Annonce
Udland

WHO: Risiko for global virusspredning er nu meget høj

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Der er ikke længere realistiske forhåbninger om, at epidemien kan være ovre om nogle måneder.

Den hurtige udbredelse af det nye coronavirus har øget frygten for, at krisen vil udvikle sig til en pandemi.

Annonce

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer fredag, at den globale risiko for global spredning af virusset er steget til "meget høj".

Der er ikke længere realistiske forhåbninger om, at epidemien kan være ovre om nogle måneder.

WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, siger, at hans organisationen ikke undervurderer risikoen.

- Derfor siger vi i dag, at den globale risiko er meget høj. Vi har øget den fra "høj" til "meget høj", siger Tedros, som fredag holdt pressemøde om krisen i Genève.

WHO-talsmanden Christian Lindmeier siger, at WHO ret længe har advaret om et scenarie, hvor virusset når et meget stort antal af verdens lande - eller måske alle lande.

Ifølge Tedros er der ved at blive udviklet over 20 vacciner på globalt plan - og adskillige af dem er ved at blive afprøvet klinisk. Resultater ventes inden for få uger.

Tedros siger, at Kina inden for de seneste 24 timer har registreret mindst 329 tilfælde - det laveste antal på et døgn i over en måned.

Antallet af tilfælde i Kina er samlet på over 78.000, og næsten 2800 er døde af sygdommen.

Men mens der ses tegn på, at udbruddet er ved at blive dæmpet i Kina, så udbredes smitten mange andre steder. Lande uden for Kina står nu for omkring tre fjerdedele af alle nye smittetilfælde.

Mexico, Nigeria, Estland, Danmark, Holland og Litauen er lande, som for nylig har registreret de første tilfælde af coronavirus-smittede.

De smittede har alle rejsehistorier, som har forbindelse til Italien.

Mexico er det andet store land i Latinamerika, som har registreret virusset efter Brasilien.

USA's efterretningstjenester overvåger spredningen af coronavirus i Iran og Indien. Der kom sent fredag rapporter om, at mindst 210 mennesker er døde af coronavirus i Iran. Det tal afviser myndighederne dog.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce