Annonce
Musik

Zen-agtigt klimaks: Monolitisk messe med velsmurte fribyttere

Lau I.V. Pedersen er et karismatisk omdrejningspunkt i Fribytterdrømme. Foto: Simon Staun
Den delvist fynske rocksekstet Fribytterdrømme syrede både ud og ind på Posten lørdag aften, hvor sangene fra det nye album "Skin" gav dynamik og variation i en koncert med mange klimakser.

Sangene fra Fribytterdrømmes seneste album "Skin" er nærmest uden undtagelser blændende. Måske er det derfor, at flere af medlemmerne i bandet efter en forførende violinintro indtager Postens scene iført solbriller.

Bandet har medbragt hele otte af ni nye sange på sætlisten med i alt 14 numre, og det kræver unægteligt mod at udvise den form for konsekvens. Men Fribytterdrømmes nye sange kan sagtens måle sig med numrene fra gruppens første to udgivelser, "Labyrintens farver" fra 2015 og "Superego" fra 2017, og diversiteten i de nye sange er i høj grad med til at løfte oplevelsen på Posten, fordi man ikke hænger fast i syrerockens dynd i halvanden time.

Det er altid farligt for et band at afstikke nye musikalske kurser, men præcis som nogle af de gamle sange handler om at gå på opdagelse i sindet, indikerer nye sange som den rave-inspirerede "Alt er alter" og den dystopiske synthbårne "Hallusignaler", at Fribytterdrømme har været på en givtig musikalsk opdagelses- og dannelsesrejse.

Fremmødet på Posten er ikke overvældende. 150-200 publikummere fylder ikke meget i en sal med plads til 850, men bandmedlemmerne lader sig ikke påvirke og virker determinerede allerede fra første nummer, "Egodød", hvor forsanger Lau I.V. Pedersen kaster hele sin sjæl ud af et vindue i sangen og i samme åndedrag ud over publikum.

Hans særegne lettere vrængende vokal sender mig ikke umiddelbart i ekstase, men det gør til gengæld hans dedikation, udseende og attitude. Med bare fødder, bar mave under læderjakken og konstant blafrende skulderlangt hår er han på én og samme tid prototypen og karikaturen af en rockstjerne. Mange ville drukne i bestræbelserne på at agere en klon af Jim Morrison, men Lau I.V. Pedersen fremstår oprigtig og troværdig og ender dermed som et ubetinget aktiv og omdrejningspunkt i bandet.

Annonce
Lige som Annisette fra Savage Rose optræder Lau I.V. Pedersen altid barfodet. Foto: Simon Staun

Zen-agtigt klimaks

Jeg har kun hørt bandet live til Odense Live Prisen, hvor bandet i begyndelsen af 2018 var nomineret til Talentprisen. Det er på alle parametre et bedre band her små to år senere, hvor de mange koncerter unægtelig har løftet sammenspillet og optimeret helhedsindtrykket.

Jeg står til venstre for scenen, hvor halvskotske Alexander Mahaffy, der kom med i bandet i 2018, er en energiudladning både som guitarist og percussionist, mens Tobias Smith Agger på orgel og keyboard sidder som en maler i baggrunden og hælder lækre nuancer ud over melodierne.

Halvirske Felix Corrigan Suneson bag trommerne er en trofast kaptajn, som sørger for at holde kursen i de komplekse sange, der i flere tilfælde er seks-syv minutter lange og indeholder et hav af breaks og temposkift. Som den fænomenale "Det skinnende", der på album er en mageløs duet mellem Lau I.V. Pedersen og den fynske sanger Lydmor.

Skiftene mellem deres vidt forskellige stemmer og udtryk gør sangen til en åbenbaring, og da Lau I.V. Pedersen synger begge stemmer på Posten, når man aldrig det zen-agtige klimaks som på album.

Sangen er blot én af mange, som understreger Lau I.V. Pedersens uforlignelige evner som sangskriver. Ja nærmest poet. "Jeg skriver mig ind, ind i dine digte, når selskabet bryder ind i mine kælende tanker. Nu får du mig fuld. Helt ud af den, min sultne ven". Dermed virker det ikke blasfemisk at Fribytterdrømme har taget navn efter Tom Kristensens debutdigtsamling fra 1920.

Regulært vækkelsesmøde

På "En del af os" forlader alle medlemmer på nær Lau I.V. Pedersen scenen. Med guitar, mundharpe og en sanselig stemme, lokker han publikum med ind i hulen under det trygge tæppe, han synger om. "For du, ja du, er en del af os" lyder budskabet. Og som en selvopfyldende profeti bliver den sårbare, nøgne forsanger en del af os i salen.

Lydniveauet på de mest hårdtslående sange er potent. Og de seks instrumenter smelter sammen til en mur af indtryk. En monolitisk drømmerock, hvor man både hører tydelige referencer til Pink Floyd, New Order og endda danske Sort Sol i tilfældet "Kosmonauten", hvor det altforærende guitarriff i introen er rendyrket Peter Peter, mens teksten om at få de "psykedeliske og surrealistiske briller på" emmer af lige dele Steppeulvene og Spids Nøgenhat.

"Pteranodon" fra "Superego" er en vidunderlig sang for guitarelskere med et The Rolling Stones-inspireret riff som indledende katapult og en fuldendt U2 The Edge-lyd med den karakteristiske sfæriske lethed, som gennemsyrer ikke mindst "The Joshua Tree"-albummet. De seks medlemmer låner i øst og vest, men formår ubetinget at give alle elementer et skud Fribytterdrømme.

"De elysianske mysterier" balancerer også faretruende tæt på kanten til at kamme over i sit ultra Pink Floyd-agtige univers i samme galakse som "The Great Gig in the Sky". Men igen formår Lau I.V. Pedersen i forening med bandet at give den otte minutter lange psykedeliske odyssé så megen personlighed, at man fortrænger Waters, Gilmour, Mason samt Wright og kun har øje og ører på Agger, Andersson, Jørgensen, Mahaffy, Pedersen og Corrigan Sunesen.

Aftenens sidste sang, "Hallusignaler", transformerer Posten til et regulært vækkelsesmøde, hvor Lau I.V. Pedersen på en piedestal af dystopisk bas taler i tunger og symbolsk bliver tungen på den vægtskål, der tipper karakteren et nøk op. Fordi Fribytterdrømme ikke blot jagter klimakset, men tør forblive i det længere end de fleste bands.

Om koncerten:

Posten, Odense, lørdag 16. november: Fribytterdrømme

Sangende fra Fribytterdrømmes seneste album, "Skin", fyldte godt på sætlisten på Posten. Foto: Simon Staun
Halvskotske Alexander Mahaffy pustede masser af energi i koncerten. Foto: Simon Staun
Fribytterdrømme blev stiftet i 2011 af Lau I.V. Pedersen, der ringede til en flok sydfynske venner bosiddende i København. Foto: Simon Staun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce