Annonce
Odense

Flyttehjælp til kriminelle: DF hiver boligministeren ind i sagen

DF hiver nu den socialdemokratiske boligminister ind i sagen fra Odense, hvor byens socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel har sat sig i spidsen for et initiativ, hvor kriminielle belønnes for at fraflytte et boligområde, der er på vippen til at blive erklæret for ghettoområde. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Dansk Folkeparti har bedt boligministeren samle partierne bag ghettopakken for at diskutere, hvordan man kan undgå, at kommuner belønner kriminelle for at undgå, at boligområder skal rives ned. Sagen er endt på ministers bord, efter Odense Kommune har tilbudt gratis husleje og dækning af flytteomkostninger for at få kriminelle til at flytte ud af ghettoområde.

Det er en tand for smart, når Odense Kommune og en række boligforeninger tilbyder økonomisk hjælp til kriminelle, der ønsker at flytte fra et odenseansk boligkvarter, der ellers risikere at ende som ghettoområde.

Det mener Dansk Folkeparti. Derfor har partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om at samle forligspartierne bag ghettopakken, så de kan diskutere, om man kan forhindre lignende tiltag.

- Vi må finde en løsning. Åbenbart er det juridisk muligt at gøre det med de her feberredninger, og det må vi komme væk fra, siger Mette Hjermind Dencker.

Hun har ikke selv noget konkret bud på, hvordan man kan undgå, at andre kommuner og boligselskaber benytter samme løsning. Men noget skal der gøres, mener hun.

- Det kan ikke passe, at når man er tæt på at ramme det rigtige antal kriminelle, så skal man lade en gaveregn regne ned over de kriminelle. Jeg blev utrolig provokeret af opslagene fra Odense, siger hun.

Også Venstres boligordfører Heidi Bank kritiserer tilbuddet fra Odense Kommune.

- Det er ærgerligt, at det er det her signal, man vælger at sende, siger ordføreren, der mener, at Odense Kommune risikerer at flytte udfordringerne med kriminelle til andre områder og mener, at det sender et dårligt signal til særligt børn og unge, at man tilbyder kriminelle flyttehjælp.

Annonce

SF forstår kommunen

I Odense Kommune er der opbakning fra byrådets partier til beslutningen om at tilbyde de kriminelle en gratis flytning betalt af skattekroner. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarede onsdag i Fyens Stiftstidende, at kommunen gør det i nødværge. Målet er at få 10-12 kriminelle til at flytte fra området.

- Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde. Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget. Det ville jo være et kæmpe ressourcespild, sagde borgmesteren til avisen.

Mens DF og V er kritiske over for Odense Kommunes slagtilbud, så er SF mere forstående. Partiets boligordfører, Kirsten Normann Andersen, synes kun, at det er et problem, hvis de kriminelle fik penge, der ikke dokumenteret gik til en flytning.

- Jeg synes ikke, man belønner de kriminelle. Hvis de havde været førtidspensionister, og man skulle have færre af dem, så havde man gjort det samme. Det handler om at lave spredning af kriminelle i området, siger hun.

Hun mener mest af alt, at sagen er et udtryk for, at dele af ghettopakken bør ændres. Hun peger eksempelvis på, at ghettolisten, der offentliggøres 1. december 2020, er baseret på tal fra 31. december 2019, og at de tal først bør trækkes senere. Derudover mener hun, at grænserne for, hvornår der er tale om en hård ghetto bør være mindre stringente.

- Kriterierne bør være mere fintmaskede, så vi også kan lave håndholdte indsatser, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Hvis det eksempelvis er tale om færdselsforseelser kunne man måske se gennem fingre med det, modsat hvis der er tale om røveri, salg af stoffer eller tyveri, siger hun.

V afviser krav om elastik

Hverken Venstre eller DF mener dog, at der er brug for mere elastik i kriterierne for, hvornår der er tale om en hård ghetto.

- Jeg synes, der er elastik nok. Man ser jo ikke bare på et enkelt år. Man ser på en sammenhængende periode og på flere kriterier. Et eller andet sted må man lægge snittet, mener Heidi Bank.

Mette Hjermind Dencker synes heller ikke, at kravene er for stramme. Men hun vedkender, at hun forstår, at kommunen gør, hvad de kan for at undgå at bruge et trecifret millionbeløb på at nedrive boliger.

- Jeg kan godt se det fra deres side af. At nu har de pludselig travlt med at undgå at komme på ghettolisten. Men moralsk er det ikke okay, at man gør det på en måde, hvor man belønner de kriminelle indvandrere, siger hun.

Boligminister Kaare Dybvad (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang boligselskaber er gået drastisk til værks for at styre uden om ghetto-listen. I 2018 besluttede Brabrand Boligforening i Skovgårdsparken i Gellerup i Aarhus at tilbyde 10 personer på overførselsindkomst op mod 50.000 kroner i flyttehjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce