Annonce
Sport

Betjent modsiger tiltalte OB-fans: Så maskerede personer, der ville angribe AGF-tilhængere

De 20 OB-fans, der er tiltalt for at ville angribe AGF's tilhængere før en kamp i 2018, blev anholdt forskellige steder i Kongens Have.Foto: Birgitte Carol Heiberg
En betjent fra Fyns Politi har en anden forklaring på, hvad der skete i Nørregade forud for superligakampen mellem OB og AGF 13. maj 2018, end de 20 tiltalte OB-fans har. Ifølge betjenten forsøgte 20-25 mennesker at angribe AGF's fans.

På andendagen af retssagen mod de 20 OB-fans, der blandt andet er tiltalt for at prøve at komme i slagsmål med AGF-fans forud for superligakampen i Odense 13. maj 2018, vidnede en politibetjent, der havde været på arbejde i fanzonen i Nørregade den dag.

Betjenten fortalte, at alt var roligt, og at de mange AGF-fans opførte sig pænt. Men pludselig hørte han et kraftigt brag, der lød som om, det kom fra området ved banegården. Samtidig så han omkring 25 maskerede mennesker, der kom løbende, højt råbende, fra den ende af Nørregade, der vender ned imod banegården.

De omkring seks betjente, der på det tidspunkt befandt sig i Nørregade, stillede sig hurtigt ud på vejen med ryggen til AGF's fans og med front imod de mennesker, der kom løbende imod dem. Betjentene følte, at de var nødt til at trække stavene, da flokken af mennesker kom helt tæt på.

- De bruger hele Nørregade i bredden, og de løber allesammen med, forklarede betjenten.

Samtidig kom der ting flyvende gennem luften i begge retninger - både fra gruppen af AGF-fans og gruppen af nytilkomne.

Annonce

Hurtigt overstået

Ifølge betjenten var det hele hurtigt overstået. Da betjentene havde trukket stavene, løb hele gruppen i samlet flok tilbage imod banegården.

- De tager flugten, da vi slår nogle af dem. Det går meget hurtigt og varer kun få sekunder. Der var ikke tale om et længere ophold, forklarede betjenten i retten.

Hans vidneforklaring står stærkt i kontrast til de forklaringer, som de 20 tiltalte er kommet med i retten. De har én efter én forklaret, at de var kommet til Nørregade, fordi de var på vej til James Dean Bar på Klingenberg, men at de lige ville vise sig frem for AGF's fans i Nørregade og synge nogle sange, for at udeholdets tilhængere kunne se og høre, at OB's tilhængere var i byen.

En af de seks forsvarere spurgte betjenten, hvor han præcis havde befundet sig, da han så de mange mennesker komme løbende. Forsvareren henviste til, at en overvågningsvideo fra Fakta på hjørnet af Skulkenborg og Nørregade kun har vist gående mennesker på det sted i gaden - tæt på fanzonen.

Betjenten kunne dog ikke huske, hvor han præcist havde befundet sig, men han fastslog, at han havde set mennesker, der kom løbende, ikke gående.

Advarsel fra dommeren

Dagen bød også på afhøring af de sidste fem tiltalte, og den allersidste var Martin Bryhl, der blev landskendt under VM i Rusland i 2018, da han på TV 2 fortalte, at det ifølge ham var helt i orden at kaste med ølkrus under kampene.

Martin Bryhl forklarede i retten tirsdag, at han slet ikke var sammen med de andre OB-fans i Nørregade, fordi han havde været ude at spise med sin mor og søster i Kolding. Bagefter havde han sammen med sin søster taget toget til Odense, hvor hun bor. Han var netop gået ud på Østre Stationsvej foran Kongens Have, da han blev anholdt, forklarede han.

Da anklageren på et tidspunkt bad Martin Bryhl uddybe et svar, sagde han:

- Ok, nu skal jeg prøve at forklare det, så selv du kan forstå det.

Efter den bemærkning kom dommeren med en advarsel til ham.

- Du skal ikke tale på den måde. Du skal tale ordentligt.

Sagen fortsætter på mandag, 20. januar.

Avisen har valgt at skrive navnet på Martin Bryhl, fordi han tidligere har stået frem i medierne og fortalt om ballade ved fodboldkampe, og fordi han tidligere er idømt flere års fængsel for påkørsel af en AC Horsens-fans efter en fodboldkamp i 2010.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce