Annonce
Sport

Vraget Raheem Sterling: Følelserne løb af med mig

Carl Recine/Ritzau Scanpix
Raheem Sterling er blevet droppet til Englands EM-kvalifikationskamp efter en konflikt i en landsholdstræning.

Den engelske kantspiller Raheem Sterling fortæller nu, at følelserne løb af med ham i en strid med landsholdkammeraten Joe Gomez under træning mandag.

Sterling skriver på Instagram, at han er klar til at komme videre efter den konflikt, der betød, at han er blevet droppet til Englands EM-kvalifikationskamp mod Montenegro på torsdag.

- Joe og jeg har talt ud og er kommet videre. Vi er i en sport, hvor følelserne får frit løb, og jeg er mand nok til at indrømme, at følelserne løb af med mig, skriver Sterling.

Uroen mellem de to landsholdsspillere opstod, mindre end 24 timer efter at Sterling og resten af Manchester City-holdet tabte til Liverpool - og Gomez - i Premier League.

Under kampen søndag kom Sterling op at toppes med Gomez.

Sterling, der tidligere har spillet for Liverpool, fortsatte uenighederne med Gomez, da landsholdet mødtes til træning mandag.

Ifølge Sterling selv varede konflikten ikke længe mellem de to.

- Joe og jeg er gode venner igen, og vi forstår begge, at det var en fem til ti sekunders episode. Ting er sket, og vi er klar til at komme videre. Lad os ikke gøre en større ting ud af det, skriver Sterling og tilføjer:

- Lad os fokusere på torsdagens kamp.

Gomez har ikke sat ord på konflikten.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) oplyste efter mandagens træning, at Sterling er droppet til truppen til EM-kvalifikationskampen på torsdag.

- FA kan bekræfte, at Raheem Sterling ikke vil blive taget i betragtning til torsdagens kvalifikationskamp til EM i 2020 mod Montenegro.

- Det sker som følge af uro på holdets private område på St. George's Park. Han er fortsat en del af holdet, forklarer FA på sin hjemmeside.

/ritzau/

Annonce
Vis dette opslag på Instagram

??????

Et opslag delt af Raheem Sterling x (@sterling7) den

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce