Annonce
Danmark

Wammen vil kulegrave Finansministeriets regnemodeller

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Finansministeren er én af dem, der har undret sig over ministeriets regnemodeller, og lægger op til ny kurs.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger i sit første store interview efter regeringsdannelsen op til en kulegravning af ministeriets regnemodeller.

Meldingen kommer efter længere tids debat om modellerne, der beskyldes for at være ensidige og favorisere borgerlig tænkning.

Det skriver Berlingske.

- Det er vigtigt, at vi har en diskussion om, om den store regnemaskine rent faktisk regner rigtigt. Derfor vil jeg sørge for, at modellerne er så tidssvarende, nuancerede og præcise som overhovedet muligt, siger Nicolai Wammen til avisen.

Flere har påpeget, at Finansministeriets modeller tilgodeser effekterne af forslag om lavere skat og lavere ydelser. Samtidig beskyldes de for kun i meget lille grad - eller slet ikke - at regne med positive effekter af investeringer i uddannelse.

Nicolai Wammen siger, at det også har været genstand til undren for ham.

- Gode daginstitutioner og uddannelser betyder selvfølgelig også noget for det store regnestykke. Derfor undrer det mange - inklusive mig selv - at det ikke vejer mere positivt, siger han til Berlingske.

Den nye finansminister tilføjer, at han på flere parametre vil skrue på Finansministeriets måde at arbejde på.

Han vil blandt andet oprette et "værksted" i ministeriet, hvor eksperter og økonomer skal komme med input til ministeriets embedsmænd, når det handler om at udvikle en ny reformpolitik.

Derover bebuder han, at regeringen på den kommende finanslov vil afsætte et "pænt" beløb til at kulegrave ministeriets regnemodeller.

Samtidig bebuder Wammen i en kronik i onsdagens Information, at Danmark har brug for en ny slags økonomiske reformer, og at man ikke bør sænke topskatten eller "blindt øge arbejdsudbuddet".

Han lægger også afstand til efterløn- og dagpengereformen.

Wammen mener, at der er behov for en ny slags såkaldte andengenerationsreformer:

- Nu er opgaven derimod, at vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden i vores samfund, skriver han i Information.

Udmeldingen møder i avisen opbakning fra regeringens støttepartier.

Tidligere finansminister Kristian Jensen mener imidlertid, at Wammen nu lægger afstand til reformer, som har skabt det råderum, han selv bruger af.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce