Annonce
Debat

Debat: Klager kan forsinke Nord Stream 2 i årevis

Uforudsete klager anlægskontrol og storpolitik kan stadig forsinke Nord Stream 2 i årevis

Danmarks tilladelse onsdag den 30. oktober til Nord Stream 2-projektets (NS2) etablering i dansk farvand har vakt betydelig glæde og lettelse i Moskva og Berlin. Og naturligvis det stik modsatte i navnlig USA, Polen de baltiske stater og Ukraine. Men forude truer mulige kritiske forsinkelser i NS2 gasrørledningens færdiggørelse og idriftssættelse. Her kan storpolitiske forviklinger stadig dukke op.

Tilladelsen er nemlig meddelt i henhold til Kontinentalsokkellovens § 4 med udspring i FN's internationale havretskonvention. Hermed følger en klageadgang og indsigelsesfrist på fire uger fra tidspunktet, hvor tilladelsen blev offentligt bekendtgjort. Eventuelle klager skal være indgivet skriftligt til og modtaget af Energiklagenævnet senest onsdag den 27. november 2019. Fremdeles indebærer denne klageadgang, at den meddelte tilladelse ikke må udnyttes før klagefristen er udløbet (og modtagne klager færdigbehandlede). Hertil kommer at sådanne klager meget vel kan være ledsagede af begæring om opsættende virkning eftersom Energiklagenævnents afgørelser giver adgang til fuld domstolsprøvelse med rekurs helt til Højesteret. Og hermed kan sagerne i værste fald sagtens trække ud i årevis.

Der verserer faktisk allerede en betydelig klagesag ved Energiklagenævnet indgivet af Nord Stream 2 AG selv tidligere på året. NS2 AG er et "kommercielt" selskab med hovedsæde i Zug, Schweitz under ledelse af tyskeren Matthias Warnig: Selskabet, der ejes og kontrolleres af det russiske statslige energiselskab Gazprom, har klaget over at Danmark - ved en bevidst langsommelige behandling (nøl) af NS2's ansøgninger om linjeføringen af gasrørledningerne i dansk farvand rundt omkring Bornholm - har skabt unødige og kritiske forsinkelser i projektets færdigørelse. Dette er i strid med internationale havretskonventioner og klagen er derfor ledsaget af forbehold om erstatningskrav på angiveligt op til fem milliarder kroner.

Ifølge det oplyste skal denne sag ikke være blevet trukket tilbage i forbindelse med den i forgårs meddelte tilladelse til NS2 AG. Man tvinges derfor næsten til at overveje om sagen med domstolsprøvelse måske kan bidrage til at komplicere sagen og til at forvolde endnu større forsinkelser i NS2's opstart, som oprindeligt var berammet til begyndelsen af 2020? Men klagens opretholdelse kunne naturligvis også meget bekvemt benyttes af NS2 som en slags "pressionsmiddel" overfor Energistyrelsen til at fremme så hurtig og smidig en sagsbehandling som muligt?.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at klageadgangen er meget bred og åben for "enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen". Herunder tillige lokale og landsdækkende organisationer, der som hovedformål har "beskyttelse af natur og miljø". Men NS2 er også omfattet af den internatuinale Espoo-konvention, da projektet let kan have virkninger på tværs af landegrænser. På denne baggrund er samtlige Østersø lande indraget i den danske NS2 høringsproces med klageadgang. Det drejer sig om: Estland, Finland,Letland, Litauen, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland.

Bortset fra Rusland er disse lande medlemmer af EU og tillige af NATO (Sverige undtaget): Energistyrelsens NS2-afgørelse onsdag har derfor potentielt vidtrækkende konsekvenser langt udover Danmark og Østersøregionen. Især Polen og de baltiske stater har det seneste par år med USA i spidsen aktivt bekæmpet NS2 projektet. USA har faktisk gennem det seneste års tid truet med sanktioner mod NS2. Der er allerede fremsat lovforlag herom, som muligvis kan komme til afstemning i løbet af november. Loven vil i givet fald især ramme rederier, skibe og personer, der er involverede i at nedlæggelse af gasrørledningen på Østersøens havbund. .

Og her kunne dansk erhvervsliv komme i en alvorlig klemme: Det gælder ikke mindst det danske rederi Blue Water Shipping med hovedsæde i Esbjerg. Blue water har nemlig vundet en kontrakt på 300 millioner kroner. Blue Water kan derfor blive blandt de hårdest ramte af amerikanske sanktioner. Blue Waters formand Kurt Skov har tidligere udtalt, at selskabet ikke blander sig i politik, og " sanktioner forholder vi os (kun) til, hvis de bliver til noget".

Den udestående færdiggørelse af gasrørledningen andrager i følge NS2 knap 250 km - hvoraf de 147 km på den danske kontinentalsokkel. Men lukningen af dette "hul" kan som nævnt - i bedste fald - først påbegyndes færdiggjort efter klagefristens udløb engang i december. Men idriftsættelsen af rørledningsanlægget kan de facto først finde sted når der fra en verificerende tredjepart foreligger et "Certificate of Compliance" , der dokumenterer, at installationerne nu også opfylder gældende (dansk) lovgivning og tekniske standarder.mm. Udstedelse af et sådant certifikat kan i følge ekspertudsagn forsinke projektet adskillige uger yderligere - ja sågar flere måneder dersom alvorlige mangler og fejl skal udbedres og afhjælpes. Hvor om alting er kan NS2 proktetet stadig nå at løbe ind i alvorlige forsinkelser som følge af uforudsete klager og efterfølgende domstolsprøvelse med opsættende virkning. Hertil kommer den tekniske, sikkerhedmøssige og militære anlægskontrol, som selvsagt skal være 100 procent i orden inden der gives endelig tilladelse til at tage NS2 i brug.

Hertil kommer mulige geopolitiske forviklinger: USA med Donald Trump i spidsen kan stadig nå at vedtage en effektiv sanktionspolitik mod NS2 Og den politiske udvikling i Rusland med Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden gør ikke lige frem situationen lettere for NS2's videre skæbne.

Ja - hvem ved - måske dukker NS2 projektet op på Nato topmødet om få uger den 3.-4. december i London, hvor man fejrer 70 års-dagen for Natos grundlæggelse? Sagen vakte også stor opmærksomhed på Natotopmødet i fjor, hvor Trump beskyldste Tysklands kansler Merkel for at svigte Nato ved at gå lige i Putins (gas) fælde. Det sidste ord er næppe faldet i NS2-affærens næsten 10 års epoke.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce