Annonce
Assens

Ciderkonkurrence indkalder deltagere til dyst på smag

Klaus Ankerstjerne Eriksen og hans bedre halvdel Else Marie Kristensen elsker æbler. Til efteråret skal der igen være en ciderkonkurrence til Æblefestival i Assens Kommune. Arkivfoto: Søren Plovgaard

Vissenbjerg: Æblefestival i Assens Kommune omfatter også en cider-konkurrence, som er åben for alle - både private og professionelle cider-magere må deltage.

Vil man deltage i konkurrencen, skal man indlevere mindst 1,4 liter cider, tappet på minimum to flasker, senest 9. oktober til Æblefestival Assens Kommune, c/o Klaus Ankerstjerne Eriksen, Magtenbøllevej 78, Vissenbjerg. Det koster 100 kroner per cider at deltage, oplyser han i en pressemeddelelse.

"Danmark har et eminent godt klima til æbledyrkning, alligevel har vi stort set ingen tradition for at lave cider her til lands. Det må vi gøre noget ved. Frankrig, England og vores broder-land Sverige laver cider. Men Danmark er håbløst bagud. Med cider-konkurrencen udbreder vi kendskabet til æblet og dets muligheder for anvendelse til cider-fremstilling", skriver Klaus Ankerstjerne Eriksen i pressemeddelelsen.

Annonce

Inddelt i tre kategorier

Konkurrencen er inddelt i tre kategorier: én for sød cider, én for tør cider og én for speciel cider. Den afgøres 20. oktober i Magtenbølle Sulelænge.

Det er tredie år, at der holdes cider-konkurrence. Lørdag 20. oktober bliver de gode cidere, som deltager i konkurrencen, præsenteret i Magtenbølle Sulelænge (Magtenbøllevej 94, Vissenbjerg). Konkurrencerne er inddelt i tre kategorier: En for den søde cider, en for den tørre cider og en for den specielle cider. På Æblefestivalens hjemmeside kan du læse om reglerne for cider-konkurrencen - siden findes via aeblefestivalassens.dk/ciderkonkurrence./exp/MAKL

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Annonce