Gå til indhold
PR-Foto-Credit
Annoncørbetalt indhold

Derfor passer biblioteket ind i hverdagen i Odense

Denne artikel er sponsoreret af Quick Casion

Derfor passer biblioteket ind i hverdagen i Odense

De fleste af os kender nok det, at der bare er visse aftener, hvor man ikke orker så meget omkring sig. Man vil måske i virkeligheden bare gerne hen et sted, hvor der er ro, lys og lidt plads. Hvor nogle i det tilfælde bliver derhjemme med noget digital underholdning, som et smut forbi QuickCasino.dk, så er der altså også andre, der tager forbi det lokale bibliotek. Hvad end det er for at hente en bog, læse dagens nyheder eller bare at sidde der en halv times tid, før de går videre. Og i Odense er det da nemlig også blevet lettere at gøre lige netop det, fordi biblioteket selv i dag faktisk passer godt ind i den måde, mange af os lever på.


Flere timer gør en reel forskel

Det lyder måske ikke af så meget på papiret, men åbningstider betyder faktisk en del for de lokale biblioteker. Når man først har fri sidst på dagen, eller når weekenden allerede er i gang, så falder meget fra, hvis et besøg på biblioteket kun kan nås inden for et snævert tidsrum. Odense Bibliotekerne har dog heldigvis oplyst, at Hovedbiblioteket, Dalum Bibliotek og Tarup Bibliotek fra 2. marts 2026 har fået 61 ekstra timer om ugen med selvbetjent adgang om morgenen, om aftenen og i weekenden, også søndag. Det er sådan noget, der gør et sted mere brugbart i praksis.

Det betyder også, at biblioteket ikke kun er noget, man planlægger sig til. Det kan være noget, man lige lægger vejen forbi. Den slags små besøg fylder mere, når adgang ikke føles besværlig.

Biblioteket er ikke kun et sted for bøger

Selvfølgelig er bøger stadig kernen på et bibliotek. Men det er ikke hele billedet længere. På Hovedbiblioteket kan man også læse aviser, bruge huset som opholdssted og deltage i arrangementer, og det gør stedet mere fleksibelt end den gamle forestilling om et bibliotek, hvor man bare hurtigt låner og går igen.

Det er nok også derfor, at biblioteker stadig bliver brugt så meget. Danmarks Statistik opgør faktisk, at der i 2024 var 32,5 millioner besøg på folkebibliotekerne i Danmark, mens de samlede udlån af fysiske og digitale materialer lå på 33,9 millioner. Det er altså ikke tal, man får, hvis biblioteket kun fungerer som et levn fra en anden tid.

En aften i byen behøver ikke koste noget

Noget af det, som biblioteket kan, er egentlig ret enkelt. Nemlig at man kan være der uden at skulle købe noget. Og det er efterhånden blevet en sjælden kvalitet. Mange steder i byen forventer nemlig lidt mere af én. At man bestiller, betaler eller i det mindste har et klart formål. Her er biblioteket anderledes. Man må nemlig gerne bare være der et øjeblik uden noget større formål.

Og det er måske netop derfor, det passer godt ind i en almindelig hverdag. Man kan tage forbi efter arbejde, læse lidt i fred eller få et pusterum, før man går videre. Og den, der helst vil bruge tiden på lokale nyheder i stedet for en roman, kan jo lige så godt sætte sig med Fyens Stiftstidendes lokale nyheder fra Odense, mens man er der. På den måde er det en mere naturlig del af bylivet, end mange måske lige tænker over.

Det er også en offentlig kulturinstitution

Biblioteket er altså ikke bare en service, der tilfældigvis findes. Kulturministeriet beskriver nemlig bibliotekerne som en del af det samarbejdende biblioteksvæsen, og som hovedregel er det gratis for borgerne at låne materialer. Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor biblioteker stadig fylder så meget i dansk hverdagsliv. De er nemlig offentlige rum med et klart formål, og de er bygget op omkring adgang frem for forbrug.

Det lyder måske lidt tørt, men i praksis betyder det noget. Især i byer, hvor mange gerne vil have steder, der ikke hele tiden kræver noget tilbage. Et bibliotek kan stadig være et roligt stop midt i byen, og det er nok netop derfor, det bliver ved med at have værdi.

Det giver mening i en by som Odense

Odense er stor nok til, at mange har brug for steder mellem dagens forskellige stop, men også overskuelig nok til, at biblioteket faktisk kan blive en del af ruten. Man kan lægge vejen forbi uden at gøre det til en hel plan. Det er måske det mest afgørende af det hele. At det fungerer i virkeligheden.

Det er sjældent de store kulturord, der gør forskellen i hverdagen. Det er mere sådan noget som åbningstider, adgang og følelsen af, at et sted er let at bruge. Og lige præcis dér giver bibliotekerne i Odense måske endda bedre mening nu, end de gjorde for få år siden.

Denne artikel er sponsoreret af Quick Casion

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.