Annonce
Udland

Vrede libanesere kræver regeringens afgang

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Korruption og afgifter får vreden til at bryde ud i lys lue. Premierminister kræver reformer vedtaget straks.

Titusinder af mennesker demonstrerer for anden dag i træk flere steder i Libanon.

Demonstranterne brænder dæk og blokerer veje, mens de råber slagord med krav om regeringens afgang.

Demonstrationerne er de største i Libanon i årevis. Vreden har ulmet i landet, siden regeringen i juli vedtog en finanslov fuld af besparelser, der skal være med til at nedbringe underskuddet på statsbudgettet.

Det var foreslåede afgifter - blandt andet på opkald via den populære tjeneste WhatsApp - og en tårnhøj inflation, der fik vreden til at bryde ud i lys lue.

Mange libanesere mener desuden, at korrupte politikere selv har været med til at plyndre statskassen.

- Vi er gået ud i gaderne, fordi vi ikke længere kan holde denne situation ud. Dette regime er bundkorrupt, siger en af demonstranterne, den 51-årige Fadi Issa.

- De er alle tyveknægte. De sidder i regeringen for at fylde lommerne, ikke for at tjene landet, siger han.

Folk fra landets religiøse grupper, unge og gamle, er repræsenteret i gaderne under de demonstrationer, der for alvor brød ud torsdag.

Fredag eftermiddag er demonstranter strømmet gennem såvel landsbyer som byer i alle dele af landet og ikke mindst i hovedstaden Beirut.

Hverken muslimske eller kristne politiske ledere er undsluppet kritik fra de titusinder af demonstranter.

For nylig har økonomer, investorer og kreditvurderingsinstitutterne advaret om, at Libanons økonomi er på randen af kollaps.

Premierminister Saad al-Hariri har givet regeringen en frist på tre dage til at gennemføre en række reformer, som ifølge ham er blevet blokeret af dele af regeringen.

Han tilføjer, at Libanon i disse dage oplever "hidtil usete, vanskelige tider", og siger, at hvis reformer ikke gennemføres, er en anden tilgang nødvendig. Men han nævner ikke hvilken tilgang.

Det lille mellemøstlige land har en statsgæld på 86 milliarder dollar, hvilket svarer til mere end 150 procent af dets bnp, viser tal fra det libanesiske finansministerium.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce