Annonce
Nyborg

X-faktor: Nyborg satser på musikken

Sangeren og sangskriveren Søren Huss begyndte sin karriere i Danehofgarden. Med en ny musikpolitik vil Nyborg Kommune nu give musikken i bæltbyen en endnu mere central rolle. Foto: Birgitte Carol Heiberg
En ny musikpolitik skal sikre udviklingen af talenter og gøre musikken til en endnu større del af livet i Nyborg.

Nyborg: Nyborg har altid været noget ved musikken.

Byen og egnen omkring den har fostret snesevis af musikalske talenter - som Søren Huss, der begyndte i Danehofgarden.

Det gjorde musikeren Mads Lunde også.

Det senere så berømte band Sabyia med Søren Huss som frontmand fandt sammen i Muzirkus, hvor også sangeren og sangskriveren Signe Svendsen begyndte sin musikalske karriere.

Og det var Nyborg Voldspil, der først lagde scene til musikalske skuespillere som Arne Lundemann, Betty Glosted, Thomas Eje, Finn Nielsen og Ulrich Thomsen.

Men det er først nu, byen og egnen der har været springbræt for så mange musikalske talenters karriere, er på vej med en egentlig musikpolitik.

Annonce

Ambitiøs x-faktor

"Nyborg Kommune har et rigt musikliv, som i høj grad skyldes den årelange tradition for frivillig indsats", som det hedder i et udkast til en musikpolitik, der netop nu er i offentlig høring.

Udkastet er blevet til i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både byrådet, musikkens lokale aktører og skoler og daginstitutioner.

Og byrådsmedlem og lokal ildsjæl ud i kulturens verden, Jesper Nielsen (S), står gerne ved, at satsningen på at give egnen yderligere musikalsk x-faktor er ambitiøs.

- Musik har en gavnlig effekt på os mennesker, både når det gælder indlæring og fællesskab. Derfor er det vigtigt for os med en ambitiøs musikpolitik, hvor vi sætter overliggeren højt, siger Jesper Nielsen, der som medlem af arbejdsgruppen har været med til at udforme udkastet til en kommunal musikpolitik.

Og formanden for Nyborg Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Erik Rosengaard (V), supplerer:

- Musikken er og har i mange år været et meget vigtigt aktiv for Nyborg og hele egnen. Og nu synes vi, det er tiden at få en musikpolitik ned på skrift.

En del af livet

Den nye musikpolitik har til formål at styrke og videreudvikle Nyborgs musikliv.

Og musikken skal i noget nær bogstavelig forstand ind med modermælken.

- Musikpolitikken skal følges op med handleplaner, og for mit eget personlige vedkommende tænker jeg, at vores daginstitutionstilbud vil være et godt sted at begynde. Det kunne være med beskrivelser af, hvordan daginstitutionerne griber det an i dag og en efterfølgende udpegning af medarbejdere som musikansvarlige, siger Jesper Nielsen.

Et af musikpolitikkens mål er da også, at alle børn skal være musikalsk kyndige og have adgang til musikalsk udfoldelse.

Musikken skal ind i både daginstitutioner og skoler.

Og det ser udvalgsformand Erik Rosengaard frem til.

- Vi vil for eksempel arbejde med at få børnene fra daginstitutionerne og skolerne ud på ældrecentrene for at spille og synge. Det, tror jeg, giver begge parter noget helt særligt, siger Erik Rosengaard.

Byrådet har i budgettet for 2020 og de tre efterfølgende år blandt andet også afsat 70.000 kroner om året til den kommunale musikskoles besøg på samtlige stuer og i samtlige grupper i de kommunale dagtilbud.

Fristen for at kommentere og eventuelt gøre indsigelse mod Nyborg Kommunes udkast til en musikpolitik udløber 23. januar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce