Annonce
Sport

Vuelta-strabadser får dansk debutant til at hade sit liv

Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Casper Pedersen oplever store humørsvingninger i sin første grand tour og tæller dagene, til han når Madrid.

Sammen med resten af feltet er cykelrytteren Casper Pedersen tilbage i sadlen efter tirsdagens hviledag i Vuelta a España.

Den 23-årige dansker er nu 17 etaper og 19 dage inde i sin første grand tour. Han har aldrig tidligere kørt et løb, der omfatter mere end ti etaper.

Han klukker lidt over spørgsmålet, om det egentlig er sjovt.

- Det er ikke lutter lagkage, men der er noget prestige i at gennemføre det. Det bliver lidt monotont i længden, og jeg er begyndt at tælle ned, til jeg kommer til Madrid på søndag.

- I momenter er det fedt, men der er også tider, hvor jeg næsten ikke kan overskue at komme igennem det, og hvor jeg hader mit liv ufattelig meget, siger Casper Pedersen.

For manden, der tidligere var en kraftfuld banerytter, er de spanske bjerge og dale ikke just favoritterræn.

Det var da også med en vis spænding i maven, at han ankom til løbets åbningsetape 24. august.

- Jeg var ret usikker på, hvordan min krop ville reagere, når vi kom ud over en uge eller ti dage. Hvordan ville jeg håndtere de mange timer på cyklen. Men det er nu gået meget godt.

- Jeg er ikke mere smadret nu, end jeg var på første hviledag. Jeg er nået til en punkt, hvor jeg bare er stabilt smadret, siger Casper Pedersen.

Han er udtaget som rendyrket hjælperytter for Sunwebs klassementhåb Wilco Kelderman og sprinteren Max Walscheid.

Alligevel har han på det seneste kæmpet hårdt - og forgæves - for at komme i et tidligt udbrud.

- Det er for at prøve mig selv af, og samtidig havde jeg et håb, om at udbruddet fik lov til at køre, så jeg kunne få et forspring på de næste stigninger. Så kunne jeg måske hjælpe Wilco senere i løbet, forklarer han.

- Når jeg gør det, føler jeg mig mere som en del af løbet, og jeg er mere fokuseret. Hvis jeg bare sidder i feltet, er der meget mere tid til at tænke over, hvor ondt jeg har i benene, siger Casper Pedersen.

Når Vueltaen er forbi på søndag, afventer han besked om, om han er blandt landstræner Anders Lunds udvalgte til det danske landshold, som kører landevejs-VM senere på måneden.

Derudover venter sæsonens sidste opgaver for Sunweb, inden han holder vinterferie efter Paris-Tours 13. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Nyborg

75-årig giver et nap med i børnehaven

Leder For abonnenter

Rygeforbud på boldbaner: Hvorfor er S, V og K så vattede?

Hvis man vil nå et bestemt mål, skal man nødvendigvis lægge konkrete planer for, hvordan man kommer derhen. Ellers når man ikke frem. Derfor gør Odenses radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, ret i at ærgre sig over, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i kommunens økonomiudvalg i sidste uge nedstemte et forslag om at indføre et rygeforbud på kommunens boldbaner. For det er, som Crawley Larsen påpegede, uambitiøst at stemme forslaget ned: ”Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende”, som hun sagde til avisen. Kommunen har en politisk vision om at få en røgfri generation i 2025 og et helt røgfrit Odense i 2030. Det er meget ambitiøse mål – ja, ligefrem overambitiøse, hvis man spørger den konservative rådmand Søren Windell. Det er imidlertid et faktum, at man er nødt til at tage meget ambitiøse initiativer, hvis man vil gøre sig håb om at indfri meget ambitiøse mål. Derfor var forslaget om tobaksfri boldbaner og et røgfrit Odense Stadion på sin plads. Og derfor var det indlysende, at Susanne Crawley Larsen i sidste uge meddelte, at hun vil fortsætte kampen mod rygningen. ”Man kommer til at høre fra mig igen”, sagde hun – og det kan man så, alt efter temperament, tage som en trussel eller et løfte. Sikkert og vist er det, at også Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og resten af byrådet er nødt til at forholde sig til den ambitiøse – eller overambitiøse – rygemålsætning. For hvis man virkelig vil gøre Odense til en røgfri by om blot 10 år, skal man stoppe med at sniksnakke og i stedet handle. For man er nødt til at tage langt mere omfattende initiativer end blot at foreslå et banalt rygeforbud på en boldbane. Og man er nødt til at opgive den vattede holdning, som de tre store partier i byrådet har lagt for dagen i denne sag. Sagen er, at Odense ikke bliver røgfri af sig selv. Og derfor må politikerne udvise mere mod, end de tre store partier i Odenses økonomiudvalg har gjort.

Middelfart For abonnenter

Storpolitik i strandkanten: Lodsejere fik afløb for frustrationer om Baltic Pipe

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];