Annonce
Sport

Wozniacki: Karrierestop vil kunne mærkes inden første kamp

Stringer/Reuters
14 års professionel tenniskarriere kan være ovre, næste gang Wozniacki går fra banen i Australian Open.

Selv om den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki forsøger at forberede sig til Australian Open som til enhver anden turnering, så regner hun med, at det snart vil ramme hende, at karrieren kan være ovre efter den næste kamp.

Det fortæller hun på et pressemøde lørdag i Melbourne.

Mandag tager Wozniacki hul på turneringen mod amerikanske Kristie Ahn.

Lige nu føles det ganske vist ikke så anderledes for Wozniacki, da "sommerfuglene altid vil være der". Men danskeren regner med, at det vil ændre sig.

- Når kampdagen kommer, kommer det sikkert til at føles lidt anderledes, fordi man aldrig ved, om det er ens sidste kamp, eller om man når hele vejen til finalen, siger Caroline Wozniacki.

I alt har Wozniacki 30 WTA-titler og 71 uger som nummer et på verdensranglisten bag sig.

Hun har deltaget i 51 grand slam-turneringer med Australian Open-triumfen i 2018 som højdepunktet.

Men den danske topspiller, der er kendt for sit ukuelige fightergen, har ikke svært ved at svare på, hvad hun kommer til at savne allermest.

- Den følelse efter at man har vundet en stor kamp og en stor bold - det er noget, man ikke rigtig kan få nogen andre steder, siger hun.

Wozniacki uddyber, at det bedst kan beskrives som en kortvarig fornemmelse af "aggressivitet" og "adrenalin", der pumper.

Et af de store spørgsmål, som omgiver Wozniacki før karrierestoppet, er, hvad hun vil give sig til, efter at den sidste kamp er spillet.

Her holder hun fortsat kortene tæt til kroppen, men bedyrer dog, at hun nærmest kommer til at få mere travlt end som aktiv tennisspiller.

- Min kalender er pakket helt indtil slutningen af maj og starten af juni, siger hun på pressemødet.

Efter karrierestoppet skal hun blandt andet arbejde med at skabe opmærksomhed om leddegigt, som hun fik konstateret i 2018, på rejser med veninder og forsøge at få tid til en bryllupsrejse med sin mand, David Lee, på et tidspunkt.

Derudover har hun et "par sjove projekter", som hun endnu ikke ønsker at afsløre mere om.

På trods af et forholdsvist svagt 2019 er formen fin inden den sidste turnering, påpeger danskeren.

Tidligere lørdag blev den pointe understreget i en åben træning med kroatiske Donna Vekic, nummer 20 i verden, som Wozniacki slog 6-1 i et træningssæt.

Men danskeren understreger på pressemødet, at man ikke skal lægge for meget i træningssessioner.

- Jeg har trænet godt, og kroppen har det fint, og jeg rammer boldene godt, så nu handler det bare om at være klar fra start, siger Wozniacki.

Danskeren møder Kristie Ahn natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce