Annonce
Odense

Boligchef: - Hvordan skal vi gøre noget ved antallet af kriminelle beboere, når vi ikke ved, hvor de bor?

Nanna Muusmann, boligstrategisk chef i Civica: - Ingen parter er interesseret i at skulle i gang med igen at tilpasse antallet af almene boliger i et nyt område. Det er dyrt og omkostningsfyldt på mange parametre, ikke mindst de menneskelige. Foto: Civica
Risingområdet risikerer at skulle igennem samme tur som Vollsmose med nedrivninger af masser af boliger, hvis man bliver registreret som "hård ghetto" i 2020. Her svarer Nanna Muusmann, boligstrategisk chef i Civica, på, hvad boligforeningerne kan gøre.

Nanna Muusmann, hvad kan boligforeningerne gøre for at forhindre, at Solbakken/Risingområdet ender som en såkaldt "hård ghetto"?

- Vi har gang i nogle udlejningsregler, hvor vi på den korte bane skal forsøge at ændre beboersammensætningen ved at påvirke, hvem der flytter ind. Her har vi skruet fuldt op for alt, hvad vi kan. Området er det eneste sted, hvor man fra nu af vil blive bedt om at dokumentere fire forskellige forhold: At man har en ren straffeattest, at man som minimum har en ungdomsuddannelse, og at man er selvforsørgende og har en indtægt af en vis størrelse. Kan man dokumentere det, får man fortrinsret til boligerne. Vi arbejder også tæt sammen med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen om at få flere folk i arbejde og sørge for, at flere får en uddannelse gennem boligsocial indsats. Vi har også flere langsigtede tiltag, men det pokkers ved ghettokriterierne er, at vores indsatser her og nu ikke nødvendigvis kan ses, når ghettolisten kommer på gaden til december. Det skyldes, at boligministeriet på nogle kriterier har valgt at lave et gennemsnit af tallene for de sidste to år.

Forvaltningen vurderer, at I i tre boligforeninger i området har mellem fem og seks måneder til at forhindre, at Solbakken/Rising ender som en "hård ghetto". Området skal ændre på to parametre - andelen af kriminelle beboere skal ned, og andelen med en højere uddannelse end en folkeskoleeksamen skal op. Er det overhovedet realistisk, at I kan nå at ændre på det?

- Vi gør, hvad vi kan. For eksempel samarbejder vi med forvaltningen for at belyse, om man kan gøre noget på uddannelsesfronten. Og så kræver vi som sagt, at nye beboere skal kunne dokumentere ren straffeattest og uddannelsesniveau. Det med, at der bor for mange, der har begået noget kriminalitet, er rigtigt svært at gøre noget ved, for vi ved som boligorganisation ikke noget om, hvor de kriminelle bor - så hvordan skal vi kunne ændre på det? Folk er også glade for at bo i området, og der er ikke mange, der flytter. Men altså, vi sætter alle sejl til for at skabe en forandring, og vi ser også på nye redskaber. Det her er noget, vi alle sammen tager meget alvorligt og arbejder tæt sammen om at gøre noget ved.

Hvad siger du til, hvis I skal igennem samme tur som Vollsmose? At I får til opgave at reducere antallet af almene boliger i området til 40 procent?

- Ingen parter er interesseret i at skulle i gang med en ny tilpasning. Det er dyrt og omkostningsfyldt på mange parametre, ikke mindst de menneskelige.

Annonce
- Det med, at der bor for mange, der har begået noget kriminalitet, er rigtigt svært at gøre noget ved, for vi ved som boligorganisation ikke noget om, hvor de kriminelle bor - så hvordan skal vi kunne ændre på det?

Nanna Muusmann, boligstrategisk chef, Civica

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce