til en recession, og handelskrig samt Brexit skaber store usikkerheder, hvilket rammer væksten på nogle af Fyns vigtigste eksportpartnere som USA, Kina og England.

Selvom verdenssituationen er lettere ustabil, er der optimisme at spore hos Fynsk Erhverv.

- Gennem det fynske erhvervspanel har vi taget temperaturen i fynske virksomheder. Her ser vi, at 86 procent af vores virksomheder har haft uændret eller flere ansatte gennem de sidste to år. 92 af virksomhederne forventer, at enten ansætter flere eller har et uændret antal arbejdspladser de næste to år, fortæller Jytte Reinholdt.

Blandt udfordringerne peget hun på det paradoksale i, at en del virksomheder søger kvalificeret arbejdskraft, mens der er ledige, der ikke kan finde et job. Antallet af jobs er altså ikke problemet.

- Jeg kan se en optimisme i vores seneste rundspørge blandt de fynske virksomheder, og jobbarometeret viser, at der er masser ledige stillinger at søge, så jeg er ikke er bekymret på Fyns vegne, afslutter Jytte Reinholdt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce