Annonce
Kerteminde

Debat: Global 5G Protest sendt til byrådet

Læserbrev: Lørdag den 25. jan. afholdes den første internationale "Global 5G Protest Day" med demonstrationer i mere end 30 forskellige lande.

Appellen ”Stop 5G on Earth and in Space” afleveres bl.a. til FN-kontoret i New York samt i Geneve. I Danmark bliver appellen afleveret til fem ministre, og der vil være Stop5G demonstrationer i Odense, Varde, Århus, Hjørring, København, Rønne og Helsingør.

”Stop 5G on Earth and in Space”-appellen er tillige blevet tilsendt byrådet, fordi der i ”Planstrategi 2019 for Kerteminde Kommune” s. 6 står følgende: "Byrådet vil arbejde for, at der i hele kommunen kan opnås 5G forbindelse". Derved viser Kerteminde Byråd, at det har besluttet at deltage positivt i udrulningen af den næste generation af mobilteknologi.

2G, 3G og 4G er af mange forskere og via omfattende forskning blevet påvist biologisk skadeligt. Da 5G har teknologisammenfald med de tidligere teknologier, vil 5G udrulningen med en op til 20 procent stigning i baggrundsstråling estimeret af telebranchen selv, have uoverskuelige biologiske konsekvenser.

Kære Byråd. Læs appellen og se hvad der sker udenfor Danmarks grænser. I Irland, England, Bruxelles og Italien siger kommunalpolitikere Nej til 5G. EU-politikere og forskere på verdensplan arbejder sammen om at få stoppet 5G. Hvad beslutter byrådet?

Annonce
Pernille Schriver. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce