Annonce
Indland

Filminstruktøren Birger Larsen er død

Birger Larsen begyndte sin karriere hos Søren Kragh-Jacobsen i filmen om Mona, en smuk navle og en hyttetur.

Instruktør og manuskriptforfatter Birger Larsen er onsdag morgen død efter længere tids sygdom. Han blev 54 år, oplyser Nordisk Film Production i en pressemeddelelse.

Birger Larsen arbejdede helt til det sidste på komedien "Klassefesten 3: Dåben", som havde premiere 6. oktober i år.

Birger Larsen begyndte sin karriere som skuespiller i 1978 i rollen som Claus i Søren Kragh-Jacobsens "Vil du se min smukke navle?".

Samarbejdet med Kragh-Jacobsen ledte Birger Larsen ind på instruktørsporet, og han var siden hen assistent på filmene "Guldregn" og "Skyggen af Emma".

Derudover har han arbejdet som lysassistent for instruktørerne Lars von Trier og Niels Malmros.

Birger Larsen debuterede som filminstruktør i 1990 med "Lad isbjørnene danse", der fik både en Bodil og en Robert som årets bedste film og senere blev solgt til flere lande.

I 1997 instruerede han flere afsnit i tv-succesen "Taxa", og i 1998 blev Birger Larsen Oscar-nomineret for kortfilmen "Ska' vi være kærester".

Birger Larsen instruerede fem afsnit af den Emmy-vindende "Nikolaj og Julie" fra 2003 og var konceptuerende instruktør på de første tre afsnit af den Emmy-nominerede "Forbrydelsen".

Serien lagde i 2007 landets gader øde, og den modtog både en Bafta og Kronprinsparrets Kulturpris.

I 2009 lavede han børne- og ungdomsfilmen "Superbror", der blev kåret til årets bedste børnefilm ved Buster Filmfestivalen, og som blev udtaget til filmfestivalen i Berlin i 2010.

Birger Larsen blev født 22. december 1961 og voksede op i Hvidovre. Han efterlader sig to sønner og en kæreste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce