Anmeldelse: Ét gram gør DJI Mavic Mini til en oplagt begynderdrone

249 gram. Det står printet på kassen og på siden af DJIs nyeste drone, der i sidste uge blev præsenterer under navnet DJI Mavic Mini og den 11. november lanceres i Danmark.

Mini passer godt på den ekstremt lille drone, der i sammenfoldet tilstand kan proppes ned i en bukselomme. Men DJI har især lagt vægt på vægten. Dronen vejer 248 gram i sig selv, men med et MiniSD-kort i, vejer den 249 gram. Ét gram under 250, hvilket er en interessant grænse i droneverdenen.

For droner under den vægt, som samtidig flyver langsommere end 50 kilometer i timen, benævnes lovmæssigt som mikrodroner. Der er stadig en masse droneregler, man skal følge som ejer af en mikrodrone, men man behøver ikke registrere sig hos Trafikstyrelsen, tage et dronetegn eller mærke dronen med navn og nummer.

En ansvarsforsikring er heller ikke nødvendig, og man må desuden flyve tættere på bygninger, veje og mennesker - så længe man opholder sig på landet. I bymæssig bebyggelse gælder de samme strikse regler som for større droner.

EU er dog på vej med nye retningslinjer, der står til at betyde strammere regler for mikrodroner med kameraer fra sommeren 2020. Så hvis man vil købe DJI Mavic Mini skal det ikke kun være på grund af vægten.

Heldigvis er Mavic Mini ikke en typisk mikrodrone i sig selv. Den er langt fra en legetøjsdrone, og i luften flyver og opfører den sig som DJIs større droner som Mavic Pro: ekstremt stabil i luften, let at flyve og med et rigtig godt kamera stabiliseret af en tre-akset mekanisk gimbal.

Det er én akse mere end DJIs indtil nu mindste drone DJI Spark, og det gør en stor forskel for at sikre filmiske videooptagelser. Kameraet er i 12 megapixel og video kan optages i 2,7 K med 30 fps eller 1080p i 60 fps. Det er mindre end de store droners 4K 60 fps, men for andre end professionelle operatører, vil det ofte være rigeligt.

Dog havde jeg gerne set, at dronen havde sensorer foran og ikke kun under, så man lettere undgår at flyve ind i forhindringer.

Uden tøven sendte jeg dog dronen i fuld fart ud over Vejle Fjord på en af de første ture. Så sikker er jeg blevet på den kinesiske producents håndværk, og turen gik da også uden problemer på den vindstille dag.

En flyvetur i mere blæst gav hurtigt en advarsel på min iPhone, men dronen var stadigvæk særdeles stabil i luften.

Det er muligt at flyve op til 4 kilometer væk i USA, mens man i Europa kan flyve op til 2 kilometer væk. Men i Danmark skal man altid kunne se sin drone.

Og DJI Mavic Mini kan blive i luften længe. DJI siger selv op til 30 minutter, mens jeg nemt fik lidt over 20 minutter ud af hvert batteri. Til sammenligning stod Spark til 16 minutter.

Dronen styres som vanligt af en controller med plads til din smartphone, så du kan følge med i, hvad dronen optager. Det kræver en ny og mere simpel app kaldet DJI Fly, og det er her, at DJI Mavic Mini viser nogle svagheder. Der er fine tutorials til begyndere og en nem brugerflade. Men for mere øvede mangler de avancerede indstillinger til at styre fx hvidbalance, iso og shutter under videooptagelse eller optage i raw-format ved fotos.

Samtidig kan dronen ikke følge dig automatisk, medmindre du bruger en af de fire Quickshot-modes til automatisk at filme med. Det er lidt ærgerlige begrænsninger, som man kan håbe DJI ændrer i fremtidige softwareopdateringer. Omvendt skal de større (og dyrere) droner også kunne lidt mere.

Uanset er DJI Mavic Mini en oplagt drone til amatører, der går mere op i størrelse en avancerede indstillinger. De semi-professionnelle bør stadig kigge mod for eksempel Mavic Air, Mavic Zoom eller Mavic Pro 2.

Pris og tilgængelighed: DJI Mavic Mini fås til 3095 kroner. Prisen inklusiv ekstra batterier, taske og propelbeskyttere er 3895 kroner.

Rettet: Tilføjet at man i Europa kun kan flyve 2 kilometer væk.