Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Emil har fået mere livskvalitet med ny protese

Denne artikel er sponsoreret af Ortos

Efter at have gennemlevet årtier med udfordringer ved brugen af konventionelle proteser, har Emil Hansen nu oplevet en markant forbedring i sin livskvalitet takket være en ny type benprotese baseret på Direct Socket (DS) teknologien. Denne innovation har ikke kun øget hans komfort og mobilitet, men også minimeret sundhedsmæssige komplikationer og risikoen for infektioner.

En ny begyndelse med DS-proteser

Emil Hansen, der bor i Lindknud nær Kolding, har gennem sit liv brugt omkring 40 forskellige benproteser, hver med deres egne udfordringer. Men med DS-teknologien har han oplevet en afgørende forskel. "Jeg har prøvet op mod 40 benproteser i mit liv og mærker en markant forskel ved DS-teknologien. Protesen blev sat på med det samme, så jeg undgik sygedage fra mit job som lastbilchauffør. DS-hylstret er bedre tilpasset og giver en større bevægelighed," fortæller Emil.

Den nye teknologi bruger letvægtsmaterialer og tilpasses individuelt til den enkelte bruger, hvilket resulterer i øget fysisk og mental trivsel samt færre sygedage. For Emil betyder det, at han nu kan leve en mere aktiv og uafhængig hverdag uden at skulle bekymre sig om de smertefulde og invaliderende komplikationer, han tidligere har oplevet.

Emils kamp med proteser

Emils rejse med proteser begyndte efter en alvorlig ulykke i hans tidlige teenageår, som resulterede i en amputation. Hans liv ændrede sig dramatisk, og han måtte hurtigt lære at bruge en protese – en proces, der viste sig at være langt mere kompleks og udfordrende end forventet. Gennem årene har han kæmpet med forskellige proteser, som ofte var tunge, ubehagelige og begrænsede hans mobilitet, hvilket i høj grad påvirkede hans livskvalitet.

Disse udfordringer resulterede i hyppige sygedage og en ustabil hverdag. "Ved tidligere proteseskift har jeg oplevet gener og en enkelt gang været sygemeldt i flere måneder med en stafylokokinfektion. Men med den nye teknologi behøver jeg ikke være bange for, at der går hul på benstumpen, og der kommer infektion," forklarer Emil.

Infektioner og begrænset mobilitet

Brugen af konventionelle proteser medførte ofte infektioner og medicinske komplikationer for Emil. Huden omkring amputationsstedet blev ofte irriteret og betændt, hvilket krævede medicinsk behandling og flere sygedage. Disse udfordringer gjorde det vanskeligt for Emil at finde en protese, der både var effektiv og holdbar.

Men med DS-teknologien har Emil endelig fundet en løsning, der virker. Benedikte Holck, afdelingschef og bandagist hos Ortos Bandagist Klinik i Odense, understreger, hvor stor en forskel denne nye metode gør for patienter som Emil. "For de nyamputerede gælder det, at jo hurtigere de bliver proteseforsynet og selvhjulpne, jo bedre protesebrugere bliver de. Det mindsker risikoen for fantomsmerter og inaktivitet," siger hun.

Fremtiden ser lysere ud

DS-teknikken, som indebærer, at protesens hylster bliver støbt direkte på en liner, der sidder på benstumpen, er blevet et vendepunkt for mange patienter. Teknologien sikrer, at afstøbning og tilretning kan gøres på én dag, og at hylstret bliver lavet af holdbare materialer som kul-, glas- eller basaltfiber. Dette betyder, at patienterne hurtigt kan komme tilbage til deres daglige aktiviteter uden lange sygedage.

For Emil Hansen har denne teknologi betydet en ny begyndelse, hvor han nu kan fokusere på sit arbejde som lastbilchauffør uden de konstante bekymringer om komplikationer og sygedage. Samtidig sparer samfundet ressourcer på hjemmehjælp, hospitalsindlæggelser og sygedagpenge, som ellers ville være nødvendige for protesebrugere med mindre effektive løsninger.

Denne artikel er sponsoreret af Ortos

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.