Annonce
Sport

Wozniacki forlænger karrieren efter stort comeback

Hannah Mckay/Reuters
Caroline Wozniacki var nede med dobbelt servegennembrud i begge sæt, men slog alligevel Dayana Yastremska.

Caroline Wozniacki nægter at give slip på sin tenniskarriere. Natten til onsdag dansk tid var hun en overgang på vej mod et stort nederlag, men med sin store fightervilje forlængede hun karrieren, som hun har bebudet stopper efter Australian Open.

I turneringen, som den danske stjerne vandt for to år siden, sejrede hun i anden runde over det ukrainske stortalent Dayana Yastremska, der rangerer som nummer 21 i verden, med cifrene 7-5, 7-5.

I begge sæt var Wozniacki, der ligger nummer 36 på verdensranglisten, nede med dobbelt servegennembrud, men hun havde fat i den mentale værktøjskasse og kæmpede sig tilbage i begge tilfælde.

Nu har danskeren i sin afskedsturnering udsigt til at skulle møde ikonet og veninden Serena Williams i fjerde runde, hvis de kommende resultater arter sig.

Onsdag kom Wozniacki fint fra start og servede sig foran 1-0, men Yastremska fik hurtigt vist, hvorfor hun regnes som en af de mest talentfulde spillere på WTA-touren.

Med tunge, aggressive slag tog ukraineren initiativet og de næste fem partier. Foran 5-1 lignede det en ekspeditionssag for hende.

Men så vågnede danskeren. Hun vandt 16 af de 18 efterfølgende bolde, og pludselig stod det 5-5. Wozniacki stoppede ikke op. Hun holdt serv til 6-5 efter et langt parti og brød for tredje gang i træk til sætsejr 7-5.

Wozniacki virkede til gengæld fraværende i andet sæts begyndelse. Hurtigt blev hun brudt to gange og var bagud 0-3. Så var det igen tid til et stort comeback.

Danskeren startede med at bryde til 1-3, og hun skabte fuld balance med endnu et servegennembrud til 4-4.

Hun holdt så serv til 5-4, og i det efterfølgende parti spillede hun sig til tre matchbolde, men Yastremska havde nerver af stål, spillede tæt på linjerne, afværgede alle matchbolde og udlignede til 5-5.

Derefter holdt Wozniacki serv til 6-5, og så var Yastremska igen pisket til at holde serv for at blive i kampen.

Igen spillede Wozniacki sig frem til tre matchbolde, og denne gang udnyttede hun den i alt sjette af slagsen, så hun kunne strække armene i triumf efter lige godt to timers spil på Margaret Court Arena.

Nu venter i tredje runde tunesiske Ons Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten. Hun vandt overraskende mod franske Caroline Garcia med 1-6, 6-2, 6-3.

Wozniacki vandt deres hidtil eneste indbyrdes opgør i Indian Wells i 2015 og må betragtes som relativt klar favorit.

Lever danskeren op til favoritværdigheden, har hun gjort sit, til at drømmekampen i ottendedelsfinalen mod Serena Williams bliver en realitet.

Amerikaneren skal dog også lige vinde to kampe, før det bliver en kendsgerning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce