Annonce
Fyn

Fynsk forskningsprojekt: Virtual reality sættes ind i kampen mod social angst

Psykolog og forskningsleder Lars Clemmensen demonsterer her, hvordan forsøgspersonerne skal gøre, når de skal en tur ind i den virtuelle verden. Der er lavet tre forskellige videoer med rigtige skuespillere, hvor alt går galt. - Det er for at vise patienterne, at selvom "worst case scenario" sker, så overlever man altså alligevel. Foto: Frederik Nordhagen
Kan virtual reality hjælpe mennesker, der bliver rædselsslagne i sociale situationer? Det skal et nyt fynsk forskningsprojekt fra Telepsykiatrisk Center i Odense afdække. I fremtiden kan det måske hjælpe både angstramte og mennesker med andre psykiske udfordringer.

Fyn: Er du en af dem, der får åndenød, galoperende puls og svedplamager under armene, når du sidder til et foredrag eller er omringet af mennesker i en gågade? Så kan du måske hjælpes af med din angst ved hjælp af en kunstig verden.

Et nyt forskningsprojekt fra Telepsykiatrisk Center i Odense skal undersøge, om virtual reality kan være et effektivt redskab til mennesker, der lider af social angst. Virtual reality er en teknologi, der ved hjælp af en VR-brille tillader brugeren at træde ind i en visuel verden. Med brillerne på er det så at sige "som at være der selv".

Projektet går i gang den 1. december, og i alt 90 forsøgspersoner skal medvirke.

Teknologien er i takt med den forbedrede teknologi blevet "mega hot" over hele verden, fortæller leder af Telepsykiatrisk Center Mia Beck Lichtenstein.

- Man bruger det allerede til at aflede ved smertebehandling, for eksempel hvis man skal skifte forbindinger ved brandsår eller som underholdning til børn, der har brækket et ben. Så det gav god mening i et hus som vores - hvor vi bruger forskellige former for teknologi i behandlingen - at lave et projekt med virtual reality til social angst, fortæller hun.

Annonce

Virtual reality og angstbehandling

  • Telepsykiatrisk Center i Odense er med støtte fra Psykiatriens Forskningsfond, Jasha Fonden og SDU i gang med et projekt, der skal undersøge, om virtual reality kan være et effektivt redskab til behandling af social angst.
  • Virtual reality er en teknologi, der ved hjælp af en VR-brille tillader brugeren at træde ind i en visuel verden.

  • Social angst behandles traditionelt med eksponeringsterapi, hvor man enten mentalt gennemgår frygtede situationer eller udsætter sig selv for de angstprovokerende situationer ude i virkeligheden.
  • I projektet behandles 90 forsøgspersoner for enten traditionel eksponeringsterapi eller eksponeringsterapi i virtual reality.
  • Projektet går i gang i december, om man kan fra den 2. december kl. 12 ansøge om at være med via dette link: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/vret
  • Telepsykiatrisk Center har også modtaget støttekroner fra Innovationsfonden til at udvide projektet med såkaldt biofeedback, hvor forsøgspersonerne bliver udstyret med puls- og svedmålinger. Hvis målingerne bliver for høje, kan programmet automatisk skrue ned for sværhedsgraden i videoerne. Dermed kan man forebygge panikanfald.

Grove videoer

Under forsøget bliver de 90 patienter inddelt i tre grupper. Den ene gruppe bliver behandlet med kognitiv adfærdsterapi, som er den terapi, man normalt anbefaler til behandling af social angst. Den anden gruppe skal eksponeres for virtuelle og angstprovokerende scenarier, mens den tredje gruppe også skal arbejde med virtual reality, men først efter 10 uger i afspændingsterapi. Her skal de blandt andet svømme med delfiner i virtual reality.

Scenarierne i den kunstige verden er uforudsigelige og langt grovere, end de ville være i virkeligheden. Det sker for at eksponere forsøgspersonerne for lige præcis det, de frygter allermest.

- Med fornuftshjernen ved man, at man er i sikkerhed, men i den kunstige verden accepterer hjernen situationen og oplever derfor en meget angstprovokerende situation. Det er en måde at arbejde med sin fobi på på en tryg måde, forklarer hun.

Historier skrevet til formålet

Forsker og psykolog Lars Clemmensen er leder af projektet, og det er ham, der har skrevet historierne til videoerne i virtual reality. De er baseret på de situationer, mennesker med angst oftest er bange for. Den ene scene foregår i en kantine, den anden i en bus, mens den tredje er til en jobsamtale.

- Mennesker med alvorlig social angst forsøger ofte at undgå disse situationer eller flygte fra dem. Men det gør faktisk deres tilstand værre, fordi man på den måde fortæller angsten, at der er noget at være bange for. Det får den til at vokse, og den kan på sigt blive meget invaliderende, fortæller han.

Firmaet Khora Virtual Reality har lavet filmene med rigtige skuespillere, og hele projektet er støttet af Psykiatriens Forskningsfond, Jasha Fonden og SDU.

På Telepsykiatrisk Center arbejder man med virtual reality til behandling af social angst. - Det er en måde at konfrontere sin angst under trygge rammer, fortæller leder af centeret Mia Beck Lichtensteint. Foto: Frederik Nordhagen

Biologiske målinger

Hvis projektet viser sig at være en succes, er det ambitionen, at Telepsykiatrisk Center skal kunne tilbyde virtual reality til behandling af angst. Sideløbende med projektet skal Center for Innovativ Medicinsk Institut (SIMT) på OUH lave sundhedsøkonomiske analyser for at finde ud af, om behandlingen på sigt er billigere end den traditionelle behandling.

Telepsykiatrisk Center har desuden modtaget 12,4 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden til deres næste projekt, der går i gang om et år.

I dette projekt vil man også bruge virtual reality i angstbehandlingen, men her bliver der koblet biologiske målinger på.

- Med disse midler får vi mulighed for at anbringe puls- og svedmålere på forsøgspersonerne. Det vil dels give patienterne en ekstra tryghed, fordi de ved, at teknologien passer på dem under eksponeringen. Det vil også betyde, at videoerne automatisk bliver nedskaleret, hvis deres puls bliver for høj. Tanken er også, at man på sigt vil kunne lave denne behandling derhjemme, fortæller Mia Beck Lichtenstein.

Det kommende projekt, der går i gang i december i år, mangler fortsat deltagere. Så hvis du lider af social angst og har lyst til at medvirke i forsøget, kan du fra den 2. december sende en forespørgsel til Telepsykiatrisk Center via dette link: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/vret

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce