Annonce
Digitalt

X-Men: Dark Phoenix er et fesent punktum for mutanterne

Pr-foto

UHD: Det begyndte så lovende med rebooten i First Class, og peakede præmaturt med den fremragende Days of Future Pasts, men så tabte de nye X-Men pusten i Apocalypse. Her skulle de være stoppet, for Dark Phoenix er den dårligste af de fire nye X-Men-film – måske endda værre end den første Phoenix-film, The Last Stand, som ved Gud heller ikke var god. Dark Phoenix er rodet, usammenhængende og uinteressant – og de bedste skuespillere får for lidt skærmtid.

UHD-udgivelsen, som kommer under lup her, er dog visuelt blændende flot i Dolby Vision HDR. Der er CGI og eksplosioner en masse, og det ser lækkert ud med masser af farver og god sort-gengivelse. Det lyder samtidigt fremragende. Dialogen er klar og tydelig, de retningsbestemte lyd sidder i skabet i de intense action-scener (tog-scenen alene, wow!), og musikken fra Hans Zimmer er en fornøjelse.

Ekstra-materiale er der masser af, vi snakker langt over en time – hvis man da har appetit på mere efter den fesne film.

X-Men: Dark Phoenix er ude nu på UHD, blu-ray og DVD.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce