Annonce
Indland

Westergaard efter kaffe med Akkari: Det er storsindet

Kust Westergaard - priser sin tidligere modstander for personligt mod.

Humanisme kan vinde over islamisme, mener Kurt Westergaard efter forsonende møde med tidligere imam.

Under Muhammedkrisen var de ikke just bedste venner, tegneren Kurt Westergaard og den tidligere imam, Ahmed Akkari.

Westergaard forsvarede på den ene side ytringsfriheden, mens Akkari gik i brechen for sin religion, islam.

Akkari var blandt andet en af de imamer, der i 2005 rejste til Mellemøsten for at rejse støtte til et krav om, at Danmark skulle komme med en officiel undskyldning, efter at Kurt Westergaards og andre tegneres berygtede Muhammed-tegninger var blevet trykt i Jyllands-Posten.

Men i dag - otte år efter tegningerne så dagens lys - er der forbrødring.

Torsdag var Akkari således til kaffe hos Westergaard, efter den tidligere imam mandag fortalte, at han nu fortryder rejsen til Mellemøsten, og at han kæmpede imod de 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Han har også brudt med sine gamle trosfæller.

- Jeg synes, det er storsindet af Akkari. Han er gået fra at være en hård islamist til at være en venlig, blød og tolerant humanist.

- Og det betød, at vi kunne snakke helt ud af posen. Han sagde direkte, at han var ked af det, og det var en frygtelig fejltagelse.

- Som jeg har forstået det, har det været undervejs i flere år, siger Kurt Westergaard til Ritzau efter mødet med Akkari, der varede omkring en time.

Tirsdag fortalte Ahmed Akkari til Jyllands-Posten, at han "ikke længere hører til den islamistiske mission". Han forsvarer nu menneskers ret til at udtrykke sig, uden der lægges låg på.

Netop religion versus ytringsfrihed var det centrale emne, da de to tidligere modstandere mødtes fredag, fortæller Kurt Westergaard.

- Vi snakkede om de negative konsekvenser, som en religion kan have.

- At den skaber en identitet, som kan være farlig. Hvor man mister fornuften og underkaster sig religion, siger tegneren.

Ahmed Akkari var en af de stærkeste kritikere af Muhammed-tegningerne, og dermed kan hans kovending også være en risiko for, at han vil blive mødt af ubehagelige tilkendegivelser fra sine tidligere trosfæller, vurderer Kurt Westergaard.

Men på trods af at Akkari rettede stor kritik mod tegningerne og var medvirkede til, at stemningen mod Danmark blussede op blandt adskillige muslimer, var det ikke vanskeligt for Westergaard at invitere sin tidligere modstander til et forsonende besøg.

- Dengang var jeg noget forarget. Men nu er jeg efterhånden en ældre herre, og tolerancen stiger med alderen for mit vedkommende. Jeg er ikke hævngerrig.

- Det er fint, at han nu fortryder det, han har gjort og al det postyr, han lavede over tegningerne, siger Kurt Westergaard og fortsætter.

- Det er for mig et bevis på, at vi har en stærk kultur og en stærk humanisme. Og den kan altså vinde over religiøst fanatisme. Jeg håber, at der nu er flere, der vil følge hans eksempel, siger han til Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce