Annonce
Odense

Flyttehjælp til kriminelle: Simple bødestraffe kan udløse nedrivninger og millionregning

De almene boliger i Risingområdet risikerer at ende som hård ghetto, hvis det ikke lykkes at ændre beboersammensætningen. Men op til otte personer, der er registreret som kriminelle, står på listen, fordi de har fået en dom for ikke at have betalt en bøde. Arkivfoto: Bo Jessen
Få kriminelle kan gøre forskellen på, om op til 60 procent af de almene lejligheder i Risingområdet i Odense skal rives ned eller ej. I tallene gemmer sig flere, der har fået en bøde, som ikke er blevet betalt, og derfor er de efterfølgende dømt i retten.

I sidste ende kan beboere, der har fået en bøde for besiddelse af euforiserende stoffer, være med til at gøre forskellen på, om der skal bruges hundrede af millioner af kroner på nedrivninger af de almene lejligheder i Risingområdet, hvis området ender på den hårde ghettoliste.

Meldingen kommer fra tryghedskonsulent i Bolig Socialt Hus, Jan Sørensen, der har fået lavet et datatræk hos Fyns Politi for lovovertrædelser i området i 2017 og 2018.

Den viser, at otte personer er dømt for at have overtrådt lov om euforiserende stoffer, selv om de egentlig kun have fået en bøde for besiddelse af stoffer i første omgang. Men da de ikke betalte bøden, blev de efterfølgende dømt i retten uden at møde op.

Og otte personer udgør en alvorlig del af Solbakkens problemer i forhold til det punkt på den såkaldte ghettoliste, der omhandler andelen af personer dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Jan Sørensen siger:

- Har politikerne tænkt over den her bagatelgrænse, da de opstillede de såkaldte ghettokriterier? Er de virkelig villige til at gå så langt som til ar rive bydele ned på baggrund af det, jeg betragter som en lapsus?

Annonce

Kriminalitet

Et af de ghettokriterier, som Solbakken (1432 beboere) falder på, er antallet af kriminelle. Her står, at "andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år."

I 2018 lå grænsen lige under to procent. I tre af Solbakkens fire boligafdelinger lå tallet under grænsen, men Riisingparken (201 beboere) trækker med sine 4,68 procent de tre andre områder op over grænsen.

I de fire områder tilsammen er der otte personer, der i 2017 og 2018 har fået udeblivelsesdomme for ikke at have betalt en bøde for besiddelse af euforiserende stoffer, viser et datatræk, som Fyns Politi har lavet for Boligsocialt Hus.

Kan lave reglerne om

De almene boligselskaber har fra december 2018 fået mulighed for at straksflytte folk, der sælger euforiserende stoffer inden for en radius af en kilometer fra boligområdet.

- Her går man benhårdt efter at straffe salg af stoffer, siger Jan Sørensen, men i alle andre sammenhænge refereres der bare til overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Derfor tror jeg ikke, at politikerne har haft øje for den her bagatelgrænse. Jeg tror ikke, det har været hensigten med loven, at man også tæller unge med, som er blevet taget med en joint i midtbyen, har fået en bøde, men ikke har betalt og derfor får en dom.

- Hvis det har været hensigten, og det fører til nedrivninger af en masse bygninger, så gør man det med åbne øjne. Men hvis det ikke har været hensigten, kan man jo ændre på tingene, siger han.

Minister på besøg

De almene boligselskaber i Risingområdet kæmper sammen med Odense Kommune i denne tid desperat for ikke at ende på den hårde ghettoliste i 2020. Blandt andet har man tilbudt kriminelle en belønning for at flytte fra området - netop fordi antal af dømte er et af de kriterier, der trækker området ned.

Det tiltag har ført til, at DF har bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om at samle forligspartierne bag ghettopakken for at diskutere, hvordan man kan forhindre lignende tiltag.

Ministeren besøger Solbakken i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce