Annonce
Fyn

Vrid og knæk: Tjek forsikringen inden skiferien og køb en hjelm

Det gælder om være velforberedt, inden man begiver sig ud på ski. Foto: Ruben Sprich/Ritzau Scanpix
Mens vinteren i Danmark byder på regn og blæst, tager tusinder af danskere i den kommende uge på ferie i lande, hvor de kan lufte deres evner som skiløbere. Det kommer til at gøre ondt på en del af dem.

Fyn: Omkring en halv million danskere anslås årligt at tage på skiferie, og de næste to uger er højsæson for legen i sneen. For flere hundrede danske skiløbere medfører det så alvorlige skader, at de kræver lægehjælp.

Sidste vinter blev omkring 770 danskere hjulpet af SOS International, og flere end 40 af dem måtte tage med et fly hjem til Danmark i stedet for at følges med familien eller vennerne. De fleste vendte tilbage til hverdagen med en skade i knæet eller underbenet.

De hyppigste skader er ifølge SOS International forstuvninger og forstrækninger samt overrivninger eller andre skader på ledbånd i knæene. Mindre børn rammes dog især af fod- og ankelskader.

- Generelt er skisport risikabelt, og det er svært helt at undgå uheld. Derudover har danskere hverken vejr eller forhold til at stå på ski herhjemme, så danskere er væsentligt mere urutinerede end for eksempel svenskere og nordmænd, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør i SOS International.

Annonce

FAKTA Undgå skader - træn hjemme og husk sikkerhedsudstyr

Du kan sænke risikoen for at komme til skade på skiferien ved at træne din balanceevne og din udholdenhed, før du tager af sted til de hvide pister. Det er især vigtigt at træne hjemmefra, hvis du til daglig ikke er fysisk aktiv, understreger fysioterapeut Mikael Germann Jørgensen fra Fysio Danmark. Og selvom træningen burde være begyndt seks-otte uger, før du klikker dig på skiene, er lidt træning bedre end ingen.

Du kan træne din balance ved at stå på et ben. Det kan gøres, mens du fx børster tænder eller vasker op. Du kan også hoppe fra det ene ben til det andet. Sørg også for at få trænet musklerne i ben, ryg og mave.

Din udholdenhed og reaktionsevne forbedres, hvis du løber, cykler, svømmer eller går hurtige ture, hvor du får pulsen op.

Led og muskler er bedre i stand til at modstå de vrid, som de kan blive udsat for, når du står på ski, hvis din krop er smidig. Du kan hjælpe den på vej ved at strække ud efter træning. Hvert stræk skal holdes i mindst 30 sekunder.

Sørg for hjelme og rygskjold til både børn og voksne.

Få hjælp til at indstille bindingerne på dine ski korrekt. Vrid i knæet opstår ofte, fordi den ene ende af skien fanges i sneen og vrider underbenet i en retning, mens resten af kroppen vrider den modsatte vej. Bindingen skal være indstillet, så skien falder af ved tilstrækkelig stor belastning.

Hvis du aldrig har stået på ski, så gå i skiskole og lær teknikkerne og hvordan du færdes i terrænet uden at være til fare for andre.

Hold pause når du kan mærke, at dine ben er trætte eller ømme. Træthed og skader hænger sammen.

Kilder: Skisport.dk, Europæiske.dk og Netdoktor

To simple råd kan forebygge skader

Tal, som Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har trukket for Fyens Stiftstidende, bekræfter, at de hyppigste skader er vridskader og forstuvninger. Under halvdelen af de patienter, som henvender sig til akutmodtagelsen på OUH, efter de er kommet hjem fra en skiferie, har knoglebrud.

- Hvis man kommer hjem fra sin ferie med en skade, så er det vel i første omgang sin egen læge, man skal kontakte?

- Ja, det er det helt klart. Fordi det er ikke en pludselig opstået skade. Og hvis man kommer hjem, og det efter en dag eller to begynder at gøre ondt et eller andet sted, og det ikke bare skyldes den træthed, der kan være, når man har været ude, så bør man også opsøge sin egen læge.

Det siger Jens Lauritsen, overlæge og professor Ph.d. ved Ulykkes Analyse Gruppen. Og han minder om, at det ikke kun er fødder, ben og arme, der kan komme til skade:

- Man skal selvfølgelig tage en hjelm på. Voksne har lige så meget brug for hovedet, som de unge, og måske endnu mere, fordi de lettere slår sig, og de har ofte nogle børn, de skal passe på, siger Jens Lauritsen.

I dele af Østrig er det lovpligtigt for børn op til 15 år at bruge hjelm, når de står på ski - og med god grund, mener Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden:

- Særligt en skihjelm har afgørende betydning for, hvor alvorlig skaden bliver, hvis et barn er ude for en skiulykke. Hovedskader kan have langvarige følgevirkninger. Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at huske den skihjelm, siger hun.

Er du rigtigt forsikret?

Forsikringsselskaberne måtte i løbet af skisæsonen 2018/19 betale 12 millioner kroner for danskernes skader under skiferier, og i gennemsnit kostede skaderne cirka 16.000 kroner.

Det beløb dækker over transport fra pisten til en lægeklinik eller et hospital, undersøgelse og behandling samt eventuel indlæggelse og om nødvendigt hjemtransport. Prisen varierer dog meget og afhænger af, om der er brug for indlæggelse eller operation, og om den uheldige skiløber skal transporteres hjem på en båre.

Det kan blive dyrt, hvis man har forladt sig på, at det blå EU-sygesikringsbevis dækker ens behov for behandling. For kortet giver kun ret til den behandling, som borgere i det land, hvor man opholder sig, har ret til, og det dækker ikke udgifter til hjemtransport. Derfor betaler det sig at undersøge, om man har en rejseforsikring tilknyttet sin indboforsikring - og ellers sørge for at tegne en rejseforsikring.

Det er ikke kun en selv, som kan komme til skade og få brug for en forsikring. Hvis man er årsag til, at andre kommer til skade, er det vigtigt at have en ansvarsforsikring, som kan dække erstatningskrav - men det har hver tredje dansker mellem 21 og 24 år ikke, ifølge Forsikringsoplysningen.

Man skal selvfølgelig tage en hjelm på, før man kører på ski ned ad et bjerg - også som voksen, lyder opfordringen fra overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital Jens Lauritsen. Arkivfoto: Colourbox.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce