Annonce
Sport

Zverev stopper schweizers genrejsning i Australian Open

Kai Pfaffenbach/Reuters
Stanislas Wawrinkas optur ved årets Australian Open endte i kvartfinalen mod Alexander Zverev.

Den tidligere Australian Open-vinder Stanislas Wawrinka er færdig i årets udgave af turneringen efter et nederlag i fire sæt i kvartfinalen mod den unge tysker Alexander Zverev.

Efter at have knust syvendeseedede Zverev med 6-1 i første sæt tabte den 15.-seedede schweizer de efterfølgende tre sæt med 3-6, 4-6 og 2-6.

For den 22-årige tysker er det første gang i karrieren, han når semifinalen i en grand skal-turnering, efter at han tidligere har haft svært ved at præstere under årets fire største turneringer.

Til gengæld vandt han sæsonfinalen i 2018.

Få tennisspillere på ATP Tour har så stor forskel på top- og bundniveau som 34-årige Wawrinka.

Wawrinka havde et frygteligt 2018 med skader og formsvigt, som sendte ham helt ud af top-250 på verdensranglisten, mens han i 2019 så småt begyndte at vise de takter, som har skaffet ham store sejre.

På sine bedste dage knækker han Novak Djokovic og Rafael Nadal. Som han har gjort i tre grand slam-finaler. På sine værste dage taber han til spillere, som ville have det svært til DM.

Han er det, som i sportens verden kaldes en "humørspiller", og tilskuerne på Rod Laver Arena i Melbourne fik onsdag morgen dansk tid lov at opleve både nat og dag fra Wawrinka.

I første sæt fik Zverev ikke et ben til jorden, og han vandt blot 11 bolde, inden Wawrinka havde taget sættet med 6-1.

Men derfra vendte billedet. Zverev minimerede sine fejl, det modsatte var tilfældet for schweizeren.

Et enkelt servegennembrud var nok for tyskeren i de to næste sæt til at komme på 2-1, og Wawrinka tog flere og flere chancer i sit spil - alt sammen forgæves.

Nede 0-4 i fjerde sæt var slaget tabt, og trods lidt kosmetisk pynt på stillingen bookede Zverev sin første semifinaleplads ved en grand slam-turnering.

Han skal i semifinalen møde vinderen af opgøret mellem verdensetteren Rafael Nadal og den femteseedede østriger Dominic Thiem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce