Annonce
Odense

Fem måneder til at forhindre nye nedrivninger af boliger: 'Høj risiko' for at Rising-området ender som hård ghetto

Risingområdet, der består af Påskeløkken, Riisingparken, Smedeløkken og Solbakken, er i fare for at blive karakteriseret som en "hård ghetto". Sker det, skal område reducere i antallet af almene familieboliger med 40 procent, præcis som det er sket i Vollsmose. Arkivfoto: Bo Jessen
De omfattende nedrivninger af boliger og ændringer af Vollsmose kan risikere også at ramme Solbakken/Rising og Korsløkkeparken. De to områder står på ghettolisten, og ifølge kommunens vurdering er der "høj risiko" for, at Risingområdet havner på den hårde ghettoliste. De næste fem-seks måneder bliver afgørende.

De små 1400 beboere i almene lejligheder i Risingområdet risikerer til næste år at stå i samme situation, som beboerne i Vollsmose - at bo i en såkaldt hård ghetto.

Det betyder, at boligforeningerne i Riisingsparken (FAB), Smedeløkken (Odense Boligselskab), Solbakken og Påskeløkken (Civica) tvinges til at lave en såkaldt udviklingsplan, der skal vise, hvordan man vil reducere antallet af almene familieboliger til 40 procent. Det vil med sikkerhed betyde tvangsflytninger og med al sandsynlighed også nedrivninger.

Og det er der ingen, som ønsker, siger boligstrategisk chef i Civica, Nanna Muusmann, i et interview andet sted på siden.

Annonce

Definitionen på en ghetto

Ved et ghettoområde forstår christiansborgpolitikerne et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent.

2. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Tallene for antallet af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau trækkes 11 måneder inden ghettolisten offentliggøres. Tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet beregnes som et gennemsnit af de seneste to år - den ghettoliste, som offentliggøres 1. december 2019 bruger således tal fra 2017 og 2018.

Den nye boligminister, Kaare Dybvad (S), har bebudet et opgør med brug af ordet "ghetto", men han står ved den lovgivning, hvor ordet optræder adskillige gange.

Solbakken er på ghettolisten, fordi der bor mere end 1000 i området; at andelen af indvandrere og efterkommere er på 52,4 procent; at 42,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet; at 65,3 procent kun har en dansk grundskoleuddannelse.
Korsløkkeparken er på listen, da der også her bor mere end 1000; at andelen af indvandrere og efterkommere er på 62,6 procent; at 46,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet; at 66,4 procent kun har en dansk grundskoleuddannelse.
En såkaldt "hård ghetto" er et område, der optræder på ghettolisten fire år i træk. Fordi kriterierne er blevet ændret, har partierne bag aftalen dog besluttet at lave en overgangsperiode frem til 2020, hvor et område skal have været på ghettolisten i fem år for at blive stemplet som en "hård ghetto". I Odense er Vollsmose foreløbig det eneste hårde ghettoområde. Får et området stemplet "hård ghetto", skal andelen af almene familieboliger mindskes til højst 40 procent inden 2030, blandt andet gennem nedrivninger.
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

"Høj risiko"

Ifølge en ny vurdering fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommunen, er der dog "høj risiko" for at det kommer til at ske. Boligforeninger har nemlig kun fem til seks måneder til at ændre forholdene, og det er ganske svært, udfordringerne taget i betragtning.

Samme skæbne risikerer i 2021 at overgå de 1900 beboere i Korsløkkeparken, hvor lejlighederne lige er blevet moderniseret for 1,5 milliarder kroner. Her er forvaltningens vurdering dog, at risikoen er "væsentligt lavere".

Et populært område

Udviklingen skyldes en række politiske tiltag, der har som formål at "nedbryde og forebygge parallelsamfund."

I foråret 2018 ændrede regeringen således nogle af kriterierne for, hvad der kendetegner en såkaldt ghetto, og det fik antallet af ghettoer i Danmark til at stige.

Samtidig udpegede man 15 områder som "hårde ghettoer" - områder med over fire års anciennitet på ghettolisten. Disse områder, blandt andet Vollsmose, blev tvunget til at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030, og enhver, der har fulgt med i medierne, ved, at det har givet anledning til uro og vrede blandt beboerne.

Nu venter næste bølge imidlertid - de områder, der har stået på ghettolisten så længe, at de risikerer at ende som et nyt, såkaldt hårdt ghettoområde. Og her står Solbakken/Rising først i køen, da man har været på ghettolisten siden 2016.

Grafik: Mikkel Petersen

Problemerne

I forhold til ghettolisten fra 2018 har området ganske vist forbedret sig, når man ser på antallet af beboere uden et arbejde - her er man nu ifølge kommunens egne tal under ghetto-kriteriet. Men også dette tal opgøres som et gennemsnit set over to år.

Det største problem er, at der er stadig er lidt over to procent af beboere, der har fået dom for at have overtrådt enten straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, samt at for mange har et for lavt uddannelsesniveau.

Hertil kommer at området er populært - fra januar til juni er det kun lykkedes at få 29 nye beboere ind ved at give forrang til personer med ren straffeattest, uddannelse og arbejde, det som også er kendt som fleksibel udlejning.

Mulighederne for at ændre beboersammensætningen hurtigt er derfor beskedne, hedder det i forvaltningens vurdering.

Den sidste Vollsmoseplan blev lavet som en følge af kravet om, 40 procent af de almene familieboliger i Vollsmose skal rives ned. Planen gav anledning til mange protester fra utilfredse Vollsmoseborgere, der ikke vil tvangsflyttes. Nu har boligorganisationerne i Risingområdet mindre end et halvt år til at forhindre, at det også kommer til at ske her. Arkivfoto: Birtgitte Carol Heiberg

Længere tid for Korsløkkeparken

Ser man på det nyrenoverede Korsløkkeparken, er risikoen for at komme på den hårde ghettoliste "væsentlig lavere", hedder det i forvaltningens vurdering.

Det skyldes, at ledigheden i området falder, og kriminaliteten ligger under ghettokriteriet. Derudover har man frem til 2021 til at få ændret beboersammensætningen.

Både Solbakken/Rising og Korsløkkeparken forventes dog at være på dette års ghettoliste, der offentliggøres i december 2019.

Skulle begge boligområder ende som "hårde ghettoer", kan man søge dispensation fra kravet om at skulle reducere antallet af almene familieboliger med 40 procent, men forvaltningen vurderer ikke, at hverken Solbakken eller Korsløkkeparken opfylder kriterierne for dispensation.

I Vollsmose forsvinder mere end hver tredje bolig som følge af ghettopakken. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce