Annonce
Fyn

Vrede over fastlåsning af brotakster: Borgmestre ved Storebælt kommer aldrig af med bommen

Regeringen og DFs besked til borgmestrene i Nyborg og Slagelse er, at taksterne på Storebælt ikke kan sættes mere ned på grund af Femernforbindelsen og en eventuel Kattegatbro. Her er det Nyborg-borgmester Kenneth Muhs og tidligere Slagelse-borgmester Stén Knuth. Arkivfoto: Birgitte Heiberg
De to borgmestre på hver sin side af Storebælt angriber regeringen og DF for at lade kunstigt høje priser på Storebæltsbroen betale for projekter i hele Danmark. Nyborg-borgmester er dog glad for fynske investeringer.

De er styrmand for hver deres bæltkommune, Kenneth Muhs (V) i Nyborg og John Dyrby (S) i Slagelse. Begge ønsker, at det skal være billigere at køre mellem deres kommuner, men de kan godt glemme alt om lavere takster på Storebæltsbroen. I regeringen og Dansk Folkepartis infrastrukturplan står direkte, at taksten skal opretholdes for at sikre økonomien under den kommende Femernforbindelse og en mulig Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Jylland. Det må med andre ord ikke blive så billigt at køre over Storebælt, at bilisterne fravælger de to andre forbindelser.

Den melding gør John Dyrby harm.

- Det er ikke rimeligt, at der skal være kunstigt høje priser på Storebæltsbroen, fordi andre projekter er for dyre, siger han.

Han er også frustreret over, at partierne vil bruge en del af bilisternes betaling på Storebæltsbroen til at betale for nye veje, togskinner og andre infrastrukturprojekter i Danmark. Planen er, at der skal trækkes 7,9 milliarder ud af brokassen til de mange projekter for i alt 112 milliarder kroner.

- Hvorfor er det lige, at det er på Storebæltsbroen, at der skal opkræves penge til trafikinvesteringer i hele Danmark. Hvorfor skal bilisterne på Storebælt for eksempel være med til at betale for en ny Limfjordsforbindelse, der bliver gratis at køre på, siger John Dyrby.

Er der mangel på penge, mener han, at det vil være langt mere retfærdigt, hvis der for eksempel blev indført en generel afgift for at køre på motorveje.

Annonce

Regeringen og DFs plan

Dansk Folkeparti og regeringen præsenterede onsdag en stor infrastrukturplan, der i hele landet betyder investeringer for 112 milliarder fra 2021 til 2030.

Planen indeholder blandt andet nye motorveje, togskinner og en Limfjordsforbindelse. På Fyn investeres i en udvidelse af motorvejen syd om Odense og ny vestfynsk jernbane.

Pengene til den store infrastrukturplan skal blandt andet komme ved at trække 7,9 milliarder kroner ud af Storebæltsbroen. I planen slås fast, at der ikke kommer takstnedsættelser på broen end den allerede vedtagne, der betød 15 procent lavere takst i 2018 stigende til 25 procent i 2023. Det skyldes hensynet til at skaffe nok trafik og sikre økonomien under en Femernforbindelse og en Kattegatforbindelse.

Muhs også glad

Borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er heller ikke begejstret for, at det nu slås fast, at betalingen for at krydse bæltet ikke kun skal gå til udgifter på broen, men bruges til hærvejsmotorvej, Limfjordsforbindelse eller nogle af de mange andre projekter.

- Er økonomien i broen så god, skal det komme bilisterne til gode i form af takstnedsættelser, mener han.

Han er dog glad for, at det nu ikke længere kun er bilisterne på Storebælt, der skal betale for ting, der intet har med broen at gøre. Regeringen og DF vil også trække 5,8 milliarder ud af brokassen på Øresundforbindelsen.

Kenneth Muhs glæder sig desuden over, at en udvidelse af motorvejen syd om Odense er en del af den store infrastrukturplan.

- Det er fantastisk, og en kamp de fynske borgmestre har været fælles om, fremhæver han.

Så skal han gøre regnestykket op, er han mere glad for planen end trist over brugen af Storebæltspengene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce