Annonce
Kultur

Et forfatterskab udfoldes med nye alen

Anne-Cathrine Riebnitzsky. Foto: Les Kaner/Lindhardt og Ringhof

Anne-Cathrine Riebnitzsky lægger nye dimensioner til sit romanunivers med "Smaragdsliberen"

Kærligheden, døden og religionen er ankerpunkterne i Anne-Cathrine Riebnitzskys "Smaragdsliberen", der bedst læses som en indtrængende meditation over disse grundlæggende elementers rolle i menneskelivet.

Udgangspunktet for handlingen er den gamle jødiske smaragdsliber Pierre Levy, der efter et hjertestop er vendt tilbage til livet. Med sig tilbage har han en oplevelse af lykke og bevidstheden om, at hans alt for tidligt afdøde hustru venter ham.

Både hans datter, kunsthistorikeren Zara, og hans gamle muslimske ven, guldsmed Youssef, glæder sig over, at Pierre overlevede, og hans chef i den tyske by Idar-Oberstein giver ham en særlig opgave, han bliver betroet at slibe en yderst sjælden stor smaragd. Denne opgave følger læseren detaljeret i alle dets faser, og det er lidt af et kunststykke, at forfatteren er i stand til at gøre det interessant, men det er det.

Så er der straks mere aktion over Zara, der som kunsthistoriker har forladt bopælen i Paris og befinder sig i Georgien på grænsen til Aserbajdsjan. Her skal hun som konsulent for UNESCO udforske nogle huler, der i 1600-tallet er beriget med forfulgte kristnes vægmalerier. Er de så enestående, at de skal være en del af verdenskulturarven?

I Paris får Youssef den religiøst begrundede terrorisme på nært hold, og det er romanens afsæt for at diskutere de stridende religioners fælles rødder. Hvad Riebnitzsky har at sige om det, er der grund til at lytte til med ørerne foldet helt ud, samtidigt med at man kan glæde sig over en roman, der giver en indtrængende beskrivelse af venskabet og kærlighedens væsen. Med "Smaragdsliberen" lægger forfatteren helt nye dimensioner til sit romanunivers, og hvor er det dejligt at være en del af det.

Roman: Anne-Cathrine Riebnitzsky: "Smaragdsliberen".
328 sider, Lindhardt og Ringhof

Annonce
Anne-Cathrine Riebnitzsky: ?Smaragdsliberen?. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce