Annonce
Fyn

Vraget politiker skal forebygge kriminalitet: Stor post til tidligere borgmester

Tidligere borgmester og folketingsmedlem Erik Christensen er ny formand for Det Kriminalpræventive Råd. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Erik Christensen angriber som ny formand for Det Kriminalpræventive Råd politikerne for at have for stort fokus på hårdere straffe

Den tidligere borgmester i Nyborg Kommune Erik Christensen (S), der mistede sin plads i Folketinget ved det seneste valg, får nu en helt anden kampplads. Han er udpeget som formand for Det Kriminalpræventive Råd, der skal forebygge kriminalitet.

- Det er en utrolig vigtig opgave, som jeg glæder mig meget tid, siger han.

Han er uddannet lærer, og inden han blev fuldtidspolitiker, var han blandt andet involveret i projekter med utilpassede unge i Vollsmose.

- Desuden har jeg været meget aktiv i foreningslivet, og foreningerne har en væsentlig rolle i det forebyggende arbejde, siger Erik Christensen, der har været formand for Ullerslev Boldklub.

Udover sine erfaringer fra arbejdet med unge vil han i sit nye hverv kunne udnytte det netværk, han har opbygget som borgmester og folketingsmedlem.

- Jeg skal blandt andet have møde med justitsministeren og partiernes retsordførere, nævner han.

Annonce

Hårdere straffe er blevet en automatreaktion på alle udfordringer med kriminalitet

Erik Christensen, formand Det Kriminalpræventive Råd

Kritik af partifæller

Han kritiserer partierne for i alt for høj grad at have haft fokus på hårdere straffe end forebyggelse.

- Hårdere straffe er blevet en automatreaktion på alle udfordringer med kriminalitet, men automatpiloten skal slåes fra, og vi skal i langt højere grad se på, hvordan vi kan undgå kriminalitet, siger han.

Han peger blandt andet på indsatsen mod bandekriminalitet, hvor Folketinget har vedtaget bandepakker med hårdere straffe, indskrænkning af prøveløsladelser, opholdsforbud og andre stramninger.

- Det er lovgivning på baggrund af vrede og afmagt, men der er ikke dokumentation for, at hårdere straffe i sig selv har en forebyggende effekt. Tværtimod kan fængsel fastholde bandemedlemmer i et kriminelt miljø, siger Erik Christensen.

Han peger på, at bander koster samfundet mere end 300 millioner kroner om året, og langt de fleste penge går til fængelsophold.

- Vi skal have større fokus på at sætte ind meget tidligt, siger den nye formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Han erkender, at hans egne partifæller i Socialdemokratiet også har stået bag bandepakker og hårdere straffe.

- Det har skiftende regeringer haft ansvaret for, men i kampen for at forebygge kriminalitet har jeg ingen partikasket på, understreger Erik Christensen.

Afløser SDU-rektor

Udover kampen for at undgå bandekriminalitet peger han på psykisk vold i parforhold, it-kriminalitet, seksuelle overgreb og helt almindelige indbrud.

- Det er vigtigt, at der sættes ind på baggrund af fakta og forskning, og den viden skal jeg forsøge at få formidlet så godt som muligt til politikere og offentligheden, siger Erik Christensen.

Det er justitsminister Nick Hækkerup, der efter anbefaling fra medlemmerne i Det Kriminalpræventive Råd, der har udpeget ham til formand. Han afløser rektor for Syddansk Universitet, Henrik Dam, der fratrådte for cirka et år siden og midlertidigt har været erstattet af rådets næstformand.

Posten er lønnet med cirka 85.000 kroner årligt,. Kort før nytår udpegede kulturministeren Erik Christensen til formand for Europa-Nævnet, der skal udbrede kendskabet til EU.

- Så min kalender er igen ved at være fyldt, siger det tidligere folketingsmedlem.

Blå bog

Erik Christensen er 61 år og gled ud af Folketinget ved valget sidste år.

Han har tidligere været socialdemokratisk borgmester i Ullerslev og Nyborg Kommune.

Han var medlem af visionsudvalget for fremtidens politi (politireformen i 2007)

Han er uddannet lærer og har desuden arbejdet som ungdomsvejleder og i en kort periode været skoleleder.

Har været involveret i projekter med utilpassede unge.

Har været foreningsaktiv og formand for Ullerslev Boldklub 1990-1994.

Erik Christensen er født og vokset op i Vindinge ved Nyborg. Han er 61 år og bor det meste af året i sommerhuset i Sommerbyen i Nyborg. Desuden har han og hustruen en lille lejlighed i Odense.
Han har en lang politisk karriere bag sig i Socialdemokratiet.
Fra 2015-2019 var han medlem af Folketinget.
Fra 2010-2014 var han borgmester i Nyborg Kommune og fra 1998-2007 borgmester i Ullerslev Kommune, hvor han første gang blev valgt som byrådsmedlem i 1994.
Han er uddannet lærer og har blandt andet arbejdet på Ullerslev Centralskole, Vibeskolen og Bakkegårdsskolen i Langeskov, hvor han også var ungdomsvejleder. Desuden har han i et enkelt år været skoleleder i Korsør (2008).
Han er gift med Vivi, der er socialpædagog. Sammen har de sønnen Rasmus, der bor i Agedrup.
Ved folketingsvalget i juni fik han 3.441 stemmer, og det var ikke nok til genvalg.

Erik Christensen er ny formand for Det Kriminalpræventive Råd. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce