Annonce
Fyn

Fynsk forskningsprojekt: Virtual reality sættes ind i kampen mod social angst

Psykolog og forskningsleder Lars Clemmensen demonsterer her, hvordan forsøgspersonerne skal gøre, når de skal en tur ind i den virtuelle verden. Der er lavet tre forskellige videoer med rigtige skuespillere, hvor alt går galt. - Det er for at vise patienterne, at selvom "worst case scenario" sker, så overlever man altså alligevel. Foto: Frederik Nordhagen
Kan virtual reality hjælpe mennesker, der bliver rædselsslagne i sociale situationer? Det skal et nyt fynsk forskningsprojekt fra Telepsykiatrisk Center i Odense afdække. I fremtiden kan det måske hjælpe både angstramte og mennesker med andre psykiske udfordringer.

Fyn: Er du en af dem, der får åndenød, galoperende puls og svedplamager under armene, når du sidder til et foredrag eller er omringet af mennesker i en gågade? Så kan du måske hjælpes af med din angst ved hjælp af en kunstig verden.

Et nyt forskningsprojekt fra Telepsykiatrisk Center i Odense skal undersøge, om virtual reality kan være et effektivt redskab til mennesker, der lider af social angst. Virtual reality er en teknologi, der ved hjælp af en VR-brille tillader brugeren at træde ind i en visuel verden. Med brillerne på er det så at sige "som at være der selv".

Projektet går i gang den 1. december, og i alt 90 forsøgspersoner skal medvirke.

Teknologien er i takt med den forbedrede teknologi blevet "mega hot" over hele verden, fortæller leder af Telepsykiatrisk Center Mia Beck Lichtenstein.

- Man bruger det allerede til at aflede ved smertebehandling, for eksempel hvis man skal skifte forbindinger ved brandsår eller som underholdning til børn, der har brækket et ben. Så det gav god mening i et hus som vores - hvor vi bruger forskellige former for teknologi i behandlingen - at lave et projekt med virtual reality til social angst, fortæller hun.

Annonce

Virtual reality og angstbehandling

  • Telepsykiatrisk Center i Odense er med støtte fra Psykiatriens Forskningsfond, Jasha Fonden og SDU i gang med et projekt, der skal undersøge, om virtual reality kan være et effektivt redskab til behandling af social angst.
  • Virtual reality er en teknologi, der ved hjælp af en VR-brille tillader brugeren at træde ind i en visuel verden.

  • Social angst behandles traditionelt med eksponeringsterapi, hvor man enten mentalt gennemgår frygtede situationer eller udsætter sig selv for de angstprovokerende situationer ude i virkeligheden.
  • I projektet behandles 90 forsøgspersoner for enten traditionel eksponeringsterapi eller eksponeringsterapi i virtual reality.
  • Projektet går i gang i december, om man kan fra den 2. december kl. 12 ansøge om at være med via dette link: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/vret
  • Telepsykiatrisk Center har også modtaget støttekroner fra Innovationsfonden til at udvide projektet med såkaldt biofeedback, hvor forsøgspersonerne bliver udstyret med puls- og svedmålinger. Hvis målingerne bliver for høje, kan programmet automatisk skrue ned for sværhedsgraden i videoerne. Dermed kan man forebygge panikanfald.

Grove videoer

Under forsøget bliver de 90 patienter inddelt i tre grupper. Den ene gruppe bliver behandlet med kognitiv adfærdsterapi, som er den terapi, man normalt anbefaler til behandling af social angst. Den anden gruppe skal eksponeres for virtuelle og angstprovokerende scenarier, mens den tredje gruppe også skal arbejde med virtual reality, men først efter 10 uger i afspændingsterapi. Her skal de blandt andet svømme med delfiner i virtual reality.

Scenarierne i den kunstige verden er uforudsigelige og langt grovere, end de ville være i virkeligheden. Det sker for at eksponere forsøgspersonerne for lige præcis det, de frygter allermest.

- Med fornuftshjernen ved man, at man er i sikkerhed, men i den kunstige verden accepterer hjernen situationen og oplever derfor en meget angstprovokerende situation. Det er en måde at arbejde med sin fobi på på en tryg måde, forklarer hun.

Historier skrevet til formålet

Forsker og psykolog Lars Clemmensen er leder af projektet, og det er ham, der har skrevet historierne til videoerne i virtual reality. De er baseret på de situationer, mennesker med angst oftest er bange for. Den ene scene foregår i en kantine, den anden i en bus, mens den tredje er til en jobsamtale.

- Mennesker med alvorlig social angst forsøger ofte at undgå disse situationer eller flygte fra dem. Men det gør faktisk deres tilstand værre, fordi man på den måde fortæller angsten, at der er noget at være bange for. Det får den til at vokse, og den kan på sigt blive meget invaliderende, fortæller han.

Firmaet Khora Virtual Reality har lavet filmene med rigtige skuespillere, og hele projektet er støttet af Psykiatriens Forskningsfond, Jasha Fonden og SDU.

På Telepsykiatrisk Center arbejder man med virtual reality til behandling af social angst. - Det er en måde at konfrontere sin angst under trygge rammer, fortæller leder af centeret Mia Beck Lichtensteint. Foto: Frederik Nordhagen

Biologiske målinger

Hvis projektet viser sig at være en succes, er det ambitionen, at Telepsykiatrisk Center skal kunne tilbyde virtual reality til behandling af angst. Sideløbende med projektet skal Center for Innovativ Medicinsk Institut (SIMT) på OUH lave sundhedsøkonomiske analyser for at finde ud af, om behandlingen på sigt er billigere end den traditionelle behandling.

Telepsykiatrisk Center har desuden modtaget 12,4 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden til deres næste projekt, der går i gang om et år.

I dette projekt vil man også bruge virtual reality i angstbehandlingen, men her bliver der koblet biologiske målinger på.

- Med disse midler får vi mulighed for at anbringe puls- og svedmålere på forsøgspersonerne. Det vil dels give patienterne en ekstra tryghed, fordi de ved, at teknologien passer på dem under eksponeringen. Det vil også betyde, at videoerne automatisk bliver nedskaleret, hvis deres puls bliver for høj. Tanken er også, at man på sigt vil kunne lave denne behandling derhjemme, fortæller Mia Beck Lichtenstein.

Det kommende projekt, der går i gang i december i år, mangler fortsat deltagere. Så hvis du lider af social angst og har lyst til at medvirke i forsøget, kan du fra den 2. december sende en forespørgsel til Telepsykiatrisk Center via dette link: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/vret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: Over 100.000 ulovlige kanonslag beslaglagt i Svendborg

1994 138.534 ulovlige kanonslag blev i weekenden fundet og beslaglagt af politiet i Svendborg. Fyrværkeriet lå hos to mænd på henholdsvis 26 og 33 år, men endnu i aftes havde politiet i Svendborg ikke med sikkerhed kunnet fastslå, hvorfra fyrværkeriet stammer. Den 26-årige mand, der er fra Svendborg, hævder at have købt det af en mand i Nyborg, der dog under langvarig afhøring i går nægtede at have solgt kanonslagene. Kæmpepartiet lå på to lagre i Rudkøbing og et i Svendborg, og ifølge politiet opbevaret helt i strid med alle sikkerhedsregler. Kanonslagene har en meget kraftig knaldeffekt, men alt tyder på, at det kun var lykkedes at videresælge en meget lille del af partiet, før politiet slog til. 1969 Folketingsmand, chefredaktør Jens Peter Jensen, Odense har ladet sig opstille til det fynske amtsråd – efter sigende med det stille håb at kunne blive amtsborgmester, hvorefter han skulle være villig til at kvitte sit folketingsmandat. Han er af Venstre-vælgerforeningerne i Odense Storkommune blevet opstillet som spidskandidat, dog ikke uden en drabelig holmgang med andre, der havde samme ønske. Der måtte efter forlydende fire afstemninger til, før positionen var sikret. Det ventes, at der også kommer en amtsrådsliste fra Venstre på landet i Odense og Assens Amter, efter forlydende med amtsrådsmedlem H. Kryger Madsen som spidskandidat og endelig en liste fra Svendborg Amt. 1944 Alle vordende mødre ved, hvor umuligt det er at skaffe garn til tøj til den ventede baby. Man skal være meget heldig, om man skal kunne få noget i forretningerne, men ellers må man udnytte ældre søskendes eller andre slægtninges overskud af strikkede beklædningsgenstande, der så trevles op og strikkes om. Det kommer derfor som en glædelig overraskelse, at Odense Kamgarnsspinderi i januar, februar og marts 1945 har besluttet at levere 30 fed af sit lækre, varmende ”Hjertegarn” til vordende mødre. Man meddeler i dag, at garnet kun leveres efter skriftlig anmodning til spinderiet, og at denne skal være ledsaget af en erklæring fra læge eller jordemoder om, hvornår barnet ventes født.

Annonce