Annonce
Odense

Boligområde risikerer omfattende nedrivninger: Kun to dømte beboere har taget imod tilbud om flyttehjælp

To dømte beboere har taget imod tilbuddet om hjælp til at flytte og kan derfor få dækket udgifter for 15.000 kroner af Odense Kommune og få gratis husleje. Foto: Nils Svalebøg
Der har været mange interesserede, men kun to beboere med en dom i 2019 har takket ja til at flytte fra de almene boliger i Risingområdet i Odense med flyttehjælp fra Odense Kommune og gratis husleje fra de lokale boligforeninger.

Det vakte opsigt i hele landet og blandt politikerne på Christiansborg, da Fyens Stiftstidende i starten af november kunne fortælle, at Odense Kommune og tre lokale boligforeninger var gået sammen om et slagtilbud til dømte beboere i et kvarter i Risingområdet i Odense.

I et forsøg på at undgå, at området om et år bliver kategoriseret som ”hård ghetto” og dermed vil stå foran omfattende nedrivninger, tilbød kommunen at give dømte beboere 15.000 skattekroner til eksempelvis inventar, mens boligforeningerne ville betale for selve flytningen og give 14 dages gratis husleje i en ny bolig.

Men tilbuddet har tilsyneladende ikke været godt nok.

Efter en måned og tæt på den endelige deadline for tilbuddet den 15. december er der kun to beboere, der har kunnet dokumentere, at de er dømt i 2019 og har skrevet under på en aftale om at flytte fra området inden årets udgang.

Det fortæller Jan Sørensen, der er tryghedskonsulent hos Boligsocialt Hus i Odense.

- Der er 20, der har været interesserede i tilbuddet. Ud af dem har der været to, som har været i målgruppen, og som vi har lavet aftaler med, siger Jan Sørensen.

Annonce
Boligminister Kaare Dybvad (S) var på besøg i boligområdet, hvor han blandt andet mødtes med sin partifælle Peter Rahbæk Juel. Odense Kommune har blandt andet forsøgt at få ministeriet til at bruge nyere tal for kriminaliteten i området, så man har længere tid til at ændre på dem. Foto: Christian Nordholt

Den forkerte vej

Den nye ghettoliste blev offentliggjort søndag og viser, at det fra 2017 til 2018 er gået den gale vej i forhold til antallet af dømte beboere i kvarteret, der tæller Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken og Solbakken.

- Tendensen er gået den forkerte vej i nogle år, men de indsatser, som vi nu har sat i værk, vil først kunne aflæses på listen til næste år, siger Jan Sørensen.

Og det er netop næste års ghettoliste, der bliver afgørende for, om området bliver betegnet som ”hård ghetto”. Hvis det sker, skal Odense Kommune lægge planer for, hvordan man vil omdanne eller nedrive 60 procent af de almene familieboliger inden 2030.

Hvis der ikke er flere i målgruppen af dømte beboere, der melder sig klar til at flytte, er det særdeles tvivlsomt, om boligkvarteret vil komme på den rigtige side af kriminalitetskriteriet.

Odense Kommune har således selv vurderet, at man gerne skulle have mellem 12 og 14 beboere med domme i 2019 til at tage imod tilbuddet om at få hjælp til at flytte inden 31. december 2019, hvor de afgørende tal om beboernes kriminalitet bliver registreret.

- Vi bliver ved med at granske området og er klar til at gå lige så langt, som loven tillader, siger Jan Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Nordfyn For abonnenter

Lars og Mette har solgt deres to campingpladser på Nordfyn: - Det er sgu lidt som at sælge en baby

Annonce