Annonce
Indland

Whistleblower: Danske Bank slukkede for alle alarmer

Briten Howard Wilkinson advarede i 2013 om hvidvask i Danske Banks estiske filial, som har været centrum i stor sag om hvidvask. Han var i syv år chef for Danske Banks handelsenhed i Baltikum og vidner mandag i Folketinget i en høring om sagen. (Arkivfoto)

Briten Howard Wilkinson forsøgte at stoppe hvidvask i Danske Bank. Han kritiserer ledelse og myndigheder.

Der er mange skyldige i sagen om hvidvask for milliarder i Danske Banks estiske filial, men det er først og fremmest banken selv.

Sådan lyder det fra whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 og 2014 fire gange advarede om mistænkelige kunder i Estland.

Briten arbejdede syv år som chef for Danske Banks handelsafdeling i Baltikum og taler mandag under en høring i Folketinget, der belyser hvidvasksagen i Danske Bank.

Howard Wilkinson fremviser mailkorrespondance med ansatte i banken, der forsikrede ham om, der blev reageret på hans bekymringer.

I dag mener han, at banken vildledte ham.

- Røgalarmen startede fire gange. Danske Bank ikke bare opdagede røgalarmen. De deaktiverede den helt bevidst, siger Howard Wilkinson med henvisning til de fire advarsler, han sendte til ledelsen.

- Når vi ser sagen i dag, kan man undre sig over, om de rent faktisk troede på det, der blev skrevet, eller om det bare var en række af løgne.

På høringen erkender Danske Banks administrerende direktør, Jesper Nielsen, at bankens håndtering af sagen ikke har været god nok.

- Der har været svigt. Der har været manglende fokus og forståelse for, hvor store problemerne var. Det har vi været for længe om at opdage og ikke gode nok til at tage hånd om.

- Men der er ikke noget, der tyder på, at der er ansatte i Danske Bank i Danmark, som bevidst har set igennem fingre med problemerne.

- Vi har aldrig haft som motiv at sætte indtjening over ansvarlighed, siger Jesper Nielsen.

Howard Wilkinson er også kritisk over for, at Finanstilsynet ikke satte ind trods flere advarsler fra både det estiske finanstilsyn og den russiske centralbank.

Finanstilsynet har forsvaret sig med, at det er Estlands finanstilsyn, der har haft ansvaret for Danske Banks estiske afdeling.

Howard Wilkinson mener, at det er et teoretisk argument og peger på, at Finanstilsynet i 2016 kritiserede Danske Bank for bankens håndtering af hvidvask i Estland.

Derudover peger han på, at mindst ti banker eller udenlandske filialer af banker var medansvarlige for hvidvask i Danske Banks estiske filial.

- Det er ikke kun Danske Bank, der er skyldige. Alle ti banker havde et ansvar, og de fejlede alle, siger han.

Howard Wilkinsons udtalelser under høringen er begrænset af, at han af Danske Bank ikke er fritaget for de klausuler, der knytter sig til loven om bankhemmeligheder. Dem kan banken ifølge loven ikke se bort fra.

Howard Wilkinson kan derfor ikke nævne navne på kunder eller samarbejdspartnere.

Han stoppede i Danske Banks estiske filial i 2014 og bor i dag i Storbritannien.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce