Annonce
Odense

Boligchef: - Hvordan skal vi gøre noget ved antallet af kriminelle beboere, når vi ikke ved, hvor de bor?

Nanna Muusmann, boligstrategisk chef i Civica: - Ingen parter er interesseret i at skulle i gang med igen at tilpasse antallet af almene boliger i et nyt område. Det er dyrt og omkostningsfyldt på mange parametre, ikke mindst de menneskelige. Foto: Civica
Risingområdet risikerer at skulle igennem samme tur som Vollsmose med nedrivninger af masser af boliger, hvis man bliver registreret som "hård ghetto" i 2020. Her svarer Nanna Muusmann, boligstrategisk chef i Civica, på, hvad boligforeningerne kan gøre.

Nanna Muusmann, hvad kan boligforeningerne gøre for at forhindre, at Solbakken/Risingområdet ender som en såkaldt "hård ghetto"?

- Vi har gang i nogle udlejningsregler, hvor vi på den korte bane skal forsøge at ændre beboersammensætningen ved at påvirke, hvem der flytter ind. Her har vi skruet fuldt op for alt, hvad vi kan. Området er det eneste sted, hvor man fra nu af vil blive bedt om at dokumentere fire forskellige forhold: At man har en ren straffeattest, at man som minimum har en ungdomsuddannelse, og at man er selvforsørgende og har en indtægt af en vis størrelse. Kan man dokumentere det, får man fortrinsret til boligerne. Vi arbejder også tæt sammen med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen om at få flere folk i arbejde og sørge for, at flere får en uddannelse gennem boligsocial indsats. Vi har også flere langsigtede tiltag, men det pokkers ved ghettokriterierne er, at vores indsatser her og nu ikke nødvendigvis kan ses, når ghettolisten kommer på gaden til december. Det skyldes, at boligministeriet på nogle kriterier har valgt at lave et gennemsnit af tallene for de sidste to år.

Forvaltningen vurderer, at I i tre boligforeninger i området har mellem fem og seks måneder til at forhindre, at Solbakken/Rising ender som en "hård ghetto". Området skal ændre på to parametre - andelen af kriminelle beboere skal ned, og andelen med en højere uddannelse end en folkeskoleeksamen skal op. Er det overhovedet realistisk, at I kan nå at ændre på det?

- Vi gør, hvad vi kan. For eksempel samarbejder vi med forvaltningen for at belyse, om man kan gøre noget på uddannelsesfronten. Og så kræver vi som sagt, at nye beboere skal kunne dokumentere ren straffeattest og uddannelsesniveau. Det med, at der bor for mange, der har begået noget kriminalitet, er rigtigt svært at gøre noget ved, for vi ved som boligorganisation ikke noget om, hvor de kriminelle bor - så hvordan skal vi kunne ændre på det? Folk er også glade for at bo i området, og der er ikke mange, der flytter. Men altså, vi sætter alle sejl til for at skabe en forandring, og vi ser også på nye redskaber. Det her er noget, vi alle sammen tager meget alvorligt og arbejder tæt sammen om at gøre noget ved.

Hvad siger du til, hvis I skal igennem samme tur som Vollsmose? At I får til opgave at reducere antallet af almene boliger i området til 40 procent?

- Ingen parter er interesseret i at skulle i gang med en ny tilpasning. Det er dyrt og omkostningsfyldt på mange parametre, ikke mindst de menneskelige.

Annonce
- Det med, at der bor for mange, der har begået noget kriminalitet, er rigtigt svært at gøre noget ved, for vi ved som boligorganisation ikke noget om, hvor de kriminelle bor - så hvordan skal vi kunne ændre på det?

Nanna Muusmann, boligstrategisk chef, Civica

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce