Annonce
Erhverv

Erfarne iværksættere tror på nyt eksporteventyr: Ældgammel teknik kan omdanne affaldsplastic til brændstof

Jan Mathorne (t.v.) og Niels Immerkjær (t.h) fra Clendev arbejder intenst på at skaffe kapital til de decentrale affaldsanlæg, som kan omdanne affaldsplastic til brændstof. Foto: Trine Grauholm
Jan Mathorne og Niels Immerkjær fra virksomheden Clendev mangler kun investorerne for at kunne gå i gang med at bygge de affaldsanlæg, som ved hjælp af pyrolyseteknik kan omdanne affaldsplastic til brændstof, der kan indgå i et cirkulært kredsløb. Samtidig har de kig på små, transportable containerløsninger og eksperimenterer også med bilskrot og udtjente vindmøllevinger. - Begge typer af anlæg giver store eksportmuligheder, vurderer de.
Annonce

Munkebo: 11. december 2019 pakkede Jan Mathorne og Niels Immerkjær et par regnvåde sække med affald i bilen og satte kursen mod Rotterdam.

Dernede ventede et testanlæg og en kunde, som de skulle vise, at de to iværksættere havde fundet formlen til at omdanne plasticaffald til olie af fin kvalitet. Olie, der igen kunne raffineres til nafta og derefter indgå i nye plasticproduktioner.

Hele formiddagen spyttede anlægget da også væske ud. Men det var vand. Vand, vand og atter regnvand.

Jan Mathorne og Niels Immerkjær var ved at blive en anelse svedte, da de tog kunderne med ud at spise frokost. Først bagefter kunne de ånde lettet op, da vandet var skilt fra, og en fin olie begyndte at komme ud af anlægget.

Nu, godt et år senere, har de fuldt ud bevist businesscasen med at omdanne ikke-genbrugelig affaldsplastic gennem en kemisk proces, så det kan indgå i et cirkulært kredsløb. Det gælder både i store anlæg, der kan omdanne helt op til 10.000 tons affaldsplastic om året, til små, mobile anlæg, som kan flyttes rundt i landet.

Annonce

Medvind for grøn teknologi

I modsætning til fleste andre i 60'erne er 61-årige Jan Mathorne og 68-årige Niels Immerkjær ikke på vej mod afslutningen af deres arbejdsliv. I stedet knokler de for at få startup-virksomheden Clendev - Clean Energy Development - løbet i gang.

Godt hjulpet på vej af politiske strømninger i retning af bedre affaldshåndtering tror de på, at den del af clean energy-branchen kan blive en ny dansk styrkeposition på linje med vindenergi; en branche Niels Immerkjær har erfaring fra med ledende stillinger som projektansvarlig for bygning af kraftværk- og affaldsanlæg, samt som Vice President med ansvar for ABB's vindkraft world wide.


Jeg tror, vind er en god indikator på, hvad vi kan opleve på det her område. Vi har muligheden for at skabe et helt nyt forretningsområde, hvor Danmark kan komme i førersædet, hvis vi går målrettet i gang med at omdanne vores affald på forskellig vis.

Jan Mathorne, medstifter af Clendev


- Det her er i og for sig det samme som vindenergi i gamle dage. Der var heller ikke ret mange, der troede, at vindenergi kunne blive til noget som helst. Jeg var dengang i kraftværksbranchen, og vi gjorde alt for at bekæmpe vind, men lige pludselig blev det en trend. Man glemmer nogle gange, at Vestas til at begynde med var en lille maskinfabrik i Lem. De var også pionerer, understreger Niels Immerkjær.

Jan Mathorne ser også muligheden for at skabe et nyt, dansk eventyr.

- Jeg tror, vind er en god indikator på, hvad vi kan opleve på det her område. Vi har muligheden for at skabe et helt nyt forretningsområde, hvor Danmark kan komme i førersædet, hvis vi går målrettet i gang med at omdanne vores affald på forskellig vis, supplerer han.

Trods vidt forskellig baggrund løb Niels Immerkjær og Jan Mathorne på hinanden, da de for nogle år tilbage begge arbejdede som konsulenter, og da en af Niels Immerkjærs belgiske kontakter foreslog dem at lave Danmarks største affaldsanlæg, begyndte en idé at spire.

Det store anlæg ville godt nok både være for stort et projekt for de to alene og Danmark også for lille et land til at etablere det i, men den del af projektet, som handlede om at omdanne plastaffald til olie, som igen kunne indgå i nye materialer, kunne de hurtigt se potentialet i.

Teknikken er for så vidt ældgammel og svarer lidt til den pyrolyse-teknik, man bruger i selvrensende ovne. Det nye er, at Clendev bruger induktion til opvarmningen, og derfor skaber virksomheden et kredsløb, som ikke afgiver røggasser.

Anlægget kan tage alle typer mixed plast for eksempel fra husholdninger, landbrugsplast som den wrap, man kommer rundt om halmballer eller den plast, man i Sydeuropa spænder ud over markerne for at reducere solindfaldet.

Grundfilosofien er, at affald ikke skal transporteres mere end højest nødvendigt men i stedet omdannes decentralt på steder, hvor mængden passer til anlægget.

- Vi har et glimrende samarbejde med Odense Renovation, og vi har også en aftale med Esbjerg og Fasterholt lige uden for Herning. Vi er også i dialog med flere andre kommuner, hvor vi dog ikke har lavet en endelig aftale endnu. Men planen er, at vi skal have 10 decentrale anlæg op i Danmark, fortæller Jan Mathorne.

Annonce

Minder om Quantafuel

Jan Mathorne nævner selv norske Quantafuel, der har været lidt af en aktieraket i 2020, selv om virksomheden har kæmpet for at få fabrikken i Skive til at køre optimalt. BASF har investeret et trecifret millionbeløb i virksomheden, der også har planer om at opføre en fabrik i Esbjerg til 750 millioner kroner.

Ligesom Quantafuel kan Clendev omdanne en langt større andel af den plastic, vi normalt smider ud, fordi det ikke gør noget, at den er forurenet med for eksempel kødsaft fra madvarer. Men Clendev ser muligheder, som Quantafuel ikke har.

- Quantafuel får noget plastic ind og en olie ud sammen med nogle biprodukter, som vi alle sammen får. De raffinerer olien selv og har BASF til at købe olien. Derfor har de en værdikæde, hvor køberen er givet på forhånd, og det stiller nogle krav til den plastic, de putter ind i værdikæden, fordi det også er bestemt, hvilken kvalitet, der skal komme ud, forklarer Jan Mathorne.

- Vi har i princippet det samme: En strøm ind og en strøm ud, men vi er ikke låst i et ejerskab. Vi har et rigtigt godt samarbejde med et finsk firma, men vi er ikke tvunget til at sælge til dem. Kan vi også få processen til at virke med granulerede vindmøllevinger, der lige nu bliver lagt ud som deponi, eller bilskrot, kan vi få et andet produkt ud. Vi har mulighed for at skrue på vores forretningsmodel. Hvis vi tager noget andet ind, der giver et mindre olieoutput, skal vi bare tjene pengene et andet sted, forklarer Jan Mathorne.

Annonce

Leder efter kapital

Clendevs store anlæg koster 50 millioner kroner, kan være tjent hjem i løbet af fire år, og Niels Immerkjær og Jan Mathorne har arbejdet intenst på at skaffe kapital til at få bygget det første. Udfordringen har imidlertid været, at de store investorer som for eksempel pensionskasserne skal bruge så mange penge på at gennemgå projektet, før de går ind i det, at et anlæg til 50 millioner kroner er for småt.

- Vi har et firma i København til at hjælpe os med at rejse kapital, og de mener, at vi skal op på 10 anlæg i løbet af de kommende to år, siger Niels Immerkjær.

Coronakrisen har imidlertid gjort det sværere for de to iværksættere at møde potentielle samarbejdspartnere og få konfirmeret gode intentioner. Samtidig flyttede deres hollandske samarbejdspartner testanlægget til England kort før coronakrisen, og det har gjort det vanskeligt at afprøve nye idéer.

Derfor fik Jan Mathorne den idé at udvikle et mindre, transportabelt anlæg, der kan sættes op ved for eksempel hospitaler, på Roskilde Festival eller ombord på skibe. Samtidig kunne det fungere som testanlæg for nogle af de andre affaldstyper, Clendev gerne vil arbejde med.

Clendev har haft mulighed for at arbejde med en test-reaktor i Holland, men virksomhedens containerløsning bliver lidt anderledes, ligesom der også vil være sider og top på containeren, når anlægget leveres. Foto: Clendev

Netop løsningen til skibe har blandt andet betydet, at virksomheden er blevet en del af Fyns Maritime Klynge og Maritim Startup Hub og derigennem har fået lokaler på Lindø Port of Odense, hvor de nu er i et miljø med virksomheder, de kan sparre og samarbejde med.

Og nye muligheder er på tegnebrættet.

Annonce

Bilskrot og vindmøllevinger

- På Odense Nord Miljøcenter ligger der 1,5 millioner tons plastic fra skrottede biler, som man ikke kan komme af med. Der er mange udfordringer med det, og selv med pyrolyse kan vi endnu ikke sige, at vi kan klare det. Der er kabler, som er hakket med op, og plasten er behandlet med flammehæmmere, så bilerne ikke så nemt bryder i brand. Det har også indvirkning på den olie, man får ud af processen. Der er nogle ting, vi skal undersøge, men hvis det viser sig, at vi kan komme igennem med det, kan vi sætte en ekstra reaktor på det store anlæg og sætte den i gang med at tygge plastic fra bilskrot, forklarer Jan Mathorne.

Clendev har også kig på udtjente vindmøllevinger, der hidtil har været deponeret, men den løsning er nu kommet under politisk pres. I Tyskland er det allerede forbudt at deponere kompositmateriale som vindmøllevinger.

- Vi har haft flere forsøg med at omdanne glasfiber fra vindmøllevinder. Med gode resultater. Det er min gamle drøm, fordi jeg kommer fra vindbranchen. Der er et godt stykke vej endnu, før vi kan lave pyrolyseolie ud af det, men noget andet er, at vi gerne vil genanvende den glasfiber, der er i vingerne. For eksempel til isolering. Den kommer ud som slagger, som vi skal have rengjort, og det arbejder vi i øjeblikket med. I den forbindelse kunne det lille anlæg være et testanlæg, hvor vi kunne prøve nogle teknikker af, forklarer Niels Immerkjær.

Annonce

Kan starte i morgen

Mens de store anlæg koster 50 millioner kroner, kan det lille, transportable containeranlæg bygges for omkring tre millioner kroner, og kom der en investor med pengene, ville Clendev være parat til at sætte projektet i gang i morgen.

Stifterne har begge store netværk, og de har adskillige samarbejdspartnere med i projektet, så hver enkelt del bliver udført af dem, der ved mest om det.

For eksempel bliver olien raffineret i Finland, hvor Clendevs samarbejdspartner har dedikeret sig til at arbejde med genanvendelsesmuligheder og bæredygtighed. Med de nuværende mængder er de to raffinaderier i Danmark, Shell i Fredericia og Equinor Refining Denmark i Kalundborg, heller ikke interesserede i at raffinere Clendevs oliemængde.

Fra Finland får Clendev i stedet en udførlig rapport om alt, hvad der er kommet ud af den indleverede mængde affald, og det giver Clendevs kommende kunder mulighed for at følge affaldsmængden hele vejen.

Jan Mathorne og Niels Immerkjær forventer at have kapital til at sætte gang i produktionen af de store anlæg i løbet af foråret, men på den korte bane vil de meget gerne også have de små anlæg i spil. Ikke mindst fordi konkurrencen på området er stigende, og derfor er det vigtigt at komme først med en containerløsning.

- At få det lille anlæg finansieret og leveret bliver vores største driver lige nu, fordi det kan åbne for en masse andre ting, men begge anlæg giver store eksportmuligheder, vurderer Jan Mathorne.

Clendev

  • Clendev blev stiftet i 2019 af Niels Immerkjær og Jan Mathorne.
  • Virksomheden lå til at begynde med i Kolding, men flyttede i efteråret 2020 til Lindø Port of Odense efter at være blevet en del af Maritim Startup Hub.
  • De to iværksættere har udviklet affaldsanlæg, der kan omdanne ikke-genbruelig plast til olie, som igen kan raffineres til nafta og indgå i nye produkter. Processen sker gennem pyrolyse og foregår uden udvikling af røggasser.
  • De to stiftere arbejder både med store anlæg, som de satser på at have 10 af i Danmark i løbet af de kommende to år, og med små, mobile anlæg, der kan flyttes og placeres for eksempel på skibe, hospitaler eller ved festivaler, hvor der er store affaldsmængder.
  • Udfordringen lige nu er at skaffe kapital til at få bygget både store og små anlæg, men det arbejde er i gang, og Niels Immerkjær og Jan Mathorne forventer at have investorer med ombord i løbet af foråret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Annonce