Annonce
Odense

Windell: En trist sag, hvor systemet er kommet før mennesket

Rådmand Søren Windell beklager, at systemet er kommet før mennesket i sagen om Emma Jensens søn, der døde på Havebæk Plejecenter i december. Arkivfoto: Michael Bager
Rådmand Søren Windell (K) ærgrer sig over, at reglerne for plejeboliger er så rigide. Han mener, at et mere fleksibelt system måske kunne have hjulpet Emma Jensen, som optrådte i gårsdagens avis, fordi hendes søn blev flyttet på plejehjem kort før sin død. Rådmanden mener også, at det er tid til at diskutere antallet af hospice-pladser på Fyn.

Hvordan har du det med at læse om Emma Hansen og hendes søns sag?

- Det er en trist sag, hvor systemet er kommet foran mennesket, og det er bestemt ikke det, der er meningen. En af udfordringerne er den måde, vores plejehjem er skruet sammen på, hvor man skal betale indskud, søge boligsikring og alt muligt andet. I en situation, hvor en borger har kort tid tilbage, er det unødvendigt bøvl for de pårørende, som desværre er skabt af lovgivningen om almene boliger.

Burde det være muligt for borgerne at blive længere på kommunens døgnrehabiliteringstilbud Lysningen?

- Lysningen er et sted, man kan være i en periode, indtil man kan komme hjem eller i plejebolig. Men det er jo svært for borgeren selv at finde ud af, hvor man bedst tilbringer sin sidste tid. En hospiceplads er en mulighed for nogle, men det er også et sted, man befinder sig i en begrænset periode, og en del bliver udskrevet derfra igen. På hospice er der penge til mere nærvær, og det kan betyde, at folk blomstrer lidt op. En hospiceplads har cirka seks gange så mange penge per borger som et almindeligt plejecenter. Så det er klart, at det er efterspurgt.

Når der nu er så stort et pres på hospicepladserne, kunne man så ikke forestille sig, at man i Odense Kommune kunne have et hospice-lignende tilbud, hvor døende borgere kan være i den sidste tid, uden at de har en tidshorisont hængende over sig?

- Det er jo egentlig det, vi har en afdeling til på Lysningen, hvor der er seks pladser. Men vi skal måske have en diskussion af, om der er behov for flere hospicepladser på Fyn. Det et jo ikke noget, kommunerne bestemmer, men vi kan tage snakken med regionen. Der kommer flere og flere ældre borgere i den kommende tid, og mon ikke behovet vil stige.

Men er der det rigtige antal pladser på Lysningen?

- Ifølge mine oplysninger er der lidt ledig kapacitet på Lysningen. Belægningsprocenten er tæt på de 90. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor mange man visiterer til tilbuddet. I takt med, at demografien ændrer sig, skal vi til at se på, hvad vi gør med genoptræning og med den midlertidige rehabilitering på Lysningen. Det koster dog penge, og det ville ikke være ansvarligt af mig at stå og love alt muligt, når vi er så pressede på vores økonomi.

Sundhedsvæsnet generelt er under forandring, og kommunen får flere og flere opgaver fra hospitalerne. Er Odense Kommune rustet sig til den udvikling?

- Der er lagt et meget stort ansvar over på kommunerne, som skal løse flere og flere opgaver, uden at økonomien er fulgt med. Ikke alene i Odense, men også i mange andre kommuner er ældreområdet stærkt presset. Man kan eksempelvis kigge på antallet af ambulante behandlinger, der er steget eksplosivt de seneste år. Borgerne kommer hurtigere ud til den kommunale pleje, og antallet af sygepleje-timer, vi leverer, er eksploderet de seneste år og dermed også udgiften. Det er vi ikke blevet kompenseret for. Derfor er vi i kommunerne meget optaget af, at vi kommer i gang med at få lavet den sundhedsreform, der tales så meget om. For det haster og presser kommunernes økonomi. Det er en af grundene til, at der er skåret så meget på ældreområdet i Odense de seneste år.

Annonce

En uværdig død

Emma Jensen på 88 stod mandag frem i avisen og beklagede det forløb, hendes afdøde søn, John Strøm Jensen, var igennem, inden han døde den 20. december af en hjernetumor.

Kort tid forinden var han blevet flyttet fra Odense Kommunes døgnrehabiliteringstilbud, Lysningen, på trods af, at han var døende og tydeligt svækket.

Han nåede kun at bo tyve dage på Havebæk Plejecenter. Hans mor og hans veninde, som hjalp med at passe ham på både Lysningen og Havebæk Plejecenter den sidste tid, er ikke tilfredse med plejen, eller med at han blev flyttet, lige inden han døde.

Flytningen indebar, at der skulle betales depositum, leje af gardiner, søges boligsikring, flyttes folkeregisteradresse, indkøbes ekstra dyner og sengetøj med mere. En stor og stressende opgave for hans 88-årige mor.

Artiklen kan læses på www.fyens.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce