Annonce
Erhverv

Ramt af sygdom: Fynsk familie har solgt Lip til fransk koncern

En begyndende sygdom har fået Brian Vangsted til at sætte gang i et salg af Lip Fliseklæb, som han driver og er medejer af. Arkivfoto: Lasse Hansen
Den berømte fliseklæb fra Lip i Nørre Aaby bliver næste år en del af den kæmpestore franske koncern Arkema.

Nørre Aaby: Den succesrige familievirksomhed Lip Bygningsartikler i Nørre Aaby er blevet solgt til virksomheden Bostik, som er en del af den franske koncern Arkema. Det meddeler Arkema i en kort pressemeddelelse.

Sælgerne er Brian, Helene og Winnie Vangsted, der er børn af virksomhedens forrige ejer, afdøde Arne Vangsted.

Lip har siden etableringen i 1967 haft stort set konstant succes med især salg af fliseklæb. Andre byggematerialer kommet til, og virksomheden har bredt sig kraftigt på Industrivej i Nørre Aaby.

Annonce

Lip Fliseklæb

Lip Fliseklæb blev grundlagt i 1967. Virksomheden har i dag en egenkapital på 122 millioner kroner. Hele Vangsted-koncernen har en egenkapital på 187 millioner kroner.

Virksomheden har 30 ansatte ifølge det seneste regnskab.

Arkema er en fransk koncern, der producerer forskellige typer byggematerialer. En af virksomhederne er Bostik, der blandt andet laver forskellige klæbe-produkter som fliseklæb, og som bliver ejer af Lip.

Arkema omsætter for 60 milliarder kroner og har 20.000 ansatte. Bostik har 5000 ansatte.

Har fået Parkinsons

57-årige Brian Vangsted har ledet virksomheden i mange år, i begyndelsen sammen med sin far. Og det er hans helbred, der har udløst salget.

- Jeg fik konstateret Parkinsons i foråret. Derefter besluttede vi at sælge, og processen har været i gang siden. Jeg ville gerne kunne være med til at gennemføre handlen og til at få Lip godt ind i den nye sammenhæng, siger Brian Vangsted.

- Jeg har sygdommen, men det er kun lige i starten, og jeg går på arbejde hver dag. Det er også derfor, at vi har aftalt, at det skal ske nu. Jeg vil gerne være med i det hele. Når vi overdrager det, vil jeg være med i et stykke tid derefter, så vi ser, at det hele går på den rigtige måde. Jeg glæder mig til at være en del af overgangen og har frisk mod på det. Foreløbig fortsætter jeg, og efter et år ser vi på, hvordan det er gået, og så tager vi den derfra, siger han.

Ingen kandidater i familien

Familien havde allerede for nogle år siden aftalt, at Lip skulle sælges, når Brian Vangsted ikke længere ville drive virksomheden.

- Der er ikke nogen oplagte kandidater i familien til at overtage ledelsen, og vi ville ikke sidde som passive aktionærer med en direktør udefra. Sådan noget duer jeg ikke til. Hvis jeg skal være med i noget, skal jeg ikke bare sidde på sidelinjen, så er det bedre, at der er nogle andre, der bestemmer, siger Brian Vangsted.

I det netop offentliggjorte regnskab for 2018/19 fik firmaet et overskud på 39 millioner kroner før skat - et meget højt tal for en virksomhed, der ifølge regnskabet i gennemsnit har 30 ansatte. Omsætningen oplyses normalt ikke, men ifølge pressemeddelelsen er den på 224 millioner kroner.

En kraftig og tidlig investering i robotter betyder, at Lip har meget små omkostninger i forhold til omsætningen. Arkivfoto: Lasse Hansen

Købere vil ansætte flere

Brian Vangsted ser meget positivt på de nye ejere, der andre steder i verden sælger produkter, der minder om Lips.

- De vil lade Lip fortsætte som selvstændig virksomhed og eget mærke. Produktionen skal udvides kraftigt, der skal ansættes flere mennesker, og vi skal ind på flere udenlandske markeder.

- Vi har også snakket med andre mulige købere, men det var Bostik og Arkema, vi passede bedst sammen med, siger direktøren.

Han vil ikke oplyse prisen på virksomheden og heller ikke give nogen bud på, hvad den formentlig store sum skal investeres i.

Brian Vangsted bor i Gamborg, Helene Vangsted bor i Virum, og Winnie Vangsted bor i Solbjerg syd for Aarhus.

Lip har især gjort det godt på det skandinaviske marked, og ifølge pressemeddelelsen er det netop et ønske om at blive større i Norden, der har fået køberne til at byde på firmaet. Lips produkter er påvirket af det nordiske hjemmemarked med høje arbejdslønninger og dermed behov for smarte materialer, og derfor adskiller de sig fra den nye ejers program.

Lip blev grundlagt under navnet Nørre Aaby Fliseklæb i 1967 af Ejner Lip. Siden blev Arne Vangsted medejer, og i 1998 blev han ene-ejer. Ejner Lip døde i 2005, mens Arne Vangsted døde i 2016. I første omgang blev alle Arne Vangsteds fire børn medejere af virksomheden, men i 2008 solgte Niels Vangsted sin andel for at investere i sin egen virksomhed.

Lip begyndte med fliseklæb, som stadig er den største produkttype. Siden er der kommet beslægtede produkter til som membraner til vådrum og produkter til nivellering af gulve. Arkivfoto: Lasse Hansen
Lips produkter er kendt af alle gør det selv-folk i Danmark og Skandinavien, ligesom byggebranchen for længst er blevet overbevist om produkternes gode. Foto: Lasse Hansen
Direktør Brian Vangsted og hans søstre sælger Lip. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce