Annonce
Middelfart

Walker dur ikke: - Kan vi få et andet sted?

Anders Bo Thorsted tog imod (fra venstre) Clara Haarder, Katrine Hoflund, Lærke Fabricius og Sofie Dyreborg, der gerne ville have en snak om muligheden for et nyt sted for byens unge at opholde sig. Foto: Mia Harm Madsen
Man får kun et svar, hvis man åbner munden og spørger. Det gjorde fire gymnasieelever tidligere på ugen, da de satte afdelingsleder i Ungdomsskolen stævne. Pigerne havde bred opbakning fra deres medstuderende om et nyt samlingssted i byen. Begge parter fik luftet deres ønsker og deres begrænsninger.

Middelfart: Hvor går man hen, hvis byens ungdomshus ikke har det, man efterspørger?

En meget stor gruppe af eleverne på RYK Middelfart-projektet på Middelfart Gymnasium havde alle den samme tese: At Walker ikke tiltaler dem, og at de mangler et andet sted at gå hen.

Og de fik endda tal bag deres egen påstand, da de lavede en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt rundt til alle elever på skolen: To tredjedele af respondenterne har ikke lyst til at bruge Ungdomshuset Walker. Simpelthen fordi det ligger forkert, og fordi det ikke tilbyder det, eleverne efterspørger. Desuden pegede mange på, at stedet er slidt og misvedligeholdt.

Det er egentlig et simpelt ønske: Et sted at være, hvor man kan lave lektier og hænge ud, spille spil eller fordrive lidt tid efter skole sammen med vennerne. Ikke noget med alkohol, nødvendigvis.

Men der findes ikke en simpel løsning.

Clara Haarder, Katrine Hoflund, Lærke Fabricius og Sofie Dyreborg har kastet sig over opgaven. Sammen med tre andre grupper fra klassen havde de fået sat ord på, hvorfor Walker ikke er et sted for dem. Fået talt om, hvad man så kunne ønske sig i stedet.

Og som journalister nu gør, når de har belæg for deres påstand, så konfronterer de modparten.

Annonce

Hvad gør vi nu?

Anders Bo Thorsted har tre gode råd til de fire gymnasieelever for at komme videre i processen for et nyt sted til byens unge:

1) Gå til Ungdomsrådet. Præsenter jeres problematik. Ungdomsrådet er forpligtet til at tage det med videre til byrådet. Én gang om året er Ungdomsrådet i dialog med byrådet, og det er tilfældigvis til næste byrådsmøde den 30. september.

2) Dokumenter, at der er et behov. Ikke kun ved at lave en spørgeskemaundersøgelse, men mød op på Walker og vis det.

3) Find et "hæng ud-sted", der allerede eksisterer. Lav en aftale med en eksisterende klub og prøv det af.

Walker kan ændres

Afdelingsleder i Middelfart Ungdomsskole og ansvarlig for Walker, Anders Bo Thorsted, bød de fire piger velkommen på ungdomsskolens kontor, men hvad de havde at berette, var ikke nyt for ham.

- Walker ligger, hvor Walker ligger, Jeg forstår godt, at de unge vil flytte det til byen, men her kan det blive en del af nattelivet, og det kan jeg ikke styre. Walker er et ungdomshus, hvor der sælges alkohol, ikke et værtshus med unge, sagde Anders Bo Thorsted, der gerne ville tage imod forslag til, hvordan man så kunne komme videre derfra.

De fire gymnasieelever forklarede afdelingslederen, at de føler, at Walker er et lukket samfund for dem, der allerede bruger det.

- Vores ønske er at skabe noget andet. Walkers image ligger fast, og det er noget andet, vi efterspørger, forklarede Clara Haarder.

- Det sværeste i verden er at ændre en kultur. Det gør man kun ved, at der kommer noget nyt til. Men Middelfart er ikke stor nok til to ungdomshuse, forklarede Anders Bo Thorsted, der dog sagtens kunne se, hvad de fire mente.

- Jeg tror også, at Walker kan opleves som lukket, men hvis I kan samle en flok, så kan vi lave noget. Hvis Walker ikke er, som man vil have det, så må man møde op og ændre det, forklarede han.

Hønen og ægget

Et andet af elevernes ankepunkter ved Walker er, at det er svært at komme til og fra. Området er mørkt, og på en mørk vinteraften er nogle ligefrem utrygge ved at gå rundt i det stille industriområde ved Falstersvej. Så kan man arrangere busser til og fra stedet, så det er nemmere at komme til?

- Det er jo det med, hvad der kom først: Hønen eller ægget. Hvis vi skal have Fynbus til at lave en rute, der kører den vej, så skal vi dokumentere, at der er et behov, og det er der ikke lige nu. Så hvis I begynder at komme, så kan vi dokumentere behovet, forklarede han og gav et par gode råd til, hvad eleverne nu kan gå videre med i ønsket om at få et ungdomshus, der lever op til deres egne ønsker.

Følger problemet ti ldørs

Der er mange måder at være konstruktive på, og efter mødet med Anders Bo Thorsted vil de fire gymnasieelever sætte sig sammen og skrive til Ungdomsrådet. Få forklaret deres problem i alle dets facetter og lade en repræsentant fra Ungdomsrådet fremlægge det til byrådet.

- Men hvordan sikrer man sig, at de fremlægger et, så det afspejler det, vi synes, spurgte Katrine Hoflund.

Men byrådsmøder er åbne for alle, og derfor vil pigerne overveje at tage med til det kommende byrådsmøde. Her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til byrådet, når selve byrådsmødet er slut.

Sætter selv noget i gang

At få et nyt eller andet ungdomshus i Middelfart er ikke en mulighed. Kan Walker så omdannes til det, eleverne ønsker sig?

Sammenholdet i klassen er godt, så i fællesskab vil de fire elever få slæbt resten af klassen med til Falstersvej og prøve Walker af endnu en gang.

Selv om mødet ikke mundede ud i det, eleverne allerhelst kunnet have tænkt sig, så gav det alligevel en god forståelse af modpartens situation.

- Det var rart, at han vidste, at der var et problem, sagde Sofie Dyreborg.

- Han havde nogle pointer. Nu er vi nødt til selv at sætte noget i gang, svarede Katrine Hoflund.

- Men jeg har svært ved at se, at vi kan vise, at der er brug for et andet sted end Walker ved at komme på Walker, sagde Lærke Fabricius undrende.

Om RYK Middelfart

Fire klasser på anden årgang på Middelfart Gymnasium deltager i disse uger i projektet RYK, der tager udgangspunkt i konstruktiv journalistik. En journalist fra Fyens Stiftstidende guider eleverne til at få researchet og valgt informationer til og fra i skriveprocessen. Nogle af de emner, som eleverne selv har valgt, tager avisen op og skriver videre på. I dette tilfælde havde mange elever valgt at skrive om manglen på et andet tilbud end Walker, og derfor var en journalist fra avisen med til mødet hos Ungdomsskolen.

Katrine Hoflund viser afdeligslederen de tal fra spørgeskemaundersøgelsen, der peger på, at op mod to tredjedele af respondenterne ønsker sig et sted at være, som ikke er Walker. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce