Annonce
Fødselsdag

Filmmand med musik i blodet fylder 60

Per Fly, filminstruktør og manuskriptforfatter fotograferet den 9. januar 2018. Filminstruktør Per Fly fylder 60 år tirsdag den 14. januar 2020.. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Som ung var han gademusikant og drømte om at blive uddannet fra musikkonservatoriet.

Når Per Fly tirsdag den 14. januar fylder 60, kan han imidlertid se tilbage på en karriere, der i stedet har været fuld af levende billeder og hårdkogt realisme.

Allerede med sin første spillefilm, "Bænken", fra 2000 var filmmanden Per Fly en succes. "Bænken" vandt både publikum og anmeldernes hjerter og blev fulgt op af de to øvrige film i hans socialrealistiske trilogi, "Arven" fra 2003 og "Drabet" fra 2005.

Siden er det gået slag i slag for instruktøren, der er rundet af en barndom i den lille by Brårup i bunden af Skive Fjord.

Her drev hans far den lokale købmandsforretning og husede i baglokalet flere drikfældige eksistenser som hovedpersonen i "Bænken".

Både som instruktør og manuskriptkonsulent har Per Fly de seneste to årtier bidraget til en række film og dansksprogede tv-serier.

Hans på papiret største udfordring hidtil var hans seneste spillefilm, "Dobbeltspil", der er engelsksproget og har flere Hollywoodstjerner på plakaten.

Heriblandt den nu 76-årige Ben Kingsley, der blandt andet er kendt fra titelrollen i storfilmen "Ghandi" fra 1982.

Per Fly er gift med skuespilleren Charlotte Fich, som han som ung fandt sammen med under et højskoleophold på Vestbirk Højskole ved Horsens.

Parret har sammen to sønner, Anton og Aksel.

I et åbenhjertigt interview i BT forrige år, fortalte Per Fly, hvordan de travle år omkring tilblivelsen af hans socialrealistiske trilogi nær havde kostet ægteskabet.

Ikke mindst fordi hustruen Charlotte Fich på samme tidspunkt havde mere end travlt med at spille rollen som Ingrid Dahl i DR-serien "Rejseholdet".

- Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke er blevet skilt. Men det har jeg aldrig villet, og det har hun heldigvis heller ikke, sagde Per Fly i interviewet.

Selv om Per Fly nu har prøvet kræfter med både børnefilm, ungdomsfilm og voksenfilm på både dansk og engelsk, er det sidste næppe set fra hans hånd.

I hvert fald har han tidligere givet denne karakteristik af sig selv:

- Jeg må indrømme, at jeg er en ambitiøs mand. Der er en drift i mig for at sætte noget i gang. Der skal være en udfordring i det, og det skal helst være et bjerg, jeg ikke har kravlet op ad før. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce