Overvægt, fedme og blodtryk: Sådan hænger det sammen

Denne artikel er sponsoreret af stetoskop.dk

Hvad betyder de ekstra kilo egentlig for dit blodtryk og dit helbred? Her dykker vi ned i, hvad blodtryk er, hvorfor det er vigtigt, hvordan overvægt og fedme påvirker blodtrykket fysiologisk samt hvad du selv kan gøre gennem livsstilsændringer.

Hvad er blodtryk, og hvorfor er det vigtigt?

Blodtrykket er det tryk, hjertet skaber i pulsårerne, når det pumper blod ud i kroppen. Det måles i to tal: systolisk blodtryk (trykket, når hjertet slår og pumper blodet ud) og diastolisk blodtryk (trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af). Blodtrykket angives f.eks. som 120/80 mmHg (millimeter kviksølv). Disse værdier fortæller, hvor meget hjertet skal arbejde for at få blodet rundt i kroppen – jo højere tryk, desto hårdere arbejde for hjertet.

Et normalt blodtryk hos raske voksne ligger typisk omkring eller under 120/80 mmHg, mens man hos lægen først definerer forhøjet blodtryk (hypertension) ved gentagne målinger over 140/90 mmHg (måler du med et blodtryksapparat derhjemme bør blodtrykket helst være under ca. 135/85). Det lyder måske ikke af meget, men selv mindre forhøjelser øger belastningen af hjertet og blodkarrene. Med tiden kan et ubehandlet forhøjet blodtryk slide på hjertet og gøre blodkarrene stive og svækkede, hvilket kan skade vitale organer.

Problemet er, at man som regel ikke kan mærke et forhøjet blodtryk. Man kan leve i adskillige år med for højt blodtryk uden at vide det, da tilstanden ofte ingen klare symptomer giver. Faktisk anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at omkring 46% af voksne med hypertension globalt slet ikke er klar over det. Den eneste måde at vide det på er ved at få målt sit blodtryk. Hjerteforeningen estimerer, at cirka 1,5 millioner danskere i alderen 30-79 år har forhøjet blodtryk, hvoraf ca. 44% endnu ikke har fået diagnosen. Det svarer til, at op mod hver tredje voksne i denne gruppe går rundt med forhøjet blodtryk – ofte uden at vide det. Det er bekymrende, for det er enormt vigtigt at kende sit blodtryk for at kunne forebygge sygdom.

Overvægt og fedme – definitioner og forekomst

Overvægt og fedme defineres typisk ved hjælp af Body Mass Index (BMI), som beregnes ud fra vægt og højde (kg/m²). For voksne gælder WHO’s definitioner, at overvægt svarer til et BMI på 25 eller derover, mens fedme (svær overvægt) er et BMI på 30 eller derover. Disse grænser bruges internationalt og også i Danmark. BMI siger noget om kropsvægt i forhold til højde, men ikke alt – man bør også se på fedtfordelingen. Især fedt lokaliseret omkring maven (abdomen) er forbundet med højere helbredsrisiko end fedt på hofter og lår. Derfor bruger man taljemål som ekstra indikator: Hos kvinder tyder et taljemål over 88 cm og hos mænd over 102 cm på markant øget risiko for følgesygdomme forbundet med fedme. Med andre ord: “æblefaconen” (fedtet omkring maven) er mere risikabel for helbredet end “pærefaconen”, og derfor bør både BMI og taljemål følges for at få et fuldt billede af overvægt og fedme.

Overvægt og fedme er meget udbredt. I Danmark viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at 51% af den voksne befolkning (16 år eller ældre) er overvægtige – heraf omkring 34% moderat overvægtige og 17% svært overvægtige (fedme). Andelen med svær overvægt er steget gennem de seneste årtier, og stigningen ses i alle aldersgrupper. Især midaldrende og ældre har ofte lidt for mange kilo på sidebenene – f.eks. er over to tredjedele af mænd mellem 65-75 år overvægtige. Internationalt er udviklingen ligeledes alarmerende: WHO rapporterer, at i 2022 var ca. 43% af alle voksne på verdensplan overvægtige, og 16% led af fedme. Det globale omfang af fedme er mere end fordoblet siden 1990, og overvægts-epidemien rammer nu alle dele af verden, også lav- og mellemindkomstlande.

Forhøjet blodtryk er også en folkesygdom. Omkring 20% af den voksne befolkning i Danmark (svarende til ca. 1 million personer) menes at have forhøjet blodtryk. Globalt estimerer WHO, at 1,28 milliarder voksne mellem 30–79 år har hypertension – en vigtig påmindelse om, at dette er et udbredt problem på verdensplan. Hyppigheden af forhøjet blodtryk stiger markant med alderen, men også livsstilsfaktorer spiller en rolle. Ikke mindst er overvægt en central risikofaktor: Risikoen for at udvikle hypertension stiger betydeligt, jo højere BMI man har. Lad os se nærmere på, hvorfor overvægt belaster blodtrykket.

Hvordan påvirker overvægt blodtrykket?

Sammenhængen mellem overvægt og forhøjet blodtryk er velkendt. Personer med overvægt har generelt en klart højere risiko for at udvikle hypertension end normalvægtige. Faktisk er forekomsten af forhøjet blodtryk omtrent tre gange så høj blandt overvægtige sammenlignet med normalvægtige. Hos yngre voksne (20-45 år) er effekten endnu mere udtalt – her ses en 5-6 gange øget forekomst af hypertension hos overvægtige. Med stigende BMI stiger blodtrykket gradvist, og selv moderate vægtstigninger gennem voksenlivet kan øge blodtrykket betydeligt. Men hvad skyldes det egentlig? Her er nogle af de vigtigste måder, hvorpå overvægt og fedme kan føre til højere blodtryk:

Øget belastning af hjertet og blodkarrene: Når man vejer mere, skal hjertet pumpe blod ud til en større mængde kropsvæv. Mere fedtvæv øger den totale modstand i blodkredsløbet, hvilket betyder, at trykket i arterierne stiger, og hjertet må arbejde hårdere for at pumpe blod rundt. Over tid kan denne ekstra belastning få hjertemusklen til at blive tykkere og stivere og i sidste ende svække hjertets pumpeevne (hvilket kan lede til hjertesvigt).

Hormonelle og nervøse mekanismer: Fedtvæv er ikke blot passivt væv – det udskiller en række hormoner og signalstoffer, som kan forstyrre kroppens blodtryksregulering. Overvægt medfører bl.a. ændret hormonsignalering (f.eks. påvirkes insulin- og leptinniveauer) samt øget aktivitet i det sympatiske nervesystem (kroppens “stress-nervesystem”). Det sympatiske nervesystem får blodkarrene til at trække sig sammen og hjertet til at slå hurtigere. Hos overvægtige er dette system ofte overaktivt, hvilket bidrager til højere blodtryk. Samtidig kan hormon-ubalancer påvirke nyrerne, så de tilbageholder mere salt og væske, hvilket øger blodvolumen og dermed blodtrykket.

Fedt omkring maven (visceralt fedt): Personer med fedme har ofte en stor mængde visceralt fedt – det vil sige fedt, der ligger rundt om de indre organer i bughulen. Dette fedtdepot er særligt problematisk, da det mekanisk kan trykke på organerne (inklusive nyrerne) og på venerne, hvilket øger trykket i kredsløbet. Visceralt fedt er metabolisk meget aktivt og er forbundet med øget inflammation i kroppen. Kombineret kan disse faktorer føre til, at blodtrykket ikke alene stiger, men også bliver sværere at bringe ned. Faktisk ses der hyppigere behandlingsresistent hypertension hos svært overvægtige – altså blodtryk, der forbliver for højt selv trods behandling med flere forskellige blodtryksmediciner.

Søvnapnø og vejrtrækningspauser: Overvægt øger risikoen for obstruktiv søvnapnø, en tilstand hvor man får pauser i vejrtrækningen under søvn. Søvnapnø ses især ved fedtansamling omkring hals og svælg. Disse vejrtrækningspauser aktiverer kroppens stress-respons gentagne gange i løbet af natten – blodtrykket ryger op, pulsen stiger, og man får ikke en ordentlig, rolig søvn. Søvnapnø bidrager således til yderligere blodtryksstigning og kan i sig selv føre til hypertension eller forværre et eksisterende forhøjet blodtryk. Mange oplever, at deres blodtryk falder betydeligt, hvis de får behandlet søvnapnø (f.eks. med et CPAP-apparat) eller taber sig så meget, at søvnapnøen reduceres.

Hvor udbredt er overvægt og forhøjet blodtryk?

Som nævnt er over halvdelen af danske voksne i dag overvægtige, og ca. 17% lider af fedme. Det betyder, at millioner af danskere bærer rundt på flere kilo end sundt er. Parallelt hermed er forhøjet blodtryk blevet utroligt almindeligt – faktisk så almindeligt, at det i dag betragtes som en folkesygdom. Hjerteforeningen vurderer, at omtrent 1 ud af 3 voksne danskere i 30-79 års alderen har forhøjet blodtryk. Selv hvis man ser på hele den voksne befolkning fra 20 år og opefter, ligger andelen med hypertension omkring 20-25%. Med andre ord: op mod hver fjerde danske voksen har forhøjet blodtryk, i de fleste tilfælde af mildere grad.

Forekomsten af både overvægt og forhøjet blodtryk stiger med alderen – og ofte følges de ad. En stor del af personer med hypertension har også for høj vægt. Sammenfaldet er ikke tilfældigt, da overvægt som nævnt er en af hovedårsagerne til primær hypertension. Men man behøver ikke være meget overvægtig for at udvikle forhøjet blodtryk; arvelige faktorer og livsstil i bred forstand (kost, motion, rygning, alkohol, stress) spiller også ind. Derfor kan også normalvægtige få hypertension, mens nogle overvægtige ikke udvikler det. Dog viser befolkningsundersøgelser tydeligt, at den generelle stigning i overvægt har bidraget væsentligt til stigningen i forhøjet blodtryk. I den berømte Framingham Heart Study estimerede forskerne, at overskydende kropsvægt (inklusive både overvægt og fedme) var medvirkende årsag til ca. 26% af alle tilfælde af hypertension hos mænd og 28% hos kvinder. Det understreger, hvor stor en rolle de ekstra kilo spiller på folkesundhedsniveau.

Globalt følger Danmark den samme tendens som mange vestlige lande. WHO betegner hypertension som en af de største årsager til for tidlig død i verden. Samlet set anslås det, at 1,28 milliarder mennesker i verden har forhøjet blodtryk – og fire ud af fem af disse bor i lav- eller mellemindkomstlande, hvor sygdommen ofte opdages sent og kontrolleres dårligt. I de vestlige lande er det ikke usædvanligt, at 30-45% af den voksne befolkning har hypertension. Det er altså ikke uden grund, at læger og sundhedsmyndigheder gentagne gange advarer om kombinationen af usund livsstil, stigende vægt og den “stille” epidemi af forhøjet blodtryk.

Helbredsrisici ved forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk i sig selv kan måske lyde harmløst – man mærker det jo ikke umiddelbart. Men konsekvenserne på sigt kan være dramatiske. Et kronisk forhøjet tryk i blodårerne slider på karvæggene og fremskynder udviklingen af åreforkalkning (aterosklerose). Karvæggene bliver tykkere og stivere, og belægninger af kalk og kolesterol kan indsnævre pulsårerne. Det betyder, at organerne får mindre blodtilførsel, og at blodpropper lettere kan opstå. Forhøjet blodtryk er da også den væsentligste risikofaktor for både slagtilfælde (apopleksi) og hjerte-kar-sygdom generelt.

Her er nogle af de alvorlige helbredsproblemer, forhøjet blodtryk kan medføre eller bidrage til:

Hjertekarsygdomme: Hypertension er en af hovedårsagerne til blodprop i hjertet (hjerteinfarkt) og hjertekrampe (angina pectoris). Det øgede tryk får åreforkalkning til at accelerere i kranspulsårerne, der forsyner hjertet. Desuden kan hjertemusklen blive overanstrengt af det konstante pres og udvikle hjertesvigt (hvor hjertet ikke længere kan pumpe tilstrækkeligt blod ud). Forhøjet blodtryk kan også udløse rytmeforstyrrelser i hjertet (f.eks. atrieflimren) og generelt forringe hjertets funktion over tid.

Slagtilfælde (stroke): Ubehandlet forhøjet blodtryk er den vigtigste årsag til slagtilfælde, både blodprop i hjernen og hjerneblødning. Det høje tryk kan beskadige de fine blodkar i hjernen eller få en svækket blodåre til at briste. Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af stroke, og forebyggelse af forhøjet blodtryk anses for noget af det mest effektive til at reducere dette tal.

Nyreskade: Nyrerne er særlig udsatte, da de indeholder et fintmasket system af blodkar, som filtrerer blodet. Vedvarende højt blodtryk kan beskadige nyrevævet og de små filtrerende enheder, så der opstår kronisk nyresygdom eller ligefrem nyresvigt. Mange dialysepatienter (deres nyrer er svigtet) har hypertension som en del af sygdomsbilledet. Omvendt kan visse nyresygdomme også forårsage sekundær hypertension – nyrer og blodtryk hænger tæt sammen.

Øjenskader: De små blodkar i nethinden kan tage skade ved højt blodtryk, hvilket i svære tilfælde kan føre til blødninger i øjet eller synstab. Længerevarende svær hypertension kan give forandringer i nethinden (hypertensiv retinopati), som øjenlægen kan se ved undersøgelse.

Andre organer: Højt blodtryk belaster hele kredsløbet. Blodkarrene i kroppen – også i benene, maven m.v. – kan tage skade, og risikoen for f.eks. udposninger på hovedpulsåren (aortaaneurisme) øges. Desuden kan hypertension påvirke hjernens små kar og på sigt bidrage til demens og kognitive problemer.

Livsstilsændringer og vægttab hjælper på blodtrykket

Man kan ikke ændre sine gener eller sin alder, men man kan gøre meget selv for at forebygge eller sænke forhøjet blodtryk. Livsstilsændringer er førstevalg ved let forhøjet blodtryk og et vigtigt supplement til eventuel medicinsk behandling. Blandt de mest effektive tiltag er: sund kost (f.eks. flere grøntsager, magert protein og mindre salt), regelmæssig motion, rygestop, mindre alkohol – og ikke mindst vægttab ved overvægt. Overvægtige, der formår at tabe sig, kan ofte se en betydelig forbedring af deres blodtryk.

Faktisk er vægttab en af de bedste måder at sænke blodtrykket på, hvis man vejer for meget. Selv et moderat vægttab gør en forskel. Ifølge Mayo Clinic kan blodtrykket falde ca. 1 mmHg for hvert kilogram, man taber sig. Det lyder måske ikke af meget, men hvis en person eksempelvis taber 5-10 kg, kan det typisk sænke det systoliske blodtryk med 5-10 mmHg – nok til at bringe mange fra et forhøjet niveau ned i nærheden af det normale. Hjerteforeningen fremhæver, at et vægttab på bare 5-10% af kropsvægten hos en overvægtig person kan have en mærkbar gavnlig effekt på både blodtryk og andre risikofaktorer. I nogle tilfælde kan vægttab helt eller delvist erstatte behovet for medicin: Studier har vist, at blandt overvægtige med hypertension kan selv beskedne vægttab reducere – og i mange tilfælde fjerne – behovet for blodtryksmedicin.

Ud over vægten er kostens saltindhold en vigtig faktor. For meget salt (natrium) i kosten får kroppen til at holde på væske, hvilket øger blodvolumen og dermed blodtrykket. Det anslås, at en reduktion af saltindtaget kan sænke det systoliske blodtryk med flere mmHg, især hos salt-følsomme individer (typisk ældre og personer med metabolisk syndrom). Ligeledes kan motion – fx 30 minutters rask gang eller cykling dagligt – typisk reducere blodtrykket med omkring 5-8 mmHg hos personer med hypertension. Fysisk aktivitet gør hjertet stærkere, så det pumper mere effektivt, og det dæmper samtidig stresshormonerne i kroppen. Alkohol bør begrænses, da et stort alkoholforbrug kan hæve blodtrykket; generelt anbefales højst 0-1 genstand dagligt for kvinder og 0-2 for mænd ved forhøjet blodtryk. Og rygning forværrer også karskaderne og øger risikoen for blodpropper – endnu en god grund til at kvitte tobakken.

En sund livsstil kan altså i sig selv forebygge mange tilfælde af forhøjet blodtryk og forbedre blodtrykket hos dem, der allerede er ramt. Ofte vil lægen anbefale en periode med livsstilsændringer, hvis blodtrykket kun er let forhøjet, før man eventuelt starter medicin. Og selv for dem, der har et markant forhøjet blodtryk og får medicin, vil livsstilsforbedringer øge effekten og måske gøre det muligt at nøjes med lavere medicindoser. Ifølge Hjerteforeningen kan man ved at arbejde målrettet med alle livsstilsfaktorer (kost, motion, vægttab, salt, alkohol, stress m.m.) typisk sænke blodtrykket med omkring 10 mmHg – nok til at reducere risikoen for alvorlige komplikationer betydeligt. Det kræver vedholdenhed og støtte at ændre vaner, men gevinsten i form af et sundere blodtryk og bedre helbred er det hele værd.

Blodtryksmåling derhjemme – en god idé

Fordi forhøjet blodtryk som nævnt er symptomfrit, kan det være svært at opdage uden at måle det. Mange får først konstateret hypertension ved et rutinetjek hos lægen eller i forbindelse med en anden undersøgelse. Men man behøver ikke vente på lægen – i dag kan man relativt nemt selv holde øje med sit blodtryk derhjemme ved hjælp af en hjemme-blodtryksmåler.

At have en blodtryksmåler i hjemmet kan være en rigtig god idé, især hvis man enten allerede har let forhøjet blodtryk, har familiær disposition, eller hvis man tilhører en risikogruppe (f.eks. er overvægtig, ryger, har diabetes eller nyresygdom). Hjerteforeningen anbefaler da også, at man kender sit blodtryk. Ifølge Hjerteforeningen lider omkring 1 million danskere af forhøjet blodtryk, men mange af dem har endnu ikke fået det opdaget. Med en blodtryksmåler til hjemmebrug kan man selv løbende tjekke sit blodtryk og se, om der sker ændringer over tid. Ofte vil lægen bede patienter med tendens til forhøjet blodtryk om at føre en blodtryksdagbog derhjemme, da hjemme-målinger i rolige omgivelser kan give et mere retvisende billede end enkeltmålinger hos lægen (hvor “hvid kittel”-effekten kan spille ind).

Det kræver naturligvis, at man lærer at bruge apparatet korrekt og måler på det rigtige tidspunkt (typisk om morgenen og aftenen, i siddende stilling efter 5 minutters hvile). Men når først rutinen er på plads, får man uvurderlig indsigt i sit hjertesundhed. Regelmæssig hjemmeblodtryksmåling kan både give tryghed – f.eks. hvis man ser, at blodtrykket ligger stabilt i det normale område – og fungere som en tiltrængt alarmklokke, hvis tallene begynder at krybe op. Det kan motivere til at få gjort noget ved livsstilen eller at opsøge læge i tide. Nogle moderne blodtryksmålere kan gemme data eller synkronisere med en app, så man kan følge med i udviklingen og måske få et klap på skulderen, når kurven begynder at pege den rigtige vej efter et vægttab eller øget motionsindsats.

En ekstra gevinst ved at have fokus på sit blodtryk derhjemme er, at det kan involvere hele familien i sundere vaner. Ser man sort på hvidt, hvad en kostændring eller et vægttab betyder for blodtrykket, kan det være en stor motivationsfaktor – og det kan måske inspirere partner eller børn til også at leve lidt sundere. Under alle omstændigheder gælder det, at jo tidligere et forhøjet blodtryk opdages, jo bedre mulighed har man for at bremse udviklingen, før det når at gøre skade.
Denne artikel er sponsoreret af stetoskop.dk