Annonce
Sport

Vuelta-dansker mærker fremskridt efter hårde måneder

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Bjergrytteren føler sig tilbage på ret kurs efter et vanskeligt forår. Kontraktforlængelsen hos Trek giver ro.

Selv om cv'et efter to år på højeste niveau fortsat mangler det lysende resultat, var cykelrytteren Niklas Eg aldrig i tvivl om, at karrieren skulle fortsætte hos storholdet Trek.

Den 24-årige dansker offentliggjorde mandag under Vuelta a España en toårig kontraktforlængelse, men aftalen har været på plads i et stykke tid.

- Det har været dejligt endelig at kunne melde det ud. Det betyder, at jeg ikke får så mange spørgsmål om min fremtid, og det er rart at kunne sige, at der ikke er noget at stresse over.

- Trek har altid været min førsteprioritet, og jeg har ikke undersøgt andre muligheder. Jeg ville gerne blive hos Trek, og de ville også gerne fortsætte. Det var det, der lå i kortene, siger Niklas Eg.

Bjergrytteren fik debut på højeste niveau sidste år, men efter en god start gik udviklingen en smule i stå.

Mange ryttere har det svært i anden sæson som professionel. Efter den indledende eufori indfinder hverdagen sig, og fremskridtene kommer ikke så hurtigt, som man kunne forvente.

Sådan har det også været for Niklas Eg.

- På nogle fronter synes jeg, at det andet år har været hårdere end det første. Man forventer jo også selv, at når man har et år på bagen, så skal der til at ske en hel masse, siger Eg.

- Tingene tager tid. I år har det knebet lidt med resultaterne, men det hænger også sammen med, at jeg har haft et løbsprogram primært med store løb, hvor jeg som regel har været hjælperytter.

- Fysisk har jeg forbedret mig, men det har ikke kunnet ses på resultatlisterne, siger Niklas Eg.

Han har vist sig fint frem i Vuelta a España, hvor han som regel hænger længe på i bjergene.

Men tirsdagens hviledag er dog tiltrængt, fastslår han, efter 16 etaper hvor der ikke har været mange minutters ro.

- Der bliver altid kørt stærkt fra starten, og der er ikke tid til at køre og hyggesnakke, siger han.

Niklas Eg bor til daglig i Girona i et bofællesskab med blandt andre Casper Pedersen, som også er med i Vuelta-feltet. Men de to unge danskere har ikke vekslet mange ord på de spanske veje.

- Det er godt nok minimalt. Hvis der endelig har været flade kilometer, har feltet kørt fuld gas, og vi har ligget på en lang række, siger Niklas Eg.

Vuelta a España fortsætter onsdag med 219,6 kuperede kilometer til Guadalajara.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce