Annonce
forside

FAKTA OM MICHAEL HØJGAARD:

Michael Højgaard er 42 år, han har haft tilknytning til militæret, siden han var 17 år gammel.

Først var han værnepligtig, og efter to år i forsvaret gik han ind i Fremmedlegionen.

I 1996 blev han uddannet navigatør i rederiet A.P. Møller og var kort i søværnets frømandskorps, inden han skiftede over til Den kongeligeLivgarde.

Han har senere i sin karriere i forsvaret været i ledelsen af Den Internationale Brigade, og han har været udstationeret i tre år i Polen og var den første NATO-soldat med fast bopæl i et tidligere Warszawa-pagt land.

I 2007 var han for første gang i Afghanistan som seniorsergent. Efter Afghanistan blev han ansat i Forsvarets Mediecenter og i 2008 blev han igen udsendt som NATOS forbindelsesofficer for www.NATOChannel.tv med ansvaret for at dække presse og nyheder for NATO i Afghanistan.

I dag er han operativ officer i søværnet og sejler nu som fast navigationsofficer på inspektionsskibene på Nordatlanten.

Han er gift med Sylwia Madsen, og de ejer Cafe Sundance, der ligger på Jessens Mole i Svendborg.

Sammen har de pigerne Vicky-Louise på 7 år og Maya-Nova på 4 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce