Annonce
Bagsiden

Broken News: Lise Nørgaard fylder kun 90 år - ikke 100

Fru Nørgaard har været yderst ordknap efter afsløringen af hendes rette alder. Foto: Simon Læssøe/Scanpix

Hele Danmarks matador-mor, Lise Nørgaard, hyldes i dag på sin 100-års dag. Men hun er i virkeligheden kun 90, afslører kendt militærmand.

Den kendte og elskede journalist og forfatter Lise Nørgaard, som nok er mest berømt for at have skabt tv-serien "Matador", skulle i dag have været hyldet ved en sand folkefest i anledning af sin 100-års fødselsdag. Men festen er i sidste øjeblik blevet aflyst.

Samtlige 500 indbudte gæster har fået besked pr. telegram om at blive hjemme, Den Kongelige Livgarde har meldt afbud, og DR2 aflyser sin temaaften i aften og sender i stedet dyrefilmen "Vor ven, bæveren".

Hotel Postgaarden i Korsbæk, hvor festen skulle have kulmineret med alsang og festfyrværkeri, afviser over for pressen, at sygdom skulle være årsag til aflysningen.

- Vi har modtaget oplysninger af en karakter, der gør det umuligt for os at gennemføre fejringen som lovet, lyder det i en kort kommentar fra hoteldirektør Holger P. Olsen.

Annonce

Militærmand bag afsløring

Broken News har imidlertid erfaret, at årsagen til aflysningen er en ganske anden: Lise Nørgaard fylder slet ikke 100 år i dag. Hun bliver kun 90.

Oplysningerne stammer fra en tidligere militærmand, den pensionerede oberst Ditlev Hachel, som tidligere i år blev kendt i medierne, da han under en indlæggelse på et sjællandsk sygehus delte et billede på de sociale medier af en kage med kommentaren: "Tiltrængt. Føden her er slap!"

Obersten har angiveligt undret sig over, at en purung Lise Nørgaard under festligheder i forbindelse med befrielsen i 1945 blev fotograferet siddende på skødet af en dansk officer, mens hun raflede løgn og drak sjusser.

Fødselaren er bortrejst

- Såfremt fru Nørgaards oplysninger er korrekte, skulle hun i maj 1945 have været en ung kvinde på 27 år, men her gør hun det danske forsvar blodig uret. Ingen, og jeg understreger, ingen dansk officer ville optræde så upassende i selskab med en moden kvinde. Hun kan ikke have været en dag over 18 år, og følgelig bliver hun i dag ikke 100, men 90 år, siger oberst Ditlev Hachel.

I et kortfattet opslag på sin Facebook-profil har Lise Nørgaard denne kommentar til oberstens afsløring:

- Den mand er usædelig.

Fødselaren har ikke været til at træffe for yderligere kommentarer, men vidner udtaler til Midt- og Vestsjællands Politi, at en ældre kvinde, hvis signalement svarer til fru Nørgaards, er set prygle en tysk turist med en stok.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce