Annonce
Livsstil

Zombier som i gamle dage: "Resident Evil" er genopstået

Racoon City kommer flot - men skræmmende - til live i "Resident Evil 2", det er blevet komplet rekonstrueret fra klassikeren fra 1998. Pr-foto

"Resident Evil 2" er netop udkommet. Igen. For selvom det er et helt nyt spil, så er det samtidig også et spil fra 1998. Men det er også et virkelig godt spil.

Multiplatform: Da Leon S. Kennedy og Claire Redfield ankommer til Racoon City, er det ret tydeligt at se, at noget er riv-rav-ruskende galt. Byen er ødelagt, og indbyggerne er forvandlet til zombier med lidt for meget appetit på menneskekød. Lyder det bekendt? Så er det, fordi det nye "Resident Evil 2" faktisk ikke er et helt nyt spil, men derimod en re-make af klassikeren fra 1998.

Re-makes og re-masters kan man mene om, hvad man vil, men med "Resident Evil 2" er det gjort fremragende. "Resident Evil 2" er som om, at nogen har købt et gammelt hus, revet det ned, og så bygget det op igen med nye materialer - og holy moly, hvor det holder. Alt er blevet bygget forfra, figurerne er blevet gjort mere realistiske, og alle stemmerne er indspillet igen. Det er stadig hjertet og historien fra 1998-udgaven, men alt andet er nyt. Historien vil jeg ikke gå for meget ind i, for hvis du ikke allerede kender den, er det synd at spoile den.

Og så er der lyden. Da jeg startede spillet første gang, foreslog det mig, at jeg skulle spille det med hovedtelefoner på. Det kan jeg varmt anbefale. For når vinden rusker i Racoon Citys politistation, og en zombie truer med at bryde igennem et vindue, mens jeg kan høre The Tyrants kendingsmelodi i ørerne, så har spillet dig i et jerngreb, som jeg hverken kan eller vil slippe ud af.

Annonce
Uhyggen driver ned ad væggende i "Resident Evil 2", der er rendyrket survival horror uden for meget leflen for de actionhungrende. Pr-foto

Uhygge frem for action

Der har været mange zombie-spil over de seneste år. Som i rigtig mange. Men hvor mange af dem har fokuseret på action, så er "Resident Evil 2"s fokus på uhyggen - den slags uhygge, der får de små hår i nakken til at rejse sig. Den slags uhygge, der opstår, når du er løbet tør for ammunition og sniger dig ned ad en mørk gang til lyden af en zombies knurren. Den slags uhygge rammer "Resident Evil 2" lige i røven og skaber den der følelse i maven af, at lige om lidt går det her meget, meget galt. På den gode måde.

Samtidig er "Resident Evil 2" en hyldest til de gamle dage - i hvert fald i spilforstand. For der er ingen sandkasse, open world eller battle royale her - til gengæld er der masser af gåder, låste døre og rum, der skal tømmes for forsyninger. Nogle vil måske kalde det gammeldags, men nogle gange er det også forfriskende, når spil formår at holde fast i deres principper. Det gør "Resident Evil 2", og det gør det godt. Og selvom det er lidt lineært, så giver det også en god motivation for at spille spillet igennem i hvert fald to gange - en gang med hver karakter - fordi de to oplever historien fra lidt forskellige vinkler.

I skrivende stund er vi kun tre måneder inde i 2019, men det skulle godt nok undre mig, hvis ikke "Resident Evil 2" er på listerne over årets spil. Grafikken er helt på linje med de største titler for tiden, stemmeskuespillet er i langt de fleste tilfælde i top, og stemningen driver ned ad væggene. Hvis du er til gys, splat og zombier, så er der simpelthen ikke nogen vej udenom "Resident Evil 2". Det er et formidabelt spil.

Titel: "Resident Evil 2"

Platform: PS4, Xbox One

Udgivelsesdato: 25. januar

"Resident Evil" har som spilserie gjort meget for zombie-genren, og det er fortjent og lækkert, at der er blevet kælet for dette re-make, der ellers let ville have føltes forældet 20 år efter den oprindelige lancering. Pr-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce