Annonce
Sport

Wozniackis karriere er slut efter dramatisk nederlag

Edgar Su/Reuters
Caroline Wozniacki tabte i tre sæt i tredje runde af Australian Open til tuneseren Ons Jabeur.

Caroline Wozniackis professionelle tenniskarriere er slut.

Det er et faktum efter et nederlag i tre sæt til Ons Jabeur i tredje runde af Australian Open natten til fredag dansk tid.

Kampen blev en opslidende affære, hvor momentum svingede, og det overordnede billede blev tegnet af en tunesisk slagmaskine med et bredt repertoire og en dansker med evnen til konstant at hænge i med det yderste af neglene.

Men til sidst gik den ikke længere, da Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten, brød danskerens serv og dermed vandt 7-5, 3-6, 7-5.

– Jeg synes, det kun var passende, at den sidste kamp blev en tresætter. En opslider. Og at jeg sluttede min karriere med en forhåndsfejl.

- Det er ting, jeg har arbejdet på i hele min karriere, og det var vel meningen, at det skulle slutte sådan, sagde Caroline Wozniacki i sit interview på banens midte efter nederlaget.

Den 29-årige dansker havde inden grand slam-turneringen i Melbourne bebudet, at det ville blive hendes sidste i karrieren, der har budt på 30 turneringssejre.

Umiddelbart efter at Wozniacki havde slået bolden ud af banen i den kampafgørende duel, rejste tilskuerne sig og hyldede danskeren med klapsalver, mens en rørt Wozniacki tørrede tårer væk fra sit ansigt.

Danskeren fik ellers en perfekt start på kampen ved at vinde de tre første partier i første sæt, men derefter fik Jabeur gang i sin forhånd, og hendes serv blev også bedre.

Den 25-årige tuneser fik udlignet til 3-3, før hun tog sættet efter 15 rene vinderslag undervejs.

Dem fortsatte hun lystigt med at slå i andet sæt, men Wozniacki hang i, og et servegennembrud havde ligget i luften, da hun kom på 5-3 og derfra servede sættet hjem.

Momentum var med danskeren, men det forsvandt hurtigt fra starten af tredje sæt, hvor hun kom bagud 0-3.

Fighterviljen fornægtede sig dog heller ikke denne gang. Caroline Wozniacki kom på 3-3, og derfra fulgtes spillerne ad.

Wozniacki viste kølighed, da hun servede bagud med 4-5 i afgørende sæt.

Men i egen serv ved 5-6 gik det galt. Midt i en duel valgte danskeren at tage en challenge på et tunesisk slag, selv om Wozniackis efterfølgende slag blev holdt i spil. Reprisen viste, at Jabeurs slag var indenfor linjerne, og så tabte danskeren pointet til 15-40.

På det efterfølgende point kiksede forhånden, og så var det slut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce