Annonce
Debat

5G-kritikere: Vi vil ikke mistænkes af Danmarks Radio for at være russisk spin

5G: Danmarks Radio har fabrikeret nyheder, hvor budskabet er, at 5G-kritik er sat i verden af russerne og formålet er at skabe mistillid og frygt i Vesten. Flere danskere, som stiller sig kritisk overfor 5G-udrulningen, er blevet anklaget for at sprede denne frygt.

Skal russerne have æren?

DR baserer tilsyneladende deres analyse på deling af to videoer produceret af RT America kanalen (Russia Today). Ud fra antallet af delinger på sociale medier vurderer DR, at videoerne puster til 5G-frygten. Har DR mon undersøgt, hvilke andre informationer fra USA, Frankrig, Danmark mm. om 5G, som også er delt her op til valget? Og som også handler om 5G og de potentielle sundhedsfarer og skader på mennesker, dyr og planter? Deriblandt et juridisk dokument, som konkluderer, at 5G-udrulningen bl.a. overtræder den europæiske menneskerettighedskonvention samt FN's børnekonvention?

Vi citerer fra artikel på dr.dk: ”De eksperter, RT America taler med, har det udgangspunkt, at den eksisterende teknologi, 3G-antenner og 4G-antenner, er bevist helbredsskadelig, og det er ikke tilfældet”, siger Aslak Harbo Poulsen, forsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Er det mon Aslak Harbo Poulsen, som ikke er opdateret? 41 studier viser direkte DNA-skader forårsaget af 2G, 3G og 4G. Ligeledes kan man undre sig over, at DR ikke kontakter de over 200 forskere, som har sendt 5G-appeller til diverse regeringer og bedt om 5G-stop. Appellerne er baseret på valid forskning, som påpeger at 2G, 3G og 4G er sundhedsskadelig, og at 5G vil være udrulning af endnu en sundhedsskadelig teknologi.

DR oplyser endvidere: ”Der kan godt være enkeltstudier, der finder en sammenhæng, men hvis man laver en samlet vurdering af den eksisterende litteratur, så ser det ikke ud til, at der er nogen helbredseffekt, f.eks. i forhold til kræft”, forklarer Aslak Harbo Poulsen.

Er det mon gået Poulsens næse forbi, at kræfttilfældene i Danmark af den mest aggressive type af ondartede hjernekræft, glioblastom, er steget med op til 75 pct.? Denne viden er gravet frem via direkte spørgsmål og efterfølgende svar fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Hverken Sundhedsstyrelsen eller sundhedsministeren har tilsyneladende tænkt sig at informere om denne stigning direkte til den danske befolkning.

Når et medie, som bør være neutralt og kritisk overfor kilder, mener at kunne dømme seriøs forskningsbaseret kritik af et så alvorligt emne som 5G-udrulningen via videoer på Youtube, så er spørgsmålet vel, hvem det er, som spreder konspirationsinformation. Det er direkte udemokratisk og uetisk at stemple 5G-kritikere, som værende under indflydelse af russisk spin samt tilmed indirekte pålægge 5G-kritikere frygten for at blive dømt via påvirkningsloven.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce