Annonce
Debat

Vrede veganere og religiøse ateister

Min stakkels slagter. Veganerne har set sig sure på ham. Han sælger jo kød af døde dyr, som vi, flertallet af den danske befolkning, gerne spiser i forskellige udskæringer og tilberedninger. Så nu stiller de sig op uden for hans butik næsten hver fredag, de vrede veganere. Med skilte og bistre blikke udskammer de ham og os, der køber hans produkter. Jeg håber ikke, det påvirker hans omsætning. Jeg holder meget af min slagter. Han er dygtig til det, han gør. Men det er da lidt grænseoverskridende, at noget så fredagsagtigt dansk som at købe en god bøf med hjem til lillemor, pludselig skal foregå i en atmosfære af skyld, fordi et dyr er dødt.

Engang var veganere jo mest sådan nogle, der havde bestemte principper for deres madindtag. Diskret håndhævede de dem, og vi andre forsøgte at gøre ligeså, når de var repræsenterede ved familiefrokosten. Men nu handler det ikke længere om sundhed og ernæring, men om dyrs liv. Veganerne er vrede og aktionerer, når og hvor folk køber pelse og pølser, eller sender kvæget på græs de første forårsdage

Jeg respekterer og sympatiserer med, at man kan have sine principper og holder af dyr. Jeg forstår at stadigt flere går grønt og dropper koteletterne. Men hvorfra trangen til på offentlig vej og plads, med skilte og vrede blikke at pånøde andre sine synspunkter og leveregler? Jo, selvfølgelig fordi man har en sag, der ikke længere lader sig opsætte og begrænse til den individuelle livsførelse. Tvært imod må den sættes igennem som meningsmodsætninger i det offentlige rum, som min sandhed i forhold til jeres vildfarelse, som min rette tro i forhold til jeres løgn og svigt.

Det er et af religionens mindre tiltalende træk. Jeg håbede, at vi havde forladt den vej efter de munkemarxistiske dage i de røde 70’ere. Men sådan bobler det åbenbart op med jævne mellemrum. Kun sagen ændrer sig. Og veganerne er skam ikke alene om at konfrontere sagesløse borgere med deres vankundighed. Også ateisterne har bevæget sig ud af den private og personlige overbevisnings skjul for inkvisitorisk at spørge ind til andres trosliv. Ikke så meget om hvorvidt de tror, men om de nu også tror nok til, at det kan bære et folkekirkemedlemskab.

Repræsentanter for ateisternes ungdomsafdeling (eller hvad det nu er) “Gudløs Ungdom”, mødte forleden op efter konfirmation i henholdsvis Sions Kirke og Holmens kirke i København for at filme og interviewe konfirmanderne. Angiveligt for at bruge det i en kampagne mod at unge går og gør den slags alene med henvisning til traditionen. For det er ikke et argument, kan man forstå. I sandhed en sælsom blanding: Religiøs antireligiøsitet. De befinder sig i hvert deres lille ekkokammer, de gudløse og de vrede veganere, men de har det tilfælles, at de har lidt svært ved at acceptere andres levevis og tro, som de fleste af os vel respekterer deres. Og ungdommeligt idealistisk som det måske også kan tage sig ud, så vidner det om endnu en lille flænge i den gensidige respekt, vi som samfund gør klogt i at hæge om.

Annonce
Henrik Wigh-Poulsen
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce