Annonce
forside

Webdok: Topnazisten fra Øksenbjergvej

Ellef Rasmussen fra Svendborg var nazist og nåede helt til tops som soldat i Waffen-SS, og efter krigen blev både han og det meste af hans familie dømt for landsforræderi. Alligevel blev han succesrig forretningsmand i Sønderjylland.

Svendborg: Den 24. oktober 1946 tog en 24-årig mand iført en laset, feltgrå kampuniform fra Waffen-SS ind til en tøjbutik i Svendborg sammen med et par betjente, og kort efter var han i besiddelse af en en skjorte, tre par sokker og en billig, kradsende habit vævet af kohår og uld.Det var alt, hvad han ejede.

Desuden var han landsforræder og forhadt overalt, men ikke desto mindre blev han en succesrig forretningsmand med eget rejseselskab med 40 busser, rederi med syv skibe og ejendomsselskab.

Navnet var Ellef Henry Rasmussen, og da både han, hans far, mor og bror blev dømt for landsforræderi under retsopgøret efter Anden Verdenskrig, tegner familien sig for et af de sortere kapitler i Svendborgs nyere historie.

Vi har allieret os med historikeren Peter Møller Hansen, fordi han ikke bare har lavet en podcast om blandt andre Ellef Rasmussen i samarbejde med Svendborg Museum og Radio Diablo, men også under sit fem år lange arbejde med bogen Troskab flere gange har interviewet Ellef Rasmussen, der som en af blot fire danskere var bataljonschef i Waffen-SS' Regiment Danmark.

Annonce
Fotoet her er taget under Operation Barbarossa i enten 1942 eller 1943. Det er Ellef Rasmussen til højre.
Et fredeligt øjeblik under Tysklands offensiv i Sovjetunionen. Året er enten 1942 eller 1943, og det er Ellef Rasmussen til venstre.

Ballademager

Ellef Rasmussen bliver født den 29. september 1922, og få år senere flytter familien fra Grev Schacks Vej til Øksenbjergvej.

Han går på Øksenbjerg Skole, hvor han bliver kendt som en dreng, der er villig til at dele øretæver ud på vegne af højestbydende, og på et tidspunkt gør han sig bemærket ved at binde en lærers bil fast til et træ.

Faren, Ellef Thorvald Rasmussen, er dansk og ansat i Post og Telegrafvæsenet, mens moren, Hertha Rasmussen, er fra Dybbøl, som på det tidspunkt er tysk. Og i 1930'erne får hun ofte besøg af veninder og familie, som tager turen til Svendborg med skibe under det såkaldte Kraft Durch Freude-projekt.

Sejlturene er gratis, for projektet skal signalere, at Tyskland er i opblomstring, hvilket gæsterne da også taler meget om. Og det imponerer Ellef.

Men det er en anden episode, der for alvor vækker hans fascination af, hvad der sker i Tyskland, fortæller Peter Møller Hansen.

- En aften spænder han en snor ud foran døren til naboens hus, og så kravler han op på taget og dækker skorstenen til med kviste, fortæller han.

Det betyder, at huset bliver fyldt med røg, og da naboen kommer ud - i øvrigt bevæbnet med en økse - falder han over snoren. Hvilket Ellef Rasmussen finder stærkt underholdende.

Den nazistiske betjent
En lokal betjent, Heinrich Husen, hører imidlertid om episoden og giver Ellef Rasmussen et valg.


- Enten skal de tage hjem og tage en snak med hans forældre, eller også skal Ellef have en kindhest, siger Peter Møller Hansen.

Ellef Rasmussen vælger lussingen og får den, hvorefter betjent Husen meddeler, at han godt ved, at Ellef ikke er et dårligt menneske.

- Det har Ellef enorm respekt for, og fra den dag ser han voldsomt op til Husen, fortæller Peter Møller Hansen.

Her hører det bestemt med, at Heinrich Husen er glødende nazist, og at han anbefaler Ellef at tage en tur på kursus på Ollerup Højskole for at styrke kroppen og dermed også sjælen og høre forstander Niels Bukh tale om danskhed.

Ellef Rasmussen sluger det hele råt, og i Svendborg møder han senere en række nazister, som mener, at han vil have godt af en tur til Slagelse, hvor Dansk Nationalsocialistisk Arbejderpartis ungdomsorganisation, NSU, holder kurser.

Også dét råd lytter han til, og da han møder den senere leder af Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg, under kurset og blandt andet får at vide, at man skal hilse med strakt arm, altså heile, da "det er slesk jødekram at give hånd", er Ellef Rasmussen solgt.

En Øksenbjergvej-familie overvejende bestående af sorte får. Fra venstre er det Ellef Thorvald Rasmussen, Ellef Henry Rasmussen, Irma Rasmussen, Hertha Rasmussen og Aage Rasmussen. Irma Rasmussen blev som den eneste ikke dømt for landsforræderi.

Hvervemøde i Gerritsgade

Da den tyske krigsmaskine tromler ind over den danske grænse 9. april 1940, er 17-årige Ellef Rasmussen "hirdfører", altså leder, af en nyåbnet NSU-afdeling i Svendborg, men ikke længe endnu.

Den tyske hærfører, Heinrich Himmler, vil gøre Waffen-SS til en germansk hær af ariere fra hele Europa, men umiddelbart kan han dog ikke rekruttere i Danmark, da det vil være imod den samarbejdsaftale, som tyskerne har med den danske regering.

I den tyske værnemagt er man heller ikke tilhænger af planerne, men i maj og juni bliver der alligevel holdt en række møder rundt omkring i Danmark.

Officielt er der tale om kurser i blandt andet maskinskrivning for arbejdsløse, men reelt er der tale om hvervemøder til Waffen-SS.

Og den 26. juni 1940 møder Ellef Rasmussen op på Wandalls Hotel i Gerritsgade sammen med 30-35 andre unge mænd fra Svendborg.

Her får de at vide, at hvis de kommer gennem nåleøjet, venter der et mellem tre og seks måneder langt politisk kursus i Klagenfurt i Østrig, hvilket er tillokkende på en tid, hvor man sjældent kommer ud af sognet.

De får også besked på at klæde sig af, og da de er nøgne, skal de lave armbøjninger og andre fysiske øvelser samt gennemgå en lægeundersøgelse og dokumentere, at de er ariere. Hvilket ifølge nazistisk ideologi betyder, at de tilhører den nordiske race.

Men det er ikke nok. Har man en kriminel fortid, kan man ikke bruges, tatoveringer er også forbudte, og en af de unge bliver sorteret fra, fordi han har dårlige tænder. Tyskerne vil have cremen - de bedste af de bedste.

De fleste må gå skuffede hjem, men tre slipper igennem - og blandt dem er Ellef Rasmussen, som stadig tror, at han skal på politisk kursus i Østrig.

Regimet Nordland
Han bliver klogere allerede ved indgangen til Lendorf Kaserne ved Klagenfurt.

Her gøres det de nyankomne klart, at de er ankommet til Regiment Nordland og nu er underlagt de tyske krigslove.

Regimentet hører under Waffen-SS og har et stærkt islæt af skandinaviske frivillige, og her bliver Ellef Rasmussen genforenet med sin gamle mentor, Heinrich Husen.

Da Ellef Rasmussen har fået sin grunduddannelse, bliver han indsluset i Division Wiking - som skarpskytte.

Nu tager det ene slag det andet. Først går turen til Østfronten, hvor divisionen deltager i Operation Barbarossa - invasionen af Sovjetunionen - og undervejs bliver Regiment Nordland lagt sammen med Frikorps Danmark og får navnet Regiment Danmark. Og mens Heinrich Husen falder ved Mirowka i Ukraine i juli 1941, går det unge Rasmussen godt.

Han fortæller senere, at han godt kunne lide at være snigskytte, og at han så vidt muligt gik efter at skyde russiske officerer. Og i øvrigt lavede et lille hak i sin geværkolbe, hver gang han dræbte en.

Da Regiment Danmark i sommeren 1943 er i Kroatien for sammen med den kroatiske, fascistiske milits at nedkæmpe Titos partisanbevægelse, bliver Ellef Rasmussen, som på det tidspunkt er underofficer, kaldt til Badhölz i Sydtyskland.

Året er 1939, og Ellef Rasmussen er "hirdfører", altså leder, i DNSAP's nyoprettede ungdomsafdeling i Svendborg.

Håndgranat i tasken

Det er godt nyt. Det betyder nemlig, at han skal være officer, og under uddannelsen bliver han tudet ørerne fulde om den ariske races overlegenhed.

Et besøg i koncentrationslejren Dachau bliver det også til.

Her hører han om, hvordan der bliver lavet forsøg på handicappede, og over for historiker Peter Møller Hansen beskriver han senere, hvordan en mand med "et hoved på størrelse med et bornholmerur sad og skreg, at han var Hitler".

Under snakken med historikeren hævder Ellef Rasmussen også, at det racemæssige ikke betød alverden for ham. Og at der blandt de flere hundrede, han dræbte, ikke var en eneste, som ikke havde våben i hånden.

Gået på klingen erkender Ellef Rasmussen dog, at han har set et og andet.

Og han giver et grufuldt eksempel på, hvordan hans mentor, Heinrich Husen, kunne finde at agere på Østfronten.

Her kommer en lang række russiske flygtninge en dag gående, og Husen kalder en af dem, en pjaltet, udmagret og skægget mand, til sig.

Det undrer Ellef Rasmussen sig over, til han ser, at det tidligere Svendborg-betjent lister en håndgranat ned i russerens taske og myndigt siger de russiske ord for "brød" og "videre" til ham - hvorefter manden skyndsomt forsvinder. For så få sekunder senere at blive sprængt i stumper og stykker.

Ellef Rasmussen bryder sig ikke om det, hævder han senere, men han erkender også, at han ikke har protesteret.

Under samtalerne med Peter Møller Hansen fastholder han dog, at han aldrig selv har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser, og det er umuligt for historikeren at sige noget entydigt om, hvorvidt det er sandt eller ej.

- Men en ting er sikkert: Han var ikke nået så langt op i SS, hvis han ikke havde været tilhænger af det racebiologiske budskab, siger Peter Møller Hansen.

Avancement
Og langt op i Waffen-SS når Ellef Rasmussen.

Efter officersuddannelsen bliver han sendt til fronttjeneste på Baltikum, hvor han kæmper i både Estland og Letland, og undervejs stiger han i graderne.

Tyskland har til gengæld ikke vind i sejlene.

Efter slagene i øst bliver Regiment Danmark sendt tilbage til Tyskland ad søvejen - landvejen er tabt - for at forsvare den sidste bastion, Berlin.

Ellef Rasmussen, som nu er chef for Regiment Danmarks 2. bataljon, får besked på at oprette stillinger omkring general Felix Steiners armégruppe nord for Berlin, og Steiner forfremmer ham hurtigt til hauptsturmführer - hvilket svarer til kaptajn - samt at indstille ham til Ridderkorset.

Men få dage efter kalder Felix Steiner ham til sig.

- Han meddeler, at krigen er tabt, og at han vil tage over til fjenden og indlede forhandlinger. Ellef Rasmussen får besked på, at hvis Steiner ikke er tilbage inden for 24 timer, så skal han løse soldaterne fra deres militæred til Hitler og lade dem klare sig selv, siger Peter Møller Hansen.

Ellef Rasmussens verden går nærmest til grunde. Men en ordre er en ordre, så efter 24 timer og 5 minutter kalder han soldaterne - der er omkring et par hundrede - sammen, og så anbefaler han, at de overgiver sig til de allierede. Absolut ikke til russerne.

Ellef Rasmussen blev hvervet til Waffen-SS på Wandalls Hotel i Gerritsgade - hvor Kvickly ligger i dag.

Efterspil

Selv kommer han først i fangelejr i Tyskland, siden til Frøslevlejren, som nu er omdøbt til Fårhuslejren, og senere bliver han undersøgt på det psykiatriske hospital i Middelfart, fordi det skal klarlægges, om han er mentalt rask nok til at blive retsforfulgt.

Her viser lægerne ham et billede af en ko med et hestehoved og spørger ham, hvad der er galt med billedet, og da han svarer, at det da vist er dem, der trænger til at blive undersøgt, er sagen klar.

Den 25. maj 1946 idømmer dommer Holger Keyser-Nielsen i Nyborg Ellef Rasmussen to års fængsel og en fratagelse af alle borgerlige rettigheder i fem år, og den dom anker han.

Den 24. oktober beslutter landsretten at nedsætte straffen, fordi Ellef Rasmussen trods alt kun var 17 år, da han blev hvervet, og så bliver han løsladt.

- I kan da ikke sende mig ud sådan her, siger Ellef Rasmussen, som stadig er iført sin efterhånden noget slidte og bestemt ikke populære SS-uniform med tilhørende støvler.

Det kan dommeren ikke gøre noget ved, men et par af betjentene kender Ellef Rasmussen og beslutter sig for at købe ham et sæt tøj.

Den civile karriere
Ellef Rasmussen har dog ikke gode kort på hånden.

Hans mor, bror og far sidder i fængsel, søsteren er blevet gift og er rejst, og modstandsbevægelsen har ryddet familiens hus på Øksenbjergvej. Selv en medalje, som han har fået under sit ophold på Ollerup Højskole, har modstandsfolkene stjålet.

En overgang rydder han sne i København, og det lykkes ham også at få job som sælger på en konservesfabrik - men kun til direktøren hører om hans fortid.

- Sådan en som dig kan vi ikke være bekendt at sende ud til kunderne, siger han, og så er det slut med det job - og goddag til et nyt som medhjælper hos noget af Ellefs familie på en gård ved Sebbelev på Als.

Det går op for Ellef Rasmussen, at folk på de kanter ikke er typer som ham så fjendtligt stemt, og det lykkes ham at banke et firma, som sælger blandt andet krydderier og maskiner til sønderjyske slagterforretninger, på benene.

Det giver godt nok til, at han kan købe et lille hus i Sønderborg, men op igennem 1960'erne sætter supermarkederne imidlertid slagterbutikkerne under pres.

Så der er ingen fremtid i firmaet, men Ellef Rasmussen og en ven har bemærket, at nogle tyske rederier er begyndt at indrette flydende supermarkeder, som de sælger toldfri varer på.

De beslutter sig for at gå ind i branchen og køber et skib, og det går godt.

Da EF sætter en stopper for det toldfri salg og dermed også de såkaldte spritruter i 1999, bor Ellef Rasmussen i et palæ i Sønderborg, rederiet har 500 ansatte og syv skibe, og Ellef Rasmussen har også sat så meget andet i gang.

For eksempel har han rejseselskabet E.H. Rejser GmbH, som råder over 40 busser, og dertil skal så lægges et ejendomsselskab og E.H. Rasmussens Fond, som støtter personer, der "uforvarende er kommet i økonomisk uføre".

Fortiden har han dog på ingen måde gjort op med.

Han har gennem årene ansat mange tidligere østfrontfrivillige på sine skibe, ligesom han frem til sin død som 93-årig i januar 2016 har været hyppig deltager og medaljemodtager ved diverse arrangementer for veteraner fra Waffen-SS.

Og da Peter Møller Hansen kort før hans død spørger ham, hvordan han vil opsummere sit liv, kalder han det "spændende" og "hårdt" og slår fast, at han ingen problemer har med sin SS-fortid.

- Jeg fortryder ikke noget. Kommunismen skulle bekæmpes for enhver pris, for ellers ville vores vestlige kultur være prisgivet, siger han.

Den københavnske historiker Peter Møller Hansen har gravet i Svendborgs fortid og blandt andet afdækket historien om Ellef Rasmussen.
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Kirketur og Kingo-aften

Fyn For abonnenter

Kendt Odense-advokat i dobbeltrolle: Gav sig selv millionhonorar fra velgørenhedsfond

Annonce