Annonce
Odense

HCA: Papirklipperen går til scenen

Troldspejlet, der også indgår i danseforestillingen, kostede Torben Jarlstrøm mange kræfter, indtil han fandt dets form. Og hvis nogen kan genkende H.C. Andersens papirklip "Solansigt", må han erkende, at de ikke har helt uret. Håndtagets form minder lidt mer om hans egen klippesignatur. Foto: Nils Svalebøg

Torben Jarlstrøm er kendt for at klippe glade figurer fri af papiret, men i forbindelse med danseforestillingen "De 5 papirklip" har han sluppet alle kendte greb og er hoppet ud på nyt vand med sin saks.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.

Ordsproget er Pippi Langstrømpes og temmelig tyndslidt, men ikke desto mindre passer det perfekt på udfordringen, som den lokale papirklipper Torben Jarlstrøm tog op, da han forleden blev kontaktet af Mette-Louise Kryger fra Pivot Dance Company, der står bag forestillingen "De 5 papirklip", som er årets åbningsshow. Opgaven lød på at fremstille fem forskellige papirklip, som skulle hænge sammen med de fem eventyr, kompagniet har koreograferet hver sin dans til, og den bragte Torben Jarlstrøm helt nye steder hen med sin saks.

- Jeg har det her med, at jeg slipper mine figurer fri af papiret, når jeg klipper dem, og jeg har desuden altid helt bevidst holdt mig fra at klippe ting, der kunne minde om H.C. Andersens papirklip. Men ingen af delene kunne jeg bruge til noget i forbindelse med denne opgave, siger Torben Jarlstrøm.

Annonce

Ind imellem synes jeg næsten, de ligner skeletter og en enkelt rygrad, men det er jo et fortolkningsspørgsmål. Man må se i dem, hvad man vil.

[i]Torben Jarlstrøm, fritidspapirklipper og vigtig brik i forestilligen "De 5 papirklip"[/i]

Torben Jarlstrøm

Lokal papirklipper, der satte saksen til papiret for første gang for mere end 15 år siden.De seneste 10 år har han udstillet sine klippede figurer i blandt andet Japan, Kina og USA.

Han har eksperimenteret med at sætte lyd til sine figurer og ladet dem bevæge sig ud i naturen.

Han har arrangeret mange klippe-workshops i ind - og udland.

Til dagligt er han ansat på Bæredygtighedssekretariatet på Odense Rådhus.

Han er 54 år, og det er hans debut med klip på en scene.

Sitrende svovlstikker, der får tankerne hen på nogle af de drømme, der viser sig for den lille pige, er et andet resultat, der er kommet af Torben Jarlstrøms saks. Foto: Nils Svalebøg

Mere kantet end før

Den 54-årige fritidspapirklipper, der har rejst verden rundt med sin hobby i mere end 10 år og blandt andet udstiller sine klippede figurer i den dansk-amerikanske by Elk Horn det næste halve år, havde imidlertid ikke lyst til at sige nej til opgaven.

- Opgaven har været et godt benspænd for mig. Jeg plejer slet ikke at tænke over, hvad jeg laver, når jeg klipper, men nu måtte jeg tænke mig om, inden jeg satte saksen til papiret, og flere gange standsede jeg midt i klippet for at øve mig i et andet papir, så jeg ikke ødelagde noget af det, jeg havde lavet, siger han.

Selv om der er nogle genkendelige træk i de organiske former, der præger en del af resultatet til forestillingen, er der også papirklip, som de færreste ville gætte var klippet med en saks ført af den jarlstrømske hånd.

- Lige så snart udtrykket bliver for hårdt og takket, er det ikke mig. Jeg laver altid bløde figurer, men det har jeg været nødt til at droppe, da jeg skulle lave snefnug og spejl til eventyret om Snedronningen. I det hele taget er mine papirklip til forestillingen mere kantede, end de plejer at være. Ind imellem synes jeg næsten, de ligner skeletter og en enkelt rygrad, men det er jo et fortolkningsspørgsmål. Man må se i dem, hvad man vil. Jeg kan i hvert fald stå inde for dem og ved, at det er mig, der har lavet dem. Jeg har kastet mig ud i opgaven uden at skele til andres klip, siger Torben Jarlstrøm.

Siv, blomster og åkander stod der på dansernes ønskeliste, og resultatet blev dette papirklip. Foto: Nils Svalebøg

Hidtil største klip

Størrelsen på klippene vil ændre sig, når de bliver brugt i forestillingen. Torben Jarlstrøm har afleveret dem til dansekompagniet, og resten er op til den grafiker, der sidder og bearbejder dem.

- Det er helt sikkert, at det bliver de største papirklip, jeg hidtil har lavet. Jeg er utrolig spændt på at se forestillingen, siger Torben Jarlstrøm.

Et af klippene har han allerede set anvendt i sin færdige form; nemlig det der er på plakaten sammen med forestillingens dansere.

- Jeg fik et fritskrabet billede af danserne og klippede egentlig rundt om det, og det gik egentlig meget let. Da jeg var færdig, prøvede jeg resultatet af på min datter og spurgte, hvad hun syntes. "Det ser godt ud, far", sagde hun, og så tænkte jeg, at det måtte være i orden, siger han.

Mette-Louise og Jesper Kryger fra Pivot Dance Company var også glade for resultatet. Søndag aften er det publikums tur til at vurdere, hvordan klippene virker.

Fem forskellige eventyr skulle Torben Jarlstrøm klippe eventyrlige papirklip til, men det blev til mere end ét papairklip til hver - og her er et uddrag af det, man kan se i større størrelse i danseforestillingen fra søndag. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce