Annonce
Assens

Vrede over manglende undervisning og sammenlægninger: Borgmester inviterede demonstrerende elever ind

Elever fra Assensskolen demonstrede mod sammenlægninger af klasser og manglende undervisning i eksamensfag. Foto: Sara Brun Nielsen
De ældste klasser fra Assensskolen mødte talstærkt op med skilte og kampråb foran rådhuset, hvor borgemester Søren Steen Andersen inviterede dem ind til debat. Eleverne er vrede over store besparelser, der blandt andet betyder, at 8. klasserne for anden gang skal blandes.

Først var der to 7. klasser. Det fungerede ikke, da der var for mange elever i hver klasse.

Efter sommerferien blev der lavet tre 8. klasser. Det har både lærere og elever været tilfredse med. Nu skal de tre klasser igen splittes op og fordeles på to store klasser i det kommenede skoleår.

- Vi er ikke tilfredse med at skulle blive til to 9. klasser. Det gider vi ikke finde os i, det er stressende nok med lektier, og næste år skal vi jo til eksamen, siger Zoey Martinez Sørensen fra 8. klasse på Assensskolen.

Det var hendes idé at demonstrere, så eleverne forhåbentligt ville blive hørt af beslutningstagerne. Årgangen var inspireret af den svenske skoleelev Greta Thunberg, der har sat gang i klimadiskussionen på verdensplan, og så tror de på, at det nytter at råbe op.

- Et læserbrev kan man jo bare folde sammen og smide i papirkurven. Det her er en god måde at gøre det på, hvis ledelsen og kommunen skal høre os, siger Zoey Martinez Sørensen.

Annonce
Da eleverne nåede rådhuset, trådte borgmester Søren Steen Andersen ud og inviterede dem ind til samtale. Foto: Sara Brun Nielsen

Borgmesteren kom i tale

Klokken 12.30 forlod de 51 elever matriklen for at demonstrere gennem byen. Nogle af lærerne og de andre elever marcherede med for at vise deres støtte.

Demonstrationen startede på Assensskolen 'Nord', hvor de store elever hører til, marcherede igennem 'Syd', hvor de blev modtaget med klapsalver fra lærere og de mindste elever. Herfra gik ruten ned gennem Østergade med huj og klap fra forbipasserende til rådhuset.

Slagråbene var "I sparer os væk", "Vi har fået nok" og "Det er vores fremtid".

På rådhuset bød borgmester Søren Steen Andersen (V) eleverne indenfor i byrådssalen til dialog.

- Det her er demokratiets hus, så det er også jeres hus. Tak, fordi I giver jer til kende i demokratiet. Når I er utilfredse med noget, er det her det helt rigtige sted at komme, åbnede Søren Steen Andersens snakken med eleverne.

- Jeg kan ikke love penge nu og her, men jeg kan love jer, at jeg lytter og tager det med videre i forhandlingerne, siger han.

Ingen tyskundervisning

Eleverne fortalte blandt andet, at en af 8. klasserne stort set ikke har haft tysk, der er et eksamensfag, hele året.

Elevernes lærer stoppede på Assensskolen en måned inde i skoleåret. Herefter havde de en måned med en fast vikar, der så blev sygemeldt. Så gik der nogle uger, hvor de slet ingen tyskundervisning havde, og nu har de fået en vikar, der ikke har haft tysk siden folkeskolen.

- Han kan ikke præsentere sig selv på tysk, så vi ser børnefilm i stedet, forklarer en elev.

- For at det ikke skal gå så meget ud over den klasse, deler vi tysklæreren, så vi har rigtig undervisning hver anden gang, siger Zoey Martinez Sørensen.

- Det er godt I kommer, for vi vil gerne høre, hvordan besparelserne berører jer, siger Søren Steen Andersen.

- Det berører også jer. I sparer så meget, at der snart ikke er nogen skole længere. Der kommer ingen penge, hvis vi alle flytter væk fra kommunen, siger Zoey Martinez Sørensen.

Borgmester Søren Steen Andersen viste demonstranterne ind i byrrådssalen. Foto: Sara Brun Nielsen

Kan ikke love noget

Efter sommerferien skal Assensskolens to afdelinger samles til én blandt andet på grund af faldende elevtal. 'Nord'-eleverne skal rykkes ned i 'Syd' til de mindste elever.

Under samtalen og de mange spørgsmål fra eleverne lagde borgmesteren vægt på, at kommunen er stærkt presset økonomisk, og at statens udligningssystem ikke virker efter hensigten, så Assens bliver straffet økonomisk.

- På jeres hjemmeside står der, at I investerer i fremtiden. Hvordan hænger det sammen med det her, spørger en af eleverne.

- Vi investerer i boliger nær vandet, som vi ved, at folk gerne vil købe. Når folk udefra flytter hertil, har de måske børn med, og de er en forsyning til børnehaver og skoler. Jo flere børn der er i skolerne, jo flere penge får skolerne fra kommunen, siger Søren Steen Andersen.

- Men vil folk flytte til Assens med deres børn, når skolen er dårlig, spørger Zoey Martinez Sørensen.

- Vi kan bare konstatere, at folk flytter hertil, når vi bygger boliger og investerer i erhverv. Hvis man snakker bedre om Assensskolen, har folk måske mere lyst til at flytte hertil, siger borgmesteren.

- Men skolen er jo dårlig, siger Zoey Martinez Sørensen og bakkes op af flere af de andre elever.

Efter demonstrationen og samtalen med borgmesteren, fortalte eleverne, at turen nu gik tilbage til Assensskolen, hvor de ville kræve flere svar fra skolen rektor Trine Traun.

- Vi fik, hvad vi kom efter hernede. Men vi synes ikke, at vores skoleleder har lyttet nok til det, vi har at sige, siger Zoey Martinez Sørensen.

Borgmesteren måtte svare på adskillige spørgsmål fra eleverne, der er utilfredse med de store besparelser, de mærker i skolen. Foto: Sara Brun Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce